Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

327Likes
609Kommentarer
56655Visninger
AA

22. Uheldet

 

               ”Jonghyun, skal vi ikke lige smutte ind på et af gæsteværelserne?” hviskede en ung kvindestemme til mig, imens jeg bare stod lænet op ad væggen, imens jeg betragtede den eneste person i hele lokalet, som jeg interesserede mig for. Jeg tog mig dog den tid til, at se på kvinden som snakkede til mig. Hun var lidt ældre end mig, men utroligt smuk. Hun havde jo så også pengene til, at gøre sig selv smuk, så det var ingen stor overraskelse.

               ”Beklager. Jeg har ikke lyst lige nu, noona,” sagde jeg med et svagt smil og rettede endnu engang mit blik mod Rin, som stod og snakkede med Onew lige pludselig. Jeg kunne mærke, hvordan jeg automatisk knyttede mine hænder stramt, og skar en smule tænder. Det var tæt på, at der endda kom en lille knurren fra mig.

               Hvorfor stod hun og snakkede med Onew?! Og var det et lille grin, jeg kunne se på hendes læber? Hvad snakkede de om?! Jeg kunne slet ikke høre dem, de stod for langt væk, så jeg besluttede mig for at snige mig lidt tættere på.

               Jeg havde ikke lyst til at blive opdaget af Rin, fordi jeg helt sikkert ville komme galt af sted, og få hende til at hade mig endnu mere, end hun i forvejen gjorde. Derfor listede jeg mig langsomt tættere på, ved at gemme mig på den anden side af det lange bord, som Rin og Onew stod ved og snakkede, med to glas champagne i deres hænder.

               ”Idiot til Jinki…” mumlede jeg lavt til mig selv, da jeg så, at Rin havde en svag rødme i sine kinder. Det fik blodet til at koge over indeni mig. Jeg havde lyst til at slå Onew i gulvet, men jeg kunne ikke. Jeg gemte mig fortsat bag bordet, der var fyldt med mad og en punchbowle, der var fyldt til randen med en lyserød substans. Jeg havde slet ikke lyst til at vide, hvad Key havde puttet i den.

               ”Jonghyun hyung… Hvad laver du?” sagde en stemme pludseligt bag mig, og jeg gispede højt og kom til at slå omkring mig, så hurtigt, at jeg endda ramte bordet hårdt med mine muskuløse overarme, som gjorde at bordet faktisk væltede… Over mig, som der stadig var på knæ bag det, for at udspionere.

               ”Y-Yah!” udbrød jeg og forsøgte at dække mit hoved og ansigt til, for maden som regnede ned over mig. Det kunne have været værre, men… Så kom den lyserøde substans, og eftersom jeg ikke ligefrem havde taget nogen paraply med mig… Gennemblødte det både mit hår og tøj. Og det klistrede som bare fanden!!

               Der sad jeg dog så… Helt stille, stadig med mine arme som dækkede for mit ansigt, trods madregnen var stoppet, og den tomme punchbowle lå lige ved siden af mig, og vaklede på en af dens runde kanter. Jeg kunne mærke, hvordan alle omkring mig stirrede på mig, og nogen begyndte endda at fnise. Nogen af de piger, som var ude efter mig, fniste af mig. De grinede.

               ”Yah, Jonghyun… Du burde passe lidt bedre på,” grinede Onew imens hans skuldre rykkede sig lidt op og ned i takt med hans latter, som lød som flydende guld. Jeg hadede den fyr endnu mere nu. Både fordi han stod og snakkede med Rin, og fordi han var så perfekt!

               Jeg rejste mig straks op, og stirrede koldt på Onew, som straks holdt op med at grine, da han så raseriet i mine øjne. Han begyndte dog at grine kort efter, da han ikke kunne tage mig seriøst: Smurt ind i mad og alkohol.

               ”Hold din kæft!!” udbrød jeg rasende, og denne gang stoppede han for alvor, det samme gjorde resten af menneskerne i salen. Rin stod bare og stirrede på mig med store øjne, ligesom hun havde gjort lige fra starten af, uden at sige et ord.

               ”Bare fordi du er så skide perfekt, og fordi Rin af én eller anden grund, gider bruge sin tid på dig!!” råbte jeg rasende til Onew, som var ved at tabe sit glas med champagne af bare forskrækkelse.

               ”J-Jonghyun…” mumlede han lavt, ude af stand til at putte flere ord på. Folk begyndte at hviske omkring mig i salen og Taemin som bakkede væk fra mig. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte begyndte at hamre smertefuldt mod indersiden af min brystkasse. Jeg kunne slet ikke lide det her. Jeg plejede at være festens mest populære playboy bunny, og nu… Var jeg bare klovnen over alle!

               Det var dog slet ikke det værste…

               Jeg kunne nemlig mærke, hvordan min svaghed begyndte at komme frem, og tårerne trillede ned ad mine kinder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...