Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

327Likes
638Kommentarer
56591Visninger
AA

6. Tårer?!

 

               ”Hvordan gik dansen?” spurgte Rin, da hun havde lagt mærke til, hvor irriteret jeg var, da jeg allerede efter en times arbejde, gik ud for at klæde om.

               ”Han er en nar! Han rørte mig mellem benene!” knurrede jeg koldt og tog min paryk af, så mit brunlige hår kom til syne. Rin sukkede dybt og lage sine arme over kors, imens hun betragtede mig.

               ”Af én eller anden grund, er jeg ikke overrasket over, at han ikke kunne holde fingrene væk,” mumlede hun. Jeg så på hende imens jeg tog min BH og mine falske bryster af.

               ”Har du set dig selv i et spejl, Taemin?” spurgte hun og hævede et øjenbryn af mig. Jeg stirrede bare på hende, uden helt at vide, hvad hun mente med det.

               ”Eh…?” mumlede jeg forsigtigt. Rin trak mig da straks med sig, selvom jeg kun var iført boksershorts og intet andet på det tidspunkt. Hun stoppede først, da vi var henne ved omklædningsrummets spejl, hvor hun pegede på mit spejlbillede.

               ”Se!” sagde hun, og forsøgte at skære det lidt mere ud i pap. Jeg gjorde som hun sagde, og så på mig selv i spejlet. Jeg så mit ansigt, som lignede alt for meget en piges. Min pande, hals og nakke var helt svedig efter at have den lange paryk på, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan sveden langsomt løb ned ad ryggen på mig, ned ad mit bryst.

               Mit bryst, som lignede en piges før puberteten.

               Jeg hadede det.

               ”Hvad prøver du på at sige, Rin?” spurgte jeg og sukkede dybt, hvorefter jeg rettede mit blik mod Rin som tog sig til panden.

               ”Taemin… Du. Er. Smuk!” sagde hun og ruskede i mine skuldre. Jeg sukkede endnu engang. Det sagde hun altid, men jeg var ikke specielt smuk. Hvorfor ville folk finde mig smuk? Jeg havde en tøset krop, ansigt, alt.

               Jeg var ikke smuk.

               ”Jeg har travlt, Rin,” mumlede jeg lavt og gik forbi hende, for at få resten af mit tøj på, før jeg tog tidligt hjem til Yoogeun, som dog stadig sov.

               ”Klokken er ikke mere end halv tolv. Hvad skal du nå? Yoogeun sover, butikkerne er lukkede? Du har rigtigt først fri om to timer,” sagde hun, og havde fat i noget. Jeg rystede bare på hovedet og bed mig i min underlæbe, imens jeg så væk fra min bedste ven.

               ”Taeminnie… Er du okay?” spurgte hun og lagde sine hænder på mine skuldre bagfra. Jeg tog mig til panden og rystede på hovedet. Jeg kunne mærke, hvordan mine vejrtrækninger blev hurtige og korte, da tårerne pressede på, og jeg kæmpede for at holde dem tilbage.

               ”I-Ingen har rørt mig der før…” hviskede jeg og hentydede selvfølgelig til den fandens til playboy, jeg havde danset for.

               ”Minnie…” hviskede Rin stille og omfavnede mig stramt. Jeg vendte mig mod hende og skjulte mit ansigt i hendes skulder, imens jeg græd. Jeg greb fat omkring hende, og knugede hende nærmest ind til mig, imens tårerne blev ved med at komme frem.

               ”Jeg kan ikke lade Yoogeun se mig sådan her,” hviskede jeg lavt. Rin aede blidt mit hår, imens hun forsøgte at trøste mig.

               ”Bare rolig, Taeminnie… Jeg skal nok få ham til at betale for det her, bare rolig,” sagde Rin fast. Hun virkede kold, men varm overfor mig. Hun var vred, rasende nu.

               Det var aldrig en god idé, at gøre Rin rasende.

               Jeg trak mit ansigt lidt væk fra hende og så på hende, imens jeg snøftede en lille smule.

               ”Hvad har du tænkt dig at gøre, Rin?” spurgte jeg lavt. Normalt græd jeg aldrig, jeg havde faktisk ikke grædt siden jeg var helt lille. Alligevel, kunne jeg bare ikke klare, at den playboy havde rørt mig det sted, som ingen anden havde rørt mig…

               Rin smilede varmt til mig og grinede lidt.

               ”Lad os bare sige, at jeg nok skal få ham til at undskylde, ikke?” sagde hun med sit smil, som skjulte hvor ond hun kunne være, hvis hun ønskede det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...