Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

328Likes
605Kommentarer
57166Visninger
AA

18. Splittet personlighed, eller...?

 

               ”Undskyld… Hvad?” mumlede Minho med et lille grin, som om Yoogeun lavede sjov med ham. Yoogeun var fire år, jeg tvivlede på, at det var alderen for at lave sjov med den slags.

               ”Du hørte ham,” mumlede jeg lavt og himlede med øjnene, hvorefter jeg stod op af min seng, og løftede Yoogeun op i mine arme. Yoogeun så bare mellem mig og Minho, imens han lignede et spørgsmålstegn.

               ”Skal appa og appa så giftes nu?” spurgte han. Jeg sværger… Hvis jeg havde haft bananmælk i munden… Jeg havde spyttet det hele ud i chok over min fireårige søns spørgsmål. Havde Minho allerede skadet hans uskyldige sind?

               ”Kyssede jeg dig seriøst i går?” hørte jeg Minho som diskret hviskede det til mig. Vi var jo sådan set i den samme båd, så jeg nikkede til ham.

               ”Du var fuld,” tilføjede jeg dog, men stadig med en hvisken så Yoogeun ikke hørte det.  Minho nikkede forstående.

               ”Ah…” mumlede han.

               ”Appa!” udbrød Yoogeun og surmulede, fordi han ikke havde fået noget svar. Minho og jeg rettede straks vores opmærksomhed mod ham, det samme gjorde Key, som indtil da bare havde set på Minho med et ondt blik. Keys blik sagde helt sikkert; ”Jeg myrder dig i nat, når du sover.”

               ”Skal appa giftes med appa?” spurgte han så igen. Jeg sukkede opgivende og rystede på hovedet.

               ”Selvfølgelig skal appa og appa ikke gi-…” forklarede jeg, men blev afbrudt, da Minho lagde en hånd på min skulder.

               ”Selvfølgelig skal appa og appa giftes, Yoogeun,” sagde Minho med et varmt smil. Jeg fik store øjne. Det var ikke på grund af det, han sagde, men på grund af hans smil. Hans smil virkede faktisk varmt og rart. Venligt!

               ”V-Vent… Hvad? Giftes?” spurgte jeg så da jeg var kommet tilbage til virkeligheden. Minho tyssede lidt på mig, hvorefter han lænede sig hen for at hviske noget til mig.

               ”Tror du det er godt for Yoogeun at finde ud af, at jeg bare… Kyssede dig… Fordi jeg kunne? Er der ikke alt det med kærlighed og ’den eneste ene’ i eventyr?” hviskede Minho helt lavt. Det… Var overraskende. Tænkte han overhovedet på den måde? Eller var det bare for at få ham selv til at glemme det kys, som han lige var blevet erindret om?

               ”Minho… Din liderlige, horegale…” hvæste Key koldt og skulle gøre klar til at gribe fat i Minho, helt sikkert for at kvæle ham, imens jeg holdt Yoogeun for ørerne for de grimme ord.

               ”Se hvad klokken er! Der er få timer til at festen starter! Vi må hellere komme i gang!” sagde Minho straks, selvom han helt sikkert ikke havde den mindste anelse om, hvad klokken var. Han stormede da bare ud af værelset, og jeg kunne ikke lade være med at undre mig. Den måde Minho opførte sig på… Han virkede jo næsten helt nede på jorden og… Rar?

               ”Uhm… Key?” spurgte jeg forsigtigt, imens Key langsomt faldt ned fra sin vrede igen. Han tog en dyb indånding og så på mig igen.

               ”Ja, Taeminnie?” spurgte han så. Jeg satte Yoogeun ned på gulvet, og bad ham om at gå ind og lege på sit værelse. Jeg så først på Key igen, da Yoogeun var væk.

               ”Jeg tænkte på… Har Minho en splittet personlighed eller noget?” mumlede jeg og så en smule væk, imens jeg kløede mig selv i nakken. Key så på mig med store øjne, før han begyndte at grine.

               ”H-Hvad?!” spurgte jeg straks, da jeg kunne mærke, at jeg rødmede lidt af flovhed. Keys lyse stemme grinede virkelig højt, og kunne sikkert høres over hele palæet.

               ”N-Nej! Minho har ikke en splittet personlighed… Han er altid på den måde overfor folk han kan lide,” sagde Key og smilede.

               ”Lide? mumlede jeg lavt, og fandt det lidt umuligt.

               ”Yoogeun, selvfølgelig… Han skal jo fremstå som en god far,” fortsatte Key. Jeg så en lille smule ned og nikkede. Jeg nægtede at tro det. Han var stadig lige så arrogant som altid. Han havde jo endda kysset mig! Jeg ville ikke tillade, at han kaldte sig selv for Yoogeuns far!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...