Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

327Likes
638Kommentarer
56583Visninger
AA

20. Kim Jonghyun

 

Jeg så senere, da festen nærmede sig, at Key stod og snakkede til en af Minhos playboy bunnies. Det var en af fyrene, og han havde allerede fået sit kostume på. Han havde sine sorte kaninører på, og en hvid kaninhale. Sorte, stramme latexbukser, sorte finpudsede sko, manchetter på håndleddene, en krave og en butterfly. Det var alt, han havde altså ingen trøje på, og jeg måtte indrømme, at hans overkrop ikke var noget at klage over, det samme gjaldt for hans arme, som var enorme, selvom han ikke var ret høj.

               ”Key umma…? Hvornår kommer gæsterne?” spurgte jeg forsigtigt da jeg stod ved siden af Key. Den anden fyr havde armene over kors, og rettede sit blik mod mig. Hans øjne var mørke, og mindede virkelig om en hundehvalps.

               ”De kommer om en halv time, Minnie,” sagde Key og nussede min kind kærligt. Jeg smilede til ham og nikkede, før mit blik landede på ham den anden.

               ”Hvem er det?” spurgte jeg lavt, en smule bange for, at han ville gøre mig ondt. De arme skræmte mig en smule. Key sukkede bare og himlede med øjnene.

               ”Det er bare Jonghyun. Jeg forklarede ham, at han skulle forsøge at beherske sin liderlighed. Idet mindste bare i aften,” sagde Key og sendte Jonghyun et koldt blik. Jonghyun rynkede bare på brynene og så en smule væk.

               ”Idet mindste vil alle pigerne have mig… Du er dømt til at være alene,” sagde han med et lille fnis.

               ”Den eneste grund til, at pigerne vil have dig, er fordi du har muskler. Ingen kan fordrage dig! Lige så snart du får rynker, så er de færdige med dig,” sagde Key med et koldt smil. Jonghyun rettede da sit blik mod min umma igen, og jeg kunne mærke, hvordan de nærmede sig en slåskamp, så jeg bakkede en smule væk, og så på dem på afstand.

               ”Hvad mener du med det?” knurrede Jonghyun koldt og trådte et lille skridt nærmere min umma.

               ”At du måske snart skulle til at finde ud af, hvem du vil dele resten af dit liv med, før det er for sent… Før du er gammel og grå! Du er toogtyve, for guds skyld!” hvæste Key. Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro, at det var en hundehvalp og en kattekilling, som var kommet op at skændes, og meget snart ville være i kløerne på hinanden.

               ”Kim Jonghyun bliver aldrig forelsket! Jeg er pigernes drøm, så jeg vil ikke lade den slags åndsvage følelser standse mig. Jeg kan få enhver pige til at gå i seng med mig,” sagde Jonghyun med et skævt smil, og gik helt hen foran min Key umma, og tog blidt fat i hans kind, for at rette deres ansigter mod hinanden.

               ”Selv visse fyre,” hviskede han med et skævt smil. Key stak ham straks en lussing og rynkede på panden, imens han gik væk fra ham, for at gå over til Onew, som endelig havde sluttet sig til de to piger fra før. Jeg så, at Key viftede pigerne væk fra Onew, for selv at snakke med ham. Onew smilede bare til Key og kløede sig akavet i nakken.

               ”Mr. Choi! Gæsterne er ved at komme!” kaldte en af Minhos mange vagter, og jeg kunne mærke, hvordan jeg langsomt begyndte at blive en smule bange. Det var ved at være tid, og jeg kunne ikke rigtigt nå at bakke ud, da jeg også allerede stod i et fint jakkesæt, som Onew havde skaffet til mig.

               ”Key umma… Få mig væk~!” klynkede jeg lavt og tog fat i Key, han grinede dog bare lidt og nussede mit hår, imens jeg bare surmulede tilbage til ham.

               ”Det skal nok gå. Din veninde kommer jo også, ikke?” spurgte han. Jeg nikkede forsigtigt og så ned. Det var rigtigt nok. Rin kom meget snart, håbede jeg. Så kunne hun måske beskytte mig fra alle de piger, som sendte mig blikke, og blinkede til mig.

               ”Rin… Kom nu…” mumlede jeg lavt og forsøgte at smile til de unge, og de lidt ældre, folk som kom til festen. De var modtaget af Minho, som gav håndtryk og endda kram til visse. Nogle af de unge, smukke piger, kyssede ham endda på kinden, og var måske nødt til at tørre deres læbestift af hans kind igen, imens han smilede varmt til dem.

               Hvorfor følte jeg mig så… Jaloux?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...