Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

327Likes
638Kommentarer
56612Visninger
AA

9. Frø ahjussi!

 

Lee Taemin P.O.V.

 

               Jeg nåede knapt nok at få vasket mit hår, før jeg allerede kunne høre, at Yoogeun kaldte på mig. Jeg sukkede dybt, en smule irriteret. Det var hårdt at have en søn, og jeg ville gerne bare have en lille smule tid alene, men jeg måtte tage det sure med det søde. Jeg elskede Yoogeun, men der var bare visse ting, han ikke skulle blande sig i, eller opdage endnu.

               ”For fanden…” hviskede jeg lavt til mig selv og forsøgte at få min erektion til at forsvinde igen, imens jeg skruede op for det kolde vand.

               ”Hvad er der, Yoogeun?” kaldte jeg tilbage imens jeg langsomt begyndte at slappe en smule mere af, og min pinsel mellem mine ben forsvandt af sig selv i det kolde vand.

               ”Der står en frømand som gerne vil snakke med dig!” kaldte han. Jeg hævede et øjenbryn og viklede håndklædet omkring mine hofter. Hvis det var en mand, så var jeg ligeglad med, hvordan jeg så ud.

               ”Er det opkræveren?” spurgte jeg da jeg åbnede døren og trådte ud i gangen som førte ind i stuen, hvor Yoogeun stod. Jeg gik hen til ham og løftede ham op i mine arme, og gik da hen til hoveddøren.

               ”Nej, ikke opkræveren… Ham her ligner en frø, appa!” sagde Yoogeun med et smil. En frø? Det var da en sjov måde at beskrive en person på. Og dog, det ord var ikke modbydeligt nok, til at beskrive ham her.

               Han stod der, i sit hvide jakkesæt. Han havde solbriller på, selvom han var indenfor, i opgangen til min lejlighed. Han prøvede på at spille smart, og jeg tænkte, at det måske ikke var ret klogt at have Yoogeun i mine arme, hvis jeg nu kom til at bruge nogle ord, som ikke var så sunde for hans små, uskyldige ører.

               ”Kan man virkelig bo sådan et sted?” hørte jeg fyren mumle, imens han så sig omkring. Han havde nok ikke set, at jeg kun stod to meter fra ham, så jeg hostede falsk, for at få hans opmærksomhed. Da vores øjne mødtes gennem hans mærkesolbriller, så gav jeg ham ikke ligefrem et gæstfrit blik. Yoogeun sad bare i mine arme og fattede hat om, hvem den mand var.

               ”Hej frø ahjussi!” sagde Yoogeun, og brød den rasende tavshed mellem os. Fyren, hvis navn var Choi Minho hvis jeg huskede rigtigt, kiggede på Yoogeun med store øjne. Jeg holdt straks min uskyldige søn for munden og trak ham beskyttende væk fra Minho.

               ”Frø? Ahjussi? Jeg er kun toogtyve? Kald mig hyung!” sagde Minho og rynkede lidt på panden. Jeg kunne ikke lade være med at grine hånligt indeni. Min søn troede, at Minho var en gammel mand. That’s my son!!

               ”Og hvorfor lige frø?” mumlede Minho for sig selv og undgik al øjenkontakt med mig.

               ”Hvad vil du mig?” knurrede jeg så koldt, og Minho rettede straks opmærksomheden mod mig. Han smilede skævt til mig, som om han prøvede på at virke charmerende. Idiot.

               ”Hvad hedder drengen?” spurgte han så, ud af det blå. Jeg skulle lige til at sige, at det ikke ragede ham en skid, men så tog Yoogeun over.

               ”Yoogeun hedder Yoogeun! Og appa hedder appa!” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hans nuttethed, så jeg plantede et blødt kys på hans kind.

               ”Yoogeun, kan du ikke lige lade din appa snakke med frø ahjussi?” spurgte jeg og satte Yoogeun ned på gulvet igen. Yoogeun nikkede med et smil og løb så ind mod stuen igen.

               ”Farvel, frø ahjussi!” kaldte Yoogeun før han forsvandt omkring et hjørne og ind i vores stue. Jeg smilede af ham, men fik da den kolde maske på igen, da jeg så på Minho, som jeg fangede i, at stå og betragte min spinkle, nøgne overkrop. Jeg lagde mine arme strengt over kors og stirrede koldt på ham.

               ”Hvad vil du her?” spurgte jeg hårdt. Minho rettede sit blik mod mit og kløede sig lidt i nakken.

               ”Jeg har bare ikke lyst til at få min manddom skåret af, og blive tvangsfodret med den,” mumlede han lavt. Jeg hævede et øjenbryn, da jeg ikke helt forstod hvad han mente med det, indtil… Rin.

               ”Så… Hvad ville du sige?” spurgte jeg som om jeg var ligeglad, hvilket jeg også var, og så væk fra ham.  Der var noget over hans øjne, som jeg virkelig ikke kunne lide! Noget, som gjorde mig bange… Og noget, som jeg virkelig intet kunne gøre ved…

 

_____________________

 

A/N: 

Rin savner kommentarer~!! TT^TT 

Kommenter engang imellem, please~~<3 Så kommer der måske hurtigere kapitler? <3 Rrrrh... <3

 

Gloser:

Ahjussi = Bedstefar...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...