Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

327Likes
638Kommentarer
56609Visninger
AA

13. Den halve forældremyndighed

 

Vi sad inde i venteværelset på hospitalet. Vi sad en plads mellem hinanden, mig og Minho, så vi ikke havde nogen form for fysisk kontakt. Yoogeun sad desuden i mit skød, og legede med de actionfigurer, som jeg havde givet ham lov til at tage med. Vi havde været inde og få taget de DNA prøver. Larmen af grædende, nyfødte børn, lød i mine ører, og tanken om, at Yoogeun måske var Minhos søn, fik mig til at kramme min lille dreng tæt ind til mig, imens han bare så på mig med et spørgende blik.

               Jeg havde endnu ikke fortalt ham, at den playboy måske kunne være hans far.

               ”Mr. Lee, Mr. Choi,” sagde en sygeplejerske pludseligt, da hun kom gående ind i venteværelset. Vi så alle tre på hende, imens mit hjerte hamrede hårdt af frygt.

               ”Prøverne er blevet undersøgt,” forklarede hun så og smilede til os. Allerede det smil, var et dårligt tegn i mine øjne.

               ”H-Hvad er svaret så?” mumlede jeg lavt, og forberedte mig på det værste. Men på den anden side, Gud holdt vel med mig, ikke? Jeg var jo ingen playboy, bare en mandestripper i drag, ikke andet. Jeg havde aldrig haft sex, jeg havde aldrig været fuld, jeg havde aldrig…

               ”Testen var positiv.”

               Mit hjerte stoppede med at slå for et kort øjeblik, da jeg gispede lavt. Jeg stirrede bare ud i luften. Jeg kiggede ikke engang på Minho, for at se, hvordan han reagerede på det. Ville han nu tage min søn fra mig?

               ”Appa? Hvad betyder det?” spurgte Yoogeun og så på mig. Jeg rejste mig op, med min dreng i mine arme.

               ”Ikke noget, Yoogeun,” mumlede jeg lavt og plantede et kys i hans pande, før jeg endelig så over på Minho, som allerede stod lige overfor mig. Jeg bed mig i min underlæbe, da han strøg min søns bløde hår. Jeg trak ham dog hurtigt væk fra Minho.

               ”K-Kom Yoogeun, vi går hjem,” mumlede jeg lavt uden at se på Minho, men hans hånd var da straks på min skulder, og stoppede mig.

               ”Ja, du går hjem. Drengen kommer med mig,” sagde han så, og sendte mig et koldt blik. Jeg knurrede lavt, imens Yoogeun bare så på os begge, imens han lignede ét stort spørgsmålstegn.

               ”Appa? Hvad mener frø ahjussi? Skal Yoogeun på ferie?” spurgte han. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare ham, men så da på ham med et svagt smil.

               ”Y-Yoogeun… Frø ahjussi… Er din appa,” sagde jeg. Yoogeun skød sin underlæbe lidt frem og lagde sit hoved på skrå.

               ”Har Yoogeun to appas?” spurgte han så. Jeg havde ikke lyst til at fortælle ham, at jeg ikke var hans appa, for det var jo mig, som havde opdraget ham, og jeg havde stadig forældre myndigheden over ham… Det vil sige, den halve. Jeg havde den halve, og Minho havde den halve, så spørgsmålet var bare, hvordan vi skulle gribe det her an.

               ”Du får ikke lov til at tage min søn fra mig, Minho,” sagde jeg så og så koldt på ham.

               ”Jeg har stadig den halve forældremyndighed, som du-ved-nok-hvem gav mig,” fortsatte jeg, og gav et dæknavn til den luder, som Minho havde lagt i lag med.

               ”Måske jeg har et forslag?” sagde en stemme bag mig, og Minho sukkede lettet. Jeg vendte mig om, og fik øje på den person, som havde kørt Minhos limousine. Han rettede lidt på sin uniform og bukkede for os.

               ”Jeg undskylder jeg ikke fik præsenteret mig før, men mit navn er Lee Jinki, De kan dog kalde mig Onew,” sagde han og smilede varmt til mig. Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder blev røde. Hans smil var virkelig flot.

               ”Hvad foreslår du så, Onew?” spurgte Minho og lagde sine arme over kors. Onew smilede fortsat bare.

               ”Minho, dit hus er enormt, ikke? Så kan drengen så ikke bare flytte ind? Det skal nok gøre op, for det du gjorde ved ham,” sagde fyren med det flotte smil. Hvordan vidste han overhovedet, hvad Minho havde gjort ved mig?

               ”V-Vent… Hvad?! Flytte ind?!” udbrød jeg, da det gik op for mig, hvad han lige havde sagt. Bo i samme hus… Som den fandens playboy?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...