Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

328Likes
609Kommentarer
56684Visninger
AA

23. Bad~?

 

Choi Rin Rin P.O.V.

 

Jeg rykkede mig ikke. Overhovedet. Jeg fortsatte bare med at stå og stirre på Jonghyun, som lige havde gjort sig selv godt og grundigt til grin. Ikke nok med det, så råbte han også af sin hyung. Jeg forstod dog ikke helt, hvorfor han var så rasende? Han nævnte godt nok noget med mig, men var det bare fordi, at han ikke kunne komme i seng med mig? Seriøst, der var mange andre kvinder til den her fest, som var tusind gange smukkere end mig, så hvorfor gjorde han ikke bare det han ville, med en af dem?

               Min første gang skulle ikke være et ”One night stand”.

               Så var der pludseligt noget, som ramte mig hårdt. Jeg fik store øjne, da jeg så nogle krystalklare dråber, som samlede sig i hans øjne, og langsomt trillede ned ad hans kinder, imens de glimtede smukt og perfekt i lyset fra lysekronerne. Og hvad gjorde folk? De hviskede, fniste og grinede. Ingen gjorde noget ved det.

               ”For God’s sake…” mumlede jeg koldt og kastede et koldt blik på Onew, før jeg trådte over det væltede bord, og omfavnede Jonghyun i mine arme. Det gjorde dog bare, at han begyndte at hulke og klynke en smule ind i min skulder, som straks blev gennemblødt. Heldigvis var min trøje da stropløs.

               Jeg lagde mine hænder på Jonghyuns kinder, og rettede hans ansigt, så han så på mig. Han kunne bare ikke holde op med at græde, det fik mig dog til at smile. Der var ikke noget jeg elskede mere ved en fyr, end når han græd, og endda græd for mig. Det fik mit hjerte til at slå en smule hurtigere. Bare en smule…

               ”Skal vi ikke se, om vi kan få dig i bad, baby boy?” spurgte jeg med et lille grin og tørrede hans tårer væk fra sine kinder med mine tommelfingre, imens han bare stod og så på mig med store øjne.

               ”B-Bad? Nu?” spurgte han forsigtigt, og jeg kunne ikke lade være med at ae hans hår blidt, imens folk fortsat bare stirrede på os.

               ”Du kan jo ikke gå rundt sådan der… Helt klistret til,” grinede jeg lavt. Jonghyuns kinder blev en smule røde, og han nikkede forsigtigt. Jeg rettede mit blik mod Taemin, som bare stod og forsøgte at gemme sig bag Onew.

               ”Taeminnie, hvor er der et badeværelse?” spurgte jeg med et stort smil. Taemin sank en klump og kom forsigtigt frem fra bag Onew.

               ”D-Det ved jeg ikke helt… Jeg har ikke set hele huset endnu…” mumlede Taemin lavt. Minho vidste nok godt hvor der var et badeværelse, men ham magtede jeg ikke at lede efter. Han var ikke til at blive set, så han havde helt sikkert forladt salen for noget tid siden, sammen med en eller flere playboy bunnies.

               Klamme svin…

               ”Ude på gangen, tredje dør til venstre. Der er et af husets største badeværelser, med brusebad og boblebad,” sagde Onew, da jeg nærmest helt havde glemt, at han også var der.

               ”Tak, Jinki oppa!” sagde jeg med et stort smil, og jeg kunne lige ane, at Jonghyun rynkede lidt på næsen. Jeg sukkede da lavt, og tog blidt Jonghyuns hånd i min, før jeg førte ham ud mod badeværelset.

               ”Rin… Hvorfor gør du det her?” mumlede han lavt og snøftede en smule. Jeg så ikke på ham, men trak bare lidt på skuldrene.

               ”Jeg kan bare ikke klare, at se en person i nød,” sagde jeg med et svagt smil. Jeg kunne mærke, at Jonghyun strammede sig greb en smule om min hånd.

               ”Sig mig… Kan du lide mig, Rinnie?” grinede han lavt. Jeg himlede bare med øjnene.

               ”Du ved godt, at chancen for at blive forelsket ved første blik er meget lille, ikke?” spurgte jeg og hævede et øjenbryn. Jonghyun nynnede bare med et smil over sine læber.

               ”Det var stadig ikke noget svar,” fniste han, selvom hans kinder stadig var gennemblødte. Jeg kunne dog ikke lade være med at smile en lille smule.

               ”Jeg kan meget bedre lide den her Jonghyun, i hvert fald…”

               ”Hvad mener du?” spurgte han og lagde sit hoved på skrå.

               ”Den Jonghyun, som viser følelser,” sagde jeg med et stort smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...