Trouble Maker [2min]

Taemin arbejder i drag på Seouls mest kendte stripklub, imens Minho er Seouls mest berygtede playboy. Skæbnen vil, at Taemin skal støde ind i den arrogante, rige Choi Minho, som ikke tænker på andet, end at få sine egne lyster tilfredsstillet. De kommer ikke alt for godt ind på hinanden, og Minho er skyld i, at Taemin får det endnu sværere ved at forsørge hans adoptivsøn, Yoogeun... Det skal dog snart vise sig, at Taemin og Minho er tvunget til at bo sammen. Taemin vil ikke forlade Yoogeun, og Minho kræver, at få sin biologiske søn tilbage... [Inspireret af "Privileged" af "Wolfburglar"]

328Likes
609Kommentarer
56970Visninger
AA

17. Appa kysser appa?!

 

               ”M-Minho, du er fuld!” udbrød jeg og tog fat i hans skuldre, for at holde ham væk. Dog sørgede jeg for, at være dæmpet, så Yoogeun ikke vågnede op.

               ”Jeg har det helt fint, Taemin,” smilede han og greb mig omkring mine hofter, og trak mig helt tæt på. Mine arme var slet ikke stærke nok, til at holde hans veltrænede krop på afstand, og han havde hurtigt krammede mig tæt ind til sig, imens stanken af alkohol bare blev kraftigere.

               ”Ugh… Minho, du stinker altså af det!” hviskede jeg en smule hårdt og lukkede mine øjne stramt sammen af afsky. Hans ånde var af kraftig alkohol, ikke bare vin eller lignende, men noget som vodka eller whisky. Det stank forfærdeligt!

               ”Minho… Du burde virkelig bare gå ind i seng,” mumlede jeg lavt. Jeg kunne høre, at Minho grinede lavt. Hans ansigt var kun lyst halvt op, og endda ganske svagt, fra Yoogeuns natlampe, som stod et godt stykke væk.

               ”Ind i min seng? Vil du da med, Taeminnie?” hviskede han. Jeg gispede lydløst over hans spørgsmål, og mit hjerte begyndte straks at hamre hårdt og hurtigt. Af frygt! Det var helt klart frygt! Hvad ellers?!

               ”E-Er du gal?” hvæste jeg koldt, men Minho strammede dog bare grebet om livet på mig, og pludselig pressede han sine læber mod mine, og mit hjerte sprang over et slag. To slag… Tre slag… Jeg troede, at mit hjerte langsomt stoppede helt, da jeg følte, at jeg slet ikke kunne kæmpe imod, og Minho invaderede min mund med sin varme tunge.

               ”Yah!!” udbrød jeg straks og klaskede ham en lussing tværs over ansigtet, så han mistede grebet omkring mig med et højt gisp. Da tog jeg lynhurtigt chancen, og løb ud af værelset, for at flygte til mit eget. Jeg så mig end ikke tilbage, selvom det løb mig koldt ned ad ryggen, og jeg stoppede først op, efter jeg havde lukket døren til mit eget værelse, og låst efter mig.

               Så var jeg i sikkerhed.

               ”Hvad fanden har han gang i?” mumlede jeg lavt til mig selv og sank lydløst ned at sidde. Min ryg gled mod døren, som jeg var lænet op ad, indtil min bagdel ramte gulvet. Jeg lod forsigtigt spidserne af mine fingre røre ved mine læber, imens jeg skælvede en smule ved tanken.

               Minho havde kysset mig, som den første. Han havde kysset mig! Og ikke bare et blidt, stille kys, som det første bør være… Nej, han tvang endda sin tunge ind i min mund!

               Jeg havde det ikke ret godt med det, nej jeg var endda rasende. Der gik noget tid, før jeg besluttede mig for, at gå i seng, selvom jeg ikke rigtigt kunne sove. Der var jo også den fest dagen efter, som jeg skulle med til. Der var ingen vej tilbage, Rin kom jo også nu.

               Jeg vendte og drejede mig mange gange i sengen, og jeg havde ingen anelse om, hvornår jeg rent faktisk faldt i søvn. Det var nok sent, for da Key kom og vækkede mig klokken ti den næste morgen, var jeg stadig helt udmattet og smadret.

               ”Op, sovetryne! Der skal gøres klar til festen!” sagde Key og trak dynen af mig. Kulden mødte mig straks og jeg gyste og rullede om på den anden side.

               ”Appa!!” hørte jeg da straks Yoogeun sige, da han allerede var vågen, og stod og hoppede i min seng, så jeg umuligt kunne få lukket et øje mere.

               ”G-Godmorgen, Yoogeun,” mumlede jeg lavt med et lille gab, og satte mig op i min seng, hvorefter jeg omfavnede min hyperaktive søn i mine arme. Jeg kunne ikke lade være med at smile af ham, men jeg mistede dog hurtigt mit smil, da jeg så, at Minho kom ind i værelset. Han tog sig til hovedet, og så helt smadret ud. Han havde poser under øjnene, uglet hår, og hans ryg var ikke engang ret.

               Han havde tømmermænd, og Key havde sikkert også lige vækket ham, på samme måde som mig.

               ”Appa? Kan Yoogeun spørge om noget?” spurgte min søn og så på mig med sine store babyøjne. Jeg smilede varmt til min søn og nikkede.

               ”Hvorfor kyssede appa med appa i går?”

               Der kom straks en stilhed omkring os, og Minho lignede et spørgsmålstegn. Sig ikke, at han ikke engang kunne huske det…?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...