Harry Potter og familien Weasley

Jeg har lavet en lille historie for sjov om Harry Potter. Vær sød ikke at dømme mig, det er min første rigtige historie!
Den handler om hvad der sker når man går og er ked af at man ikke har en familie, og man så bare får en forærende.

1Likes
0Kommentarer
847Visninger
AA

3. Vindelhuset

Klokken fire om morgenen kunne han se Vindelhuset. Det store hus bestående af forskellige slags rum, høje og lave mure; utroligt at det kunne stå. Det stod rent faktisk kun fordi det var fortryllet. Harry landede, foldede tæppet sammen, indtil det ikke kunne blive mindre. Han lukkede øjnene og forestillede sig at tæppet var meget mindre, og da han åbnede sine øjne, lå der kun en lille firkant foran ham. Han tog det op, og lagde det i lommen.                                                          

Han gik op mod huset. En blå bil holdte ved siden af huset. Det var en ford Anglia og den kunne af en eller anden grund flyve. Huset kom tættere og tættere på og til sidst var han henne ved døren og bankede på. Den blev lukket op af Emily Weasley, den ældste Weasleydatter, men der var jo også kun to. Hun havde rødt hår som de andre og var høj.                                                                                                                 ”Harry!” sagde hun. ”Dejligt at du er kommet! Kom med indenfor!”                                                                                                             ”Tak Emily!” sagde Harry og trådte indenfor. Hr. og Fru. Weasley (Arthur og Molly) sad ved morgenbordet og det så ud til at de var de eneste der var vågne. Fru. Weasley rejste sig og gav Harry et stort knus.                                                                 ”Harry!” sagde hun. ”Sæt dig ned! Jeg finder noget mere mad!”                              ”Harry Potter!” sagde Hr. Weasley og gav ham hånden. ”Godt at du kunne komme.”

”Tak, sir.” sagde Harry og satte sig ved bordet. Han var helt udsultet efter fem timers flyvning så han spiste straks. Emily, Molly og Arthur sluttede sig til ham.                  ”Sig mig, Harry,” sagde Hr. Weasley, ”Hvordan kom du hertil?”                               ”Jeg brugte mit nye tæppe,” svarede Harry og Hr. Weasley lo.

”Selvfølgelig! Jeg havde jo helt glemt at du havde fået det af Ron!” udbrød han. ”Men sig mig, Harry!” fortsatte han. ”Hvad er meningen med et penalhus?”                    ”Øh… Mugglerne bruger dem til at holde blyanter.” svarede Harry undrende.             Hr. Weasley så helt forundret ud.                                                                          ”Virkelig? Og hvad er blyanter?” spurgte Hr. Weasley og Harry fandt en frem. ”Jamen du godeste! Kan man virkelig skrive med den?”                                                       ”Åh, Arthur!” sagde Fru. Weasley. ”Ikke alle de spørgsmål om mugglere! Harry er vores gæst. Ti nu stille!” Og Hr. Weasley tav. Efter en halv time kom Ron ud fra sit værelse.                                                                                                                      ”Harry!” udbrød han og gav Harry high five. ”Hvordan går det?”                              ”Fint. Hvad med dig?” spurgte Harry.                                                                       ”Det går da godt,” sagde Ron og kiggede mistænksomt på de andre. ”Undskyld at de har skrevet i mine breve… bortset fra Emily selvfølgelig!”                                        ”Det gør ikke noget, Ron.” sagde Harry og lo over Rons mistænksomme blik. ”Harry!” råbte en pigestemme og Harry fik et knus af Ginny, det undrede Harry sig over. ”Jeg har savnet dig, Harry!”                                                                                              ”Øh… i lige måde, Ginny!” sagde Harry men havde svært ved at vise det. Det lod til at Ginny ikke bemærkede hans besvær med at smile igen men bare var koncentreret om sit eget smil. Ron kom hen til dem og skubbede Ginny væk.                                       ”Slap nu af, søster!” sagde han. ”Harry er ikke din kæreste!” og tilføjede hviskende til hende; ”Endnu!”                                                                                                   Harry rullede med øjnene og lod som om han ikke havde set det, men det havde Fru. Weasley og hun rev Ron væk fra Ginny.                                                                     ”Ron, dog!” sagde hun vredt. ”Lad nu være!”                                                             Men Ginny gik over til Harry. Harry fik et chok. Ginny blinkede vildt med øjnene, lænede sig op af hans skulder og smilede muntert til ham. Hvad lavede hun?             ”Hej Harry!” sagde hun og nu forstod Harry at hun lagde an på ham.                        ”Hej Ginny,” sagde Harry og prøvede at være venlig. ”Øh… jeg skal lige derover!”  Han skyndte sig hen til Ron. De løb over til trappen og Ron fortsatte op. Harry vendte sig om; Ginny så såret ud.                                                                                            ”Vi ses, Ginny!” sagde han så og Ginny så ud til at kunne besvime, så Harry havde god samvittighed og fortsatte ovenpå. Fred og George var stået op og gik ind i dem.       ”Hej Harry! Vi vidste ikke at du var kommet!” sagde Fred.                                       ”Nej, vi håber at du vil nyde opholdet her, men vi advarer dig! Ron er lidt barnlig!” fortsatte George og Ron jagede dem ned ad trappen. De fortsatte op til det øverste værelse i huset; Rons værelse.                                                                                  Han slog hovedet mod det skrå loft og fortsatte længere ind, på det meget orange værelse. Nærmest helt flammende orange. Eller det var væggene, loftet og sengetæppet ivertfald, selvom der var indvævet et stort sort c midt i det orange sengetæppe. Men væggene var nu ikke helt orange, det var bare Ron der havde dækket dem med plakater af syv af de samme hekse og troldmænd som alle bar orange kapper. De havde alle en kost under armen og de så energiske ud. Det var Rons favorit-Quidditch-hold, Chudley-kanonholdet. Det var derfor der var indvævet et stort c i tæppet. I vindueskarmen stod der et akvarium med haletudser i. Oven på det lå Rons tryllestav og ved siden af den lå Rons fede rotte Scabbers.

En halv time senere var de alle samlet ved pejsen.                                                       De skulle rejse med susepulver og det var Harry ikke så god til. Ron gik fremad. Han snubbede noget pulver fra en skål som hans mor holdt. Så kastede han pulveret ind i ilden og flammerne blev straks smaragdgrønne. Så trådte han ind i dem og råbte højt og tydelig: ”Diagonalstræde!” og han forsvandt i sekundet. Harry tøvede og stirrede på Fru. Weasley.                                                                                                                 ”Se selv, det er ikke farligt, Harry!” sagde Molly og rakte pulveret hen mod Ginny. Ginny snuppede en håndfuld og kastede ind i flammerne.                                     ”Diagonalstræde!” sagde hun skingert og forsvandt i ilden. Harry sank en klump men kastede alligevel pulveret ind i ilden. Han trådte ind i ilden og sagde nervøst; ”Diagonalstræde!” og så blev alt grønt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...