Harry Potter og familien Weasley

Jeg har lavet en lille historie for sjov om Harry Potter. Vær sød ikke at dømme mig, det er min første rigtige historie!
Den handler om hvad der sker når man går og er ked af at man ikke har en familie, og man så bare får en forærende.

1Likes
0Kommentarer
846Visninger
AA

2. Uglepost del 2

Harry kastede sig straks over den næste pakke:

Hej Harry.                                                                                                       Tillykke med de fjorten år. Jeg ved at din sommer ikke har været så spændene så jeg vil gerne fortælle om min: I min sommerferie har jeg været i Danmark. Det er et lille land men det er ret spændene. Jeg var i deres hovedstad, København og jeg var inde i planetariet. Nå, men jeg håber at du vil nyde min gave.                                       

Hilsen Hermione.

Harry pakkede gaven op og fandt en halskæde med en lille sort ugle i. Harry forstod det ikke helt, fordi han var en dreng, men han smilede alligevel og lagde den op til Hagrids gave. Han vendte sig om for at kigge på den tredje pakke. Den var anderledes; Gavepapiret var blåt med prikker på og det var fra en han aldrig fik gaver fra: Cho Chang fra Ravenclaw. Cho var et år ældre end ham, men stadig den smukkeste pige fra Ravenclawkollegiet: hun havde langt, sort hår og et smukt ansigt. Hun havde en kæreste; Cedric på femten fra Hufflepuff, men Harry var fast besluttet på at blive hendes kæreste en dag, og derfor var han meget spændt på gaven. Der var en seddel i pakken:

Hej Harry.                                                                                                              Tillykke med fødselsdagen. Jeg ved godt at vi ikke har snakket sammen i noget tid, men jeg vil rigtig gerne være din ven. Og derfor har jeg sendt dig en gave. Jeg håber at du får en rigtig god dag med gaver og kage. Vi ses på Hogwarts.                                                          

Venlig hilsen Cho Chang.

Harry sukkede lykkeligt og glemte næsten alt om gaven. Men efter et par sekunder med at tænke på Cho der sad og skrev det, så kom han tilbage til virkeligheden og pakkede gaven op, forsigtigt. Det var en håndbog om koste. Harry vidste godt at hun var søger på Ravenclaw, det var jo sådan de havde mødt hinanden. Han satte gaven op på kommoden og fandt den sidste gave frem. Den var fra Ron. Den var pakket ind i gammelt avispapir og en seddel var fastgjort til snoren omkring den:

Hej Harry.                                                                                                             Tillykke med de fjorten år! Jeg håber at du har nydt din sommer, det har jeg ivertfald! Jeg har taget mig lang tid om at skrive dette brev. Hej Harry!  Det var så Ginny. De andre har sneget sig ind på mit værelse og skrevet i brevet, undskyld, jeg havde travlt. Hej Harry! Det var far. De skriver hele tiden! Hej Harry, det er Molly. HOLD OP! Undskyld Harry! Hey Harry! Det er Fred og George og vi… HEY! Undskyld igen! Vi ses Harry!                                           Hilsen Ron.

Harry stirrede på brevet. Han var glad for at høre fra Weasley familien, men ikke dem alle på en gang! Han åbnede pakken. Gaven var et gammelt, slidt, lilla tæppe med guldkant. Harry tog det op og bredte det ud på gulvet. Han satte sig på det. Mærkelig gave, tænkte Harry. Men så fik han et chok. Tæppet begyndte at flyve og han var en meter over jorden. Han var lige ved at skrige men han holdte sig for munden. Så opdagede han at der var fastgjort en lille seddel hvor der stod: Nu er det endelig blevet lovligt at have sådan et!                                                                                      

Harry opdagede også nogle ord der var blevet syet ind i tæppet: Skytripper 306.  Harry gik ud fra at det var sådan et slags tæppe. Han sprang ned fra tæppet og foldede det sammen. Så gemte han det under sengen. Det var måske en god dag alligevel.

Den næste dag skrev Harry igen til Ron:

Kære Ron.                                                                                                                  . Tak for gaven, det er klart en fantastisk gave! Jeg har lige fået mit Hogwartsbrev og jeg tænkte på om jeg kan komme forbi og købe skolesager lige før vi skal på Hogwartsekspressen. Jeg håber at jeg kan, det bliver fedt. Vi ses ved toget.         Harry.

Harry gav det til Hedwig som fløj af sted mod Vindelhuset. Det var den første september, de skulle af sted, så denne morgen var der præcis en måned (Det var den første august) og Harry ville være klar. Han åbnede forsigtigt døren og sikrede sig at ingen var vågen. Så listede han ned af trappen til pulterkammeret og åbnede den lille dør. Der stod hans kuffert med alle hans magiske ting i. Han tog kufferten og bar den oven på. Da han havde lukket døren åbnede han kufferten og sorterede de ting fra han ikke skulle bruge.  

Og han ventede. Der gik så timer, minutter, sekunder. Da der var gået tre timer kom Hedwig. Harry snuppede straks brevet der hang om hendes fod og læste:

Harry.                                                                                                                 Det er godt at du nyder gaven. Måske kunne du lære mig at flyve på den? Jeg er i gang med at slippe af med Ginny. Men selvfølgelig kan du komme forbi. Du skal helst komme klokken fem om morgenen! Ellers kan vi umuligt nå at købe alt til klokken elleve, hvor toget kører! Hej Harry! Ved du hvad? Jeg glæder mig meget til at vi skal på Hogwarts! Gør du ikke også? Vi ses fra Ginny. HEY! Undskyld, Harry. Ginny gik herind da vi skulle spise. Nå, men vi ses. Og du sørger selv for transport, ikke? Ron.

Harry begyndte at skrive:

Hej Ron.                                                                                                                       Jeg skal nok lære dig at flyve på tæppet, men det er altså lidt svært. Tusind tak fordi jeg må komme og købe ind sammen med dig, det ser jeg frem til! Jeg kommer klokken… Så tidligt jeg kan! Og ja, jeg sørger selv for transport, for jeg flyver på tæppet. Og til Ginny: Jeg glæder mig også til Hogwarts! Nå, vi ses Ginny og Ron!                                                             Hilsen Harry.

Harry gav det til Hedwig som var lykkelig for at komme ud og flyve. Harry rejste sig og kiggede ud af vinduet efter Hedwig. Hun fløj af sted mod Vindelhuset, som lå langt væk. Men det tænkte Harry ikke over, han tænkte bare på Rons familie og på om de også glædede sig til at se ham.

Harry sagde farvel til familien Dursley. Det var dagen før de skulle til Hogwarts og klokken var 22:48. Harry tog af sted nu. Tæppet stod klar på hans værelse, og hans kuffert var bundet fast dertil. Hedwig skulle flyve ved siden af og hendes bur kunne netop lige være i den gigantstore kuffert.                                                                    Af en eller anden grund, havde Harry også taget halskæden fra Hermione på.                     Alt var klart og Harry var klar til at flygte.                                                              ”Skal vi slet ikke køre dig?” spurgte Vernon undrende, da Harry stod i stuen og kiggede på den lille familie, der var samlet i sofaen. ”Hvordan vil du overhovedet komme derhen?”                                                                                                                ”Jeg flyver…” sagde Harry. Dudley kiggede mistænksomt hen på døren.                    ”På hvad?” spurgte Petunia. Harry sank en klump og kiggede over mod trappen.       ”På mit tæppe…” sagde Harry stille og trådte et skridt hen mod døren.                     ”Hvad?!” skreg Vernon, men Harry var allerede løbet op ad trappen. Vernon trampede efter ham. Harry løb ind på sit værelse åbnede vinduet og satte sig på tæppet. Så skreg han: ”Så er det nu, Hedwig!” og så lettede de, ud af vinduet og hen over husene. Han kunne høre Vernon råbe efter ham og han nød det underligt nok.    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...