I'm too weak - 1D

Nova er en stædig og ambitiøs pige, som ikke stopper før hun har genført hvad hun vil. Hendes liv var fantastisk indtil hendes mor døde af kræft. Hendes mor var en kendt sanger i London, og Nova ville følge hendes mors fodspor. Nova kæmper for sin fremtids planer, men nogen af hendes følelser kommer i klemmen.

Nova får en pladekontrakt med One Direction. Uden hun selv bryder sig om det, vokser der store følelser mellem hende og en af drengene fra bandet.

Følg historien. Du bliver i hvert fald ikke skuffet.

168Likes
98Kommentarer
12780Visninger
AA

6. We are all Friends

Bussen gav et brag. Vi alle vågnede, da vi fik et stort chok. "Hvad fanden sker der" Hører jeg Louis sige fra den anden ende af bussen. Jeg blev selv virkelig forskrækket. Buschaufføren kom ind og fortalte os vi skulle slappe af, og at vi kun stoppede fordi vi manglede benzin. Vi blev alle rolige og gik ind for at tage noget ordentlig tøj på. Heldigvis var vi stoppede overfor en cafe, så vi valgte at tage der ned for at spise. Jeg var den første der var blevet færdig, så jeg ventede på drengene. Harry kom ud som den første og vi havde øjenkontakt. "Harry" mumlede jeg. Han kiggede i et sæt på mig, dog uden det charmerende smil. Det sekund jeg skulle til at spørge ham om noget, kom Liam ud. Jeg ville ikke gøre mig selv tilgrin, så jeg sagde ikke noget. Harry kunne se på mig. at det var vigtigt. Han sagde ikke noget til mig. Inderst inde var jeg ked af det. Ked af det over, at Harry ikke ville have en dialog med mig. Lige nu ville jeg bare vide, hvad der er mellem os og hvad der er sket. Endelig var alle klar, så vi gik stille og roligt over til cafeen. Paul og teamet trådte ud af døren, da vi skulle over vejen, så vi var kommet en smule for sent. "Paul er altid sulten, selvfølgelig kan han ikke vente" Sagde Niall og begyndte at flække af grin. Jeg gav mig et grin og det gjorde de andre også. Vi satte os for at bestille. Det tog Niall 2 sekunder også havde drengen allerede valgt. "Jeg skal bare have pandekager og en kop kakao, tak" Sagde Niall med en sulten stemme. "Det samme som, Niall." Udbrød jeg. Drengene kiggede på mig. "Jeg vil også bede om pandekager, dog med mælk." Sagde Harry med et stort smil på læben. Jeg kiggede væk, da jeg ikke ville finde mig i det. Harry prøvede at gør mig jaloux. Men var jeg jaloux? Jeg blev helt forvirret. Måske var jeg lun på Harry og ditto med ham. Jeg sad og tænkte indtil pigen kom med min tallerken. Jeg smilte til hende og sagde tak. Harry lagde et ekstra smil til hende. Hun rødmede helt, da hun skulle tilbage og hun kiggede flere gange tilbage. "Smager det godt, Nova." Sagde Niall med pandekage i munden. Jeg tog en slurk af min kakao og svarede "Perfekt, dog ikke ligeså gode som min fars" Niall begyndte at grine og selv Zayn fik et smil på læben. Niall blev ved med at grine af mig og de andre begyndte også. Til sidst indså jeg, at de grinte af mit kakaoskæg. Jeg blev utrolig flov og fjernede det med det samme. Niall var helt rød i hovedet, så jeg prøvede at irritere ham. "Niall, du ligner en tomat" Fløj det ud af min mund. Liam flækkede af grin og fik nærmest noget af pandekagen galt i halsen. Louis bankede ham i ryggen for at hjælpe ham. Harry sad også med et stort smil, som fik mig til at smile endnu mere. Harrys smil kunne altid smitte, og det var sommetider irriterende.

 

***

 

Vi var nu i Amerika, hvor drengene skulle holde deres første koncert. Jeg måtte ikke være med, før vi kom til Australien, hvilket jeg stadig ikke vidste hvorfor. Det irriterede mig egentlig ikke, da jeg rigtig gerne vil se drengene live. Scenen var allerede klar, da vi landede i byen. Nu skulle drengene bare øve.

"Hey Louis. Du ved godt at Danni og Eleanor kommer i aften, ikke?" Sagde Liam med sin bløde lille stemme. Liam blev altid følsom, når han hørte hans kærestes navn og det gjorde han sikkert fordi han savnede hende hverdag. Selvom jeg kun havde kendt drengene i en måned, så vidste jeg næsten alt om det. Jeg vidste hvad deres ømme punkter var og specielt deres kendetegn. Jeg var næsten og sikker på, at de vidste alt hvad de skulle bruge om mig.

Jeg gik og ledte efter drengene og de var ingen steder at finde. Jeg vidste at de skulle øve, men hvor henne? Jeg blev ved med at lede, til sidst indså jeg at det var umuligt. Bygningen var alt for stor, og jeg ville på ingen måde finde dem uden at fare vild. Jeg sad i et rum alene og ventede på dem. Jeg vidste at de ville komme herind, da Harrys og Zayns ting lå herinde. Jeg hører pludselig at døren gå op.. Det var Harry. "Hvad laver du herinde?" Kom det fra ham. For første gang i 2 dage havde Harry sagt noget til mig. Jeg begyndte næsten at lyse op, da jeg hørte hans stemme. "Jeg troede du var sur på mig?" Sagde jeg smilende og rejste mig op. "Jeg var sur på dig, men det var nu også fordi du ikke gad fortælle hvad der var galt" Sagde han kiggede ned på jorden. "Hvad mener du?" Mumlede jeg. "Din far har fortalt os om de trusler du fik?" Han kiggede på mig sendte mig derefter et sødt smil. "Jeg fik trusler pga. dig, Harry" Sagde jeg og vendte mig om. Jeg var sur... Jeg var pisse sur, især efter hvad min far havde gået og fortalt drengene bag min ryg. Desuden hvor fandt min far ud af, at jeg havde fået trusler på Twitter. "Hvad snakker du om?" Sagde han og der forsvandt hans smukke smil. "Jeg fik trusler om at jeg skulle holde mig væk fra dig eller ville de gør noget mod mig" Jeg kunne mærke tårerne der var ved at trille ned af mine kinder, så jeg løb ud af døren og lige forbi Harry.

Jeg løb udenfor. Jeg kunne ikke klare det mere. Min far var bare en idiot, som prøvede at komme af med mig og Harry var bare en dreng der ville ned i alle pigers bukser. Jeg var så sur. "Hvorfor tog jeg overhovedet med på den her tour." Sagde jeg til mig selv imens jeg kastede en stor sten ud på vejen.

Jeg havde nu siddet derude længe og jeg opdagede langt om længe, at fans var ankommet. Der var allerede en utrolig lang kø på 2 minutter. Jeg blev chokeret over at ingen havde kommet herud og at tiden var gået så hurtigt. Men jeg ville egentlig også være alene, så jeg kan tænke tingene grundigt igennem uden bag tanker.

Jeg var på vej ind af døren, men det sekund jeg trækker ned i håndtaget, kan jeg mærke at døren er låst. Selvfølgelig havde de låst. Pigerne ville jo bare tag bagdøren, hvis døren ikke var låst. Jeg havde virkelig kvajet mig. Jeg valgte at gå ned til vores bus, som også var lukket. Men jeg ville hellere sidde herude end bruge en time på at komme ind til den lorte koncert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...