I'm too weak - 1D

Nova er en stædig og ambitiøs pige, som ikke stopper før hun har genført hvad hun vil. Hendes liv var fantastisk indtil hendes mor døde af kræft. Hendes mor var en kendt sanger i London, og Nova ville følge hendes mors fodspor. Nova kæmper for sin fremtids planer, men nogen af hendes følelser kommer i klemmen.

Nova får en pladekontrakt med One Direction. Uden hun selv bryder sig om det, vokser der store følelser mellem hende og en af drengene fra bandet.

Følg historien. Du bliver i hvert fald ikke skuffet.

168Likes
98Kommentarer
12881Visninger
AA

8. Lets go

Jeg vågnede med en dejlig følelse. Mine læber var stadig følelsesladet og jeg fik hele tiden flashback. Jeg kunne høre Harry ude i stuen, så jeg tog hurtigt noget tøj på og gik ud til ham. Han sad på sofaen imens han sad med en bolle i munden. Jeg satte mig ved siden af ham, med et stort smil. Han prøvede at smile igen med en bolle i munden, hvilket fik mig til at grine. "Godmorgen" Sagde han med et par krummer rundt om munden. "Godmorgen, dude" Sagde jeg smilende, hvilket fik ham til at grine. Han lagde tallerknen fra sig og gjorde et tegn til, at jeg skulle sætte mig ind til ham. Jeg lagde mit hoved på han skulder og han lagde hans ovenpå min bagefter. Jeg retter mig op i et sæt og kiggede forbløffende på ham. Han kiggede spørgende på mig. "Ser du teletubbies?" Sagde jeg med et fnes bagefter. "Der var ikke andet" Sagde han med et stort smil på læben. Jeg grinte stadig væk, dog lagde jeg mit hoved ned til ham igen. "Hvor er de andre?" Sagde jeg imens jeg kiggede op på ham. Han kiggede allerede ned på mig og svarede "De skulle hjælpe Paul, og der lå jeg stadig og sov eller lod som" Mærkeligt det plejede altid at være Zayn, der sov længe. Jeg kunne mærke hans øjne stirrer på mig, så jeg løftede hovedet og kiggede ham dybt inde i øjnene. Jeg bed mig selv i læben og gav ham derefter et lille kys. Han rødmede helt og kunne ikke lade være med at smile. Jeg gav et lille fnis fra mig og gik op. "Hvad skal du?" Sagde han samme sekund han gik op fra sofaen. Jeg løb over og tog fat i hans hånd. "Vi skal ud og hjælpe dem" Sagde jeg imens jeg gav ham et flirtende smil. Han gav ikke slip. Vi trådte ud af bussen hånd i hånd og der stod Louis og Zayn med en papkasse hver i hånden. Jeg gav hurtigt slip på Harrys hånd og kiggede derefter væk. Zayn og Louis prøvede at lade som ingen ting, men inderst inde vidste jeg godt, at de havde set det hele.

Jeg løb over til Niall, da jeg kunne se at han havde brug for hjælp. "Skal jeg hjælpe dig, Nialler?" Sagde jeg med et stort smil på læben. "Hvis du har lyst, Jess" Jeg vendte mig om og kiggede ham dybt inde i øjne. "Min mor plejede at kalde mig Jess" Sagde jeg med et nedtrykt ansigt. Han lagde alting fra sig og kig over og gav mig en stor krammer. Hans kram var så dejlige og jeg kunne blive ved i lang tid. Jeg kunne høre de andre drengene fra den anden ende, så jeg gik hurtigt to skridt fra ham. Han kiggede underligt på mig. "Lad os tag den sammen." Sagde han.

De andre drengene kom hen mod os og jeg Harry sendte mig et blink denne gang, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Lad mig tag den, Jess" Sagde Liam. "Nå så I har alle aftalt et kælenavn til mig eller?" Sagde jeg smilende imens jeg kiggede på Niall. De andre drengene undrede sig over hvorfor Niall og jeg begyndte at grine. "Okay videre i livet" Sagde Louis surt. "Sure ged" Sagde jeg imens jeg tog hans hue og begyndte at løbe med den. Han løb efter mig. Jeg løb så stærkt jeg kunne og Louis løb grinende efter mig. De andre drengene løb også efter os, fordi de var nysgerrige. Jeg stoppede op og Louis og jeg stod mellem en stolpe. De andre drengene kom så hurtigt de kunne og Liam var ved at vælte pga. hans snørebånd. Vi alle sammen begyndte at flække og Liam synes i hvert fald ikke det var sjovt. Louis lavede nogen tegn til de andre drengene og jeg vidste egentlig ikke hvad det var han prøvede på. Jeg prøvede at spille med på den, men det gik ikke så godt. "NU! DRENGE!" Råbte Louis. Jeg stod helt stille og uden jeg lagde mærke til det, så var jeg omringede af dem.  Jeg kastede huen væk og Zayn løb overfor at hente den. Jeg løb ud af rundkredsen og lavede et tegn til at Zayn skulle kaste den til mig. Heldigvis kastede han den og jeg løb hurtigt indenfor. Louis var ikke sur eller jo han var en smule sur på Zayn, men han tog det ellers meget pænt. Jeg løb ind på gangen og jeg kunne mærke at Louis var i hælende på mig. Jeg stoppede op foran Paul og han kiggede mærkeligt på mig. Da han så Louis bag ved mig, vidste han med det samme hvad vi havde gang I. "Okay nu stopper legen." Sagde han. Louis stoppede også og kiggede irriteret på ham. "No, hvorfor?" Sagde han chokeret. Jeg gav ham huen og sendte ham et smil. "I skal gøre klar til koncerten i aften."  Sagde han Paul imens han gik sin vej. "Han er irriterende." Sagde Louis med et lille grin bagefter. "Så du hvordan han vendte ryggen til os?" Sagde jeg og grinede også bagefter. Imens Louis og jeg stod og grinede, kom de andre. De undrede sig over hvorfor vi grinede. Vi stoppede med at grine og gik ind til det store lokal, hvor vi skulle holde koncerten. "Hold da op, det er jo stort?" Udbrød jeg. "Du skal ikke være nervøs." Sagde Zayn imens han klappede mig på skulderen. Jeg gik op på scenen og kiggede ud. Det var jo større end jeg havde regnet med, men det skulle nok gå godt. "HVAD LAVER I SÅ IMENS I VENTER PÅ JERES FANS?" Råbte jeg ud. Drengene kiggede smilende på mig og vidste med det samme, at jeg ville lave noget ballade.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...