This is f***ing crazy!

Tenna er en 16 årig pige fra Washington D.C. Hun har altid levet i overklassen, men er selv ikke noget i nærheden af en overklassepige. Hun er flabet, rebelsk og tydeligt en byrde for familien, der lever på dens ry. Derfor er grunden også tydelig, da hendes forældre bestemmer sig for at sælge hende til en familie, der bor i det rigeste boligkvarter i Canada. Rosedale Avenue. Det viser sig, at hun ikke er solgt som tjenestepige, til at gøre rent og lave mad til familien. Hun skal i stedet gøre præcis som Mr. og Mrs. Marshwells 18 årige søn Drew beder hende om. Problemet er bare, at Tenna ikke er vandt til at følge andre menneskers ordre..

4Likes
6Kommentarer
1136Visninger
AA

2. Just a friendly (and smoking hot) guy..

 

"Ohh for shit's sake!" jeg stod i lufthavnens rum, hvor bagagebåndet befandt sig og stirrede ind gennem hullet til baglokalet. Idet jeg var trådt ind i rummet, havde set min kuffert være på vej mod dette hul. Derfor satte jeg i løb, men nåede lige præcis ikke at få fat i kuffertens håndtag, før den forsvandt.

Med et frustreret suk, stillede jeg mig op af væggen, for derefter at glide ned og sidde med ansigtet gemt i hænderne. Jeg var ikke engang kommet ud fra lufthavnen endnu, men allerede nu hadede jeg min nye tilværelse! Det var ligesom dét bagagebånd.. Hvis ikke en person kom og hev mig ud fra dette helvede, ville jeg aldrig slippe fri. Jeg ville blive ved med at køre i den samme ring til evig tid. Eller i hvert fald indtil jeg blev atten. Jeg kunne prøve at flygte.. Men det ville der næppe komme noget godt ud af. Jeg ville med garanti blive efterlyst og mine forældre ville betale dyre domme, for at finde mig. Og så ville jeg blive sendt tilbage. Endnu et frustreret suk flød over mine læber, hvorefter et stød skød gennem min krop, ved lyden af en dyb rømmen. Jeg løftede blikket og kiggede op på en høj skikkelse, vis læber var vendt opad i et charmerende smil. I den ene hånd havde han en dyb vinrød kuffert "Hvis jeg ikke tager meget fejl, var du på udkig efter denne?" lød fyrens ord, mens jeg blot sad og stirrede dumt på ham. Stalker! Var det første ord, der kom til mit hoved og jeg blev enig med mig selv om, at hvis dette var min stalker.. Ville jeg ikke klage. Hans hår havde en dyb brun farve og sad i lette krøller på toppen af hans hoved, hans øjne havde en skinnende grøn farve. Den mindede om irgrøn, men var meget klarere end den farve bronzetagene altid påtager sig efter nogle år. Han var nok mellem en 180 og 190 centimeter høj og var bygget forholdvist muskuløst, men på en elegant måde. Jeg var ikke til de helt store muskelbunder. Dog satte jeg pris på, at min udkårne kunne bære mig over dørtrinnet på vores bryllupsdag. Uden at tabe mig på jorden. Han var klædt i et par grå jeans, der sad stramt om hans skinneben, mens de krøllede let om hans lår og derfor hang en smule løst. På overkroppen havde han en hvid skjorte, med en grå cardigan hængende åben udover. Om hans hals sad en mørkebrun butterfly og på hans fødder et par skindsko i samme brune farve. Jeg sad bare dér og stirrede. Indtil noget viftede lidt foran mine øjne og jeg blinkede disorienteret, for derefter at se på fyren, der bare stod og afventede mit svar. Hurtigt kom jeg på benene mens en rød farve spredte sig over mine kinder. Jeg rømmede mig en smule og nikkede så "Jo.. Jo, det er min" ordene lød meget mere sikre og fyldt med overskud, end jeg havde forventet de ville. Jeg tog imod kufferten og gengældte smilet han sendte mig. I lidt tid stod han bare og kiggede på mig, mens jeg blev mere og mere utilpas. Jeg havde lige gjort mig stort til grin ved at sidde og stirre dumt på en virkelig pæn fyr og faktisk bare gå i en form for trance. Og nu stod han der og kiggede på mig, som forventede han at jeg ville sige noget. Min hånd gled op i det let bølgende hår, hvis farve var en forvasket blanding af orange og pink. Også kendt som laksefarvet. Jeg kløede det en smule nervøst, inden jeg lod hånden falde igen "Jeg.. Tak. Men jeg må nok hellere komme videre. Ellers bliver min 'herre' nok utålmodig" det sidste mumlede jeg mest til sig selv med et sarkastisk fnys, inden jeg gik udenom fyren med kufferten rullende efter mig. Jeg nåede lige at fange et lettere overrasket udtryk i hans ansigt ud af øjenkrogen og ud fra den smule bevægelse jeg så, vendte han sig vist om efter mig "Tenna?" ordet trængte gennem til mig og sammenhængen gik hurtigt op for mig. Jeg vendte mig langsomt om og kiggede på den utrolig charmerende fyr, nu med afsky i blikket "Drew?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...