The Life and Times - oversættelsen.

Denne historie er en oversættelse af engelske Jules' fanfiction af samme navn.
Historien foregår i Harry Potters forældres tid, hvilket vil sige at hovedpersonerne er Lily Evans, James Potter og deres venner.
-
Hun var dramatisk. Han var dynamisk. Hun var præcis. Han var impuls. Han var James og hun var Lily, og en dag ville de dele et kys, men før dette ville de dele en masse diskussioner, for han var kæphøj, og hun var sød, og hjertets lyst kan kræve tid.

14Likes
38Kommentarer
5393Visninger
AA

1. Prolog.

Jeg selv, Quote, og Beech P.F, er ret så tilfredse med vores oversættelse af The Life and Times, men det betyder ikke at der ikke er plads til ændringer, så smid gerne en kommentar hvis I finder fejl eller andet.

En anden ting er, at I skal alle være velkomne til at stille spørgsmål hvis der er noget I ikke forstår eller har brug for en nærmere forklaring på. Vi vel begge finde frem til et svar og hvis vi ikke har dette, er i velkomne til at skrive til Jewels5 (Jules) på fanfiction.net eller på hendes tumblr, itatemyhand.

OBS! Skriv spørgsmålene til hende på engelsk, da hun jo ikke er dansker selv.

God læselyst!

Al & All.

Prolog

"Ingen gør nar af Gud, når deres blik hviler på enden af en tryllestav."

Hendes ord, der udformede sig fra den perfekte lille mund, så klart som hvis de var blevet sagt for blot et øjeblik siden, genlød i James' hoved, igen og igen som slagene på en tromme. I hans tanker var hun fantastisk smuk, kun seksten år gammel, og så sad hun i korridoren med faklernes lys glimtende over hendes blege, perfekte hud og i hendes lysende grønne øjne. Det var næsten to år siden, og hvor tingene dog havde ændret sig. Hun var stadig smuk, selvfølgelig, måske endda mere, men der vil altid være en forskel imellem den skønhed man besidder, og den skønhed man må beundre på afstand. "Ingen gør nar af Gud, når deres blik hviler på enden af en tryllestav," kan han huske at han gentog, og han smilede en lille smule, for selvfølgelig havde Lily ret. Lily havde for det meste ret. Med spidsen af fjendens stav imellem hans øjne, imens hans egen stav lå uden for rækkevidde, var der en Gud. Der var mening og betydning, og der var en grund til at overleve, for der var en orden, en sandhed, vigtighed, og noget bag ved spidsen af den stav. Han mindede sig selv om at han skulle huske at fortælle Lily at hun havde ret: så stor en trussel, gør folk der er skeptiske over for det guddommelige, til kujoner. Det var ikke helt fornuftigt, formodede han, men det betød ikke noget. Forsinket anderkendelse af det guddommelige var måske et tegn på overnaturlig fejhed, men lige nu gjorde det ham modig. Lily havde for det meste ret. Han kunne mærke at hans mundvige begyndte at bøje op i et smil, og han ventede på forbandelsen - forbandelsen der ville ende det hele, eller i det mindste påføre ham stor smerte eller bevidstløshed. Men den kom ikke. Til sidst åbnede fjenden sin mund, men ikke en eneste forbandelse kom ud.

"Hun elsker dig ikke," bjæffede han desperat. "Det gør hun ikke."

Åbenbart var der heller ingen der gjorde nar af Gud, når de havde mistet personen de elskede.

James lod ordende ramme ham, velvidende at de måtte være sande. Han tillod smerten at fylde sig, men ikke at tvinge ham ned. Han nikkede. "Måske," endte han med at svare. "Men det er noget jeg bliver nødt til at klare selv."

Forvirret af James' rolighed, kneb den ældre troldmand sine brune øjne sammen og trak sin mund sammen i en stram grimasse. Selvom at han havde set godt ud, meget endda, for blot et år siden, var det efterhånden forsvundet nu. "Du vil snart være død," sagde han.

James blinkede. Det var en mærkelig tanke: snart død. Så nikkede han igen. "Bare gør det," svarede han, med noget der kunne minde om trodsighed. "Jeg har sluttet fred."

For endelig forstod han, hvad det udtryk betød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...