Aldrig opgiv din drøm - de bliver til virkelighed

En pige ved navn Hannah, sammen med hendes veninde Annie er begge Directioners. En dag beslutter de sig for at surfe rundt på nettet og finder billige pladser til en One Direction koncert i Manchester til sommer & i det samme står det sikkert for dem, nu griber de chancen for at møde de fem drenge. Oplev de to bedsteveninder på en rejse for livet. (Baseret på en af mine egne oplevelser).

0Likes
2Kommentarer
510Visninger
AA

1. En helt almindelig dag, eller?

"Skynd dig Hannah, jeg gider ikke at kører dig hen til Annie hvis du er så skide langsom, jeg skal også til et møde i dag, og .. orh, du driver mig til vanvid Hannah", det var min mor der råbte. Hun skulle til et vigtigt møde i dag og det kunne ikke gå stærkt nok. Jeg var knap nok stået ud af sengen og mit hår lignede en smadret høstak og det skulle bare gå hurtigt nu. Jeg samlede mit hår i en sjusket hestehale, tog et par jeans og en t-shirt under armen og styrtede ud i bilen, det eneste jeg nåede var at børste mine tænder, der heller ikke blev børstet grundigt nok. 

Da jeg trådte ind i bilen og smækkede bildøren i, kiggede min mor forbløffet på mig, "Hvad fanden er det du ligner?" spurgte min mor og rynkede på panden, for at vise hendes afskyelighed, mod mit nuværende "look". "Hold nu din kæft, jeg tager tøj på i bilen, og jeg har børstet tænder, kan sikkert låne en børste hjemme ved Annie. Nu slapper du bare helt af mor, okay?". Min mor tog en dyb indånding og drejede bilnøglen om og trykkede speederen i bund. Det gav et ryk i mig og jeg sukkede. 

Hele vejen hen til Annie sagde vi ikke en lyd, til hinanden. Jeg skævede til min mor, der kiggede dybt koncentreret ud af forruden. "Hvornår starter dit møde?" spurgte jeg for at afbryde tavsheden. "Klokken 11.30 præcist og jeg har bare at være der, ellers kan jeg risikere at blive fyret!" Jeg skævede til uret, den stod på 11.18 - det tog en halv time at kører derhen. "Undskyld så, men vi er ude på landevejen, så vi kan da bare give den gas, ikke?" spurgte jeg stille og kiggede ned på mine vans, for ikke at se på min mors ansigt. "Ved du hvad, nu synes jeg at du skal passe dit eget, og tag dit tøj på!" Jeg greb mine bukser og træk dem op over knæet, "Tilfreds?" spurgte jeg irriteret. "Tilfreds" sagde min mor hånligt smilende. 

Der var gået præcist 29 minutter da min mor svingede den lille Toyota Igo, ind i indkørslen til Annies hus. Annie kom løbende ud og tog i mod mig. "Wauw, hvornår stod du op i dag" grinede hun og hev elastikken ud af mit hår. Jeg holdte hurtigt hænderne over håret, så man ikke kunne se det værste. "Hjælp! Må jeg please ikke låne en børste" skreg jeg irriteret "Haha, jo selvfølgelig" svarede hun og gik ind på badeværeslet for at finde en børste. I mellemtiden løb jeg ud til min mor der stod og snakkede med Annies mor, kyssede hende farvel og løb ind igen, hvor Annie stod klar med en børste, "Åh, gudskelov, you just saved my day" sagde jeg glad og tog børsten, og begyndte at rede den kæmpe høstak ud. "Må jeg lige tjekke min FaceBook" spurgte Annie, "Ja selvfølgelig" smilede jeg til hende, imens jeg bed mig i læben for ikke at skrige av. "Godt" sagde Annie og gik ind i hendes stue for at hente hendes computer. 

Der var gået et stykke tid, og endelig havde jeg fået redt mit hår ud. Jeg lagde børsten fra mig, og ventede 2 minutter på Annie kom. Jeg kiggede træt på et par stearinlys og begyndte at rette på dem. Da jeg havde pillet ved dem et stykke tid, lagde jeg dem fra mig og gik ind i stuen for at se hvad der var blevet af Annie. Da jeg trådte ind i den lune stue, så jeg Annie med et bredt smil på læben. "Eh, hvad sker der, Annie?" spurgte jeg drillende, og kiggede på hendes brede smil. "Hannah, jeg har fået en fantastisk idé", sagde hun. Jeg var lige ved at svare hende, men blev i det samme afbrudt "Okay Hannah hør, dig og mig, Machester, One Direction koncert, til sommer!" hvinede Annie og omfavnede mig. Jeg kiggede forvirret omkring, over skulderen på hende, og skubbede hende lidt væk. "Annie, er du klar over hvor mange penge det koster?" sagde jeg undrende "Lyseslukker!" råbte hun og klaskede mig én på skulderen. "Ej, undskyld men kig dog på prisen, Mrs. Piggy Bank" hun drejede computeren for at jeg kunne se. "Det er løgn, det er løgn.." gentagede jeg et par gange. Prisen var sat ned til halvpris og Annie havde fundet nogle billetter på første række, så nu havde jeg den store mulighed for at stå, kun en og en halv meter væk fra dem. Jeg begyndte at dagdrømme om den fede oplevelser og jeg kunne se det for mig, de fem drenge stod lige ved næsen for mig og kiggede på mig, imens de sang. Jeg sukkede glad, og imens jeg sad og dagdrømte, var Annie imellemtiden ude ved hendes mor og fortalte hende den store nyhed. 

"Hannah, hallo, Hannah!", det var Annie der ruskede i mig for at får mig til at vågne op fra mit dagdrømmeri. Jeg kiggede op på hende, imens hun sagde "Jeg må godt, JEG MÅ FREAKING GODT", Annie hoppede rundt i hele stuen og hvinede. 2 minutter efter, fik jeg pludselig store øjne, da det først gik op for mig at der var en kæmpe chance for at vi kunne komme afsted til koncerten, nu. Jeg greb hurtigt min telefon, og tastede min mors nummer ind. Hvis hun ikke sagde ja nu, ville hun i hvert fald have ødelagt mit liv godt og grundigt nok. Telefonen blev taget i den anden ende, og jeg hørte en hviskende stemme "Undskyld, men hvad tror du lige du har gang i Hannah", jeg skulle lige til at svare, da min hjerne hurtigt mindede mig om, at min mor var til møde. "Undskyld, men Annie har fået lov til at tage til One Direction koncert i Manchester til sommer, det er billige billetter på førsterække, må jeg tage med..?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...