Adgang forbudt.

Novellen handler om en pige, der er fanget i sig selv og i sit liv, hun har mistet sin mor og kæreste og hun har svært ved at komme videre. Det eneste sted hun ønsker at være, er det forbudte sted - i himlen, ved dem hun elsker og savner aller mest. Men da en fremmed fyr dukker op, tager hendes liv pludselig en stor drejning.

4Likes
7Kommentarer
900Visninger
AA

8. Modig og stærk.

Da jeg lagde i sengen den nat, kunne jeg slet ikke sove. Jeg vred mig hele tiden og kunne ikke finde ro i kroppen, så jeg besluttede mig for at give op. Jeg satte mig ud til køkkenbordet og smurte mig en bolle med jordbær marmelade. Da jeg sad der gik det op for mig, at det drengen havde sagt med hensyn til Laurits var fuldstændig rigtig, jeg måtte komme over ham og leve mit liv videre mens jeg var her. Lige der, følte jeg at der faktisk var et lyst punkt i mit liv, jeg skulle bare finde ud af at komme over til det. Det gik også op for mig, at jeg slet ikke havde spurgt ind til noget omkring ham. Jeg vidste jo ikke engang, hvad han hed! Jeg var så optaget af, at nogen for en gang skyld lyttede til mig, at jeg bare ville fortælle videre. Nu kunne jeg slet ikke lade hver, jeg var nød til at se, om han måske var på stranden, så jeg små løbe hen til døren, hvor jeg tog overtøj på.

Jeg stoppede forpustet op, da jeg nåede til stranden. Ingen dreng, ingen hund. Hvad fanden havde jeg egentlig også tænkt mig? Skulle han måske vade rundt på stranden kl. 02.15 om natten?

Jeg gik hjem ad, da jeg besluttede mig at gå forbi det sted, hvor Laurits blev kørt ned. Jeg havde slet ikke været der endnu, for jeg havde ikke følt mig klar til det. Men nu, hvor jeg alligevel var ude og der ingen mennesker ved landevejen var, var jeg fast besluttet på at gå der hen. Jeg følte mig modig, som jeg gik der, intet kunne røre mig nu.

Da jeg kunne se stedet, hvor ulykken skete, stoppede jeg op og trak været dybt ned i maven. Så gik jeg hen og satte mig på græsset. Jeg sad længe bare og kiggede mens jeg græd. Jeg havde trukket mine ben op til mig, fordi jeg frøs. Klokken var præcis 03.00 da jeg begyndte at fortælle Laurits alt det, der var sket i mit liv siden ulykken og hvor meget jeg savnede ham. Jeg fortalte ham også, at jeg var nød til at give slip nu, for ellers endte jeg selv det forbudte sted ligesom ham, og det havde jeg besluttet, at jeg ikke ville i en alder af 16 år. Jeg lagde mig ned på græsset og græd. Nu havde jeg slået op med min kæreste og jeg ville aldrig få chancen for at blive kærester med ham igen. Vi var hvert vores sted nu, jeg måtte komme videre og det var jeg efterhånden godt indstillet på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...