Adgang forbudt.

Novellen handler om en pige, der er fanget i sig selv og i sit liv, hun har mistet sin mor og kæreste og hun har svært ved at komme videre. Det eneste sted hun ønsker at være, er det forbudte sted - i himlen, ved dem hun elsker og savner aller mest. Men da en fremmed fyr dukker op, tager hendes liv pludselig en stor drejning.

4Likes
7Kommentarer
893Visninger
AA

4. Hospitalet.

Jeg vågnede med et sæt og kiggede mig forvirret rundt og da jeg endelig var kommet lidt til mig selv, fandt jeg ud af, at jeg lå i den samme hospitalsstue som jeg havde gjort nogen gange før. Det var efterhånden mit sted det her – mit andet hjem. Sikke et hjem, men hvor var det rart at være her. Her følte jeg for en gang skyld, at nogen passede på mig. Da jeg kiggede mig rundt i stuen, så jeg for første gang en dreng, en dreng der lå i en seng ved siden af mig, han så kær ud som han lagde der i hvidt tøj og sov. Hvem mon han var og hvorfor lå han her?

Uden at tænke mig om, rejste jeg mig og gik forsigtig hen til ham, jeg stod bare og kiggede på ham, da jeg lige pludselig begyndte at ruske lidt i ham, indtil han vågnede og så forskrækket på mig. Der stod jeg bare og smilede til drengen, med det samme hvide tøj som mig, uden at sige et ord. Jeg følte en enorm glæde inde i, en glæde, som var meget lang tid siden jeg har følt før. Jeg var så nysgerrig, jeg ville vide mere. Jeg skulle lige til at spørge ham om alle spørgsmålene, som var ved at sprænge mit hoved, da Mia stormede ind og faldt om halsen på mig med tåre i øjnene. Jeg begyndte også og græde og sagde til hende, at det jo ikke var hendes skyld, at jeg havde det sådan. Jeg undskyldte mange gange, og sagde men en usikker stemme, at det ikke skete igen. Vi kunne begge to godt høre, at det måske ikke var sandt, men lige mens vi stod der var det lige meget.

Vi satte os på hospitalssengen og hun fortalte mig endnu engang, at det var det forbudte sted – himlen var et forbudt sted for mig. Det var ikke der jeg hørte til endnu, jeg var for ung og havde mange ting i livet, som lige præcis jeg skulle nå at opleve. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Inderst inde vidste jeg godt, at hun havde ret, men hun vidste ikke, hvordan det var at være fyldt op med så meget smerte på samme tid. I stedet for gik vi sammen ud til min far, som efter hånden også var meget bekymret for mig. Jeg fik lov, at tage hjem efter nogle undersøgelser og en af lægerne havde haft en snak med mig, om at var rigtig skadeligt for min krop, at jeg behandlede den sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...