Fodbold drømmen - 1D og FCB

Sofia er navnet på den pige som får en billet til en Barcelona kamp, hvor der også vil være en koncert samtidigt. Sofia er ligeglad med koncerten da hun bare vil have sit ønske opfyldt om at møde Barcelona holdet. Men hvad sker der når en af drengende fra 1D som skal spille koncert falder for hende? Og hvad gør han for at Sofia lægger mærke til ham? Læs og find ud af det.

19Likes
12Kommentarer
1811Visninger
AA

3. Flyturen

Sofias synsvinkel. 

Jeg vågnede tidligt da jeg skulle afsted om morgenstunden. Jeg tog min sportstaske og min rygsæk på ryggen og så gik jeg træt ned af de lange trapper, derefter gik jeg ind på kontoret hvor mine forældre allerede sad. "Jeg kører snart" sagde jeg og lagde mærke til hvor meget de var ligeglade. "Jamen farvel" sagde de i kor, uden at give et tegn på at de ville savne mig, jeg rystede på hoved, vis de ikke savnede mig ville jeg ihvertfald heller ikke savne dem. Jeg vendte mig om og løb ud i køkkenet, da tiden efterhånden var løbet fra mig. Jeg tog hurtigt et æble og løb ud hvor en bil stod parkeret. Jeg åbnede døren og så at Frank som skulle kører mig idag sad der. Han trykkede speederen i bund og så rullede vi ud mod københavn lufthavn.

Vi ankom og jeg sagde farvel til Frank, tog mine tasker og gik med hurtige skridt mod lufthavnen. Da jeg endelig fik tjekket mig ind og gået igennem de forskellige maskiner, kunne jeg gå rundt og kigge i butikker, men da jeg ikke gad det, så gik jeg hen til automat og købte en vand.

De sagde endelig at dem der skulle til Spanien bedes gå til gate 8, jeg blev glad over nyheden, for jeg hadede at sidde og glo på fremmede mennesker. 

Jeg gik mod gate 8 og fik konstaterede at jeg måtte gå ind i flyet nu. Jeg kiggede endnu en gang på mit papir "PLADSER: 12 A" Stod der på papiret. Jeg gik ned ad den smalle gang og satte mig på sædet som der stod på mit papir. Jeg var ikke så glad for at jeg skulle sidde ved siden af to fremmede mennesker, og inderst inde håbede jeg på at de hverken talte engelsk eller dansk.

Til min uheldigehed skulle jeg sidde på sæde med to drenge som plaprede løs på engelsk. Jeg sukkede lydløst og kiggede ud af vinduet, men da der var en der blev ved med at prikke til mig vendte jeg mig om. "Hvad hedder du?" Spurgte en dreng med solbriller og hætte på. Jeg overvejede lidt at lyve, men valgte at gøre det rigtige. "Sofia" svarede jeg koldt. "Hej Sofia" sagde en stemme som skingrede sig igennem luften. "Hej fremmede, som har solbriller på i et fly"svarede jeg og fniste af den flotte kommentar jeg gav ham. Ham ved siden af sad også og grinte af min spydige kommentar. "Faktisk hedder jeg Bent, og jeg elsker solbriller" sagde han "Og jeg har gået til ballet, tror du virkelig selv på det" svarede jeg hurtigt igen. 

Efter en lang krig med ham drengen som viste sig at hedde Louis, sagde de lang om længe i højtalerne at vi skulle spænde sikkerhedsselerne. Jeg gjorde som stemmen sagde. 

Vi landede og jeg gik hurtigt ud og hen igennem maskinerne, igen. Og derefter direkte mod rullebåndende. Jeg fik hurtigt øje på min sportstaske og rev fat i den. Jeg gik hurtigt ud til bussen hvor den skulle kører mig og nogle andre mennesker nogenlunde der hen hvor vi skulle af.  

Bussen stoppede endelig og jeg gik ud af den, fik fat i mine tasker og gik mod mit hotel hvor jeg skulle på denne uge. Hotellet hed Frenceska og det var 4 stjernet. Jeg gik hen til damen i lobbyen og fik en nøgle til værelse 19. Jeg tog elevatoren op og låste op til mit værelse. 

Det var stort og utroligt smukt,  jeg begyndte at smile og jeg mistede kontrollen og jeg kunne ikke stoppe det. Dagen gik hurtigt med at pakke ud og at bade nede i poolen. Jeg var nede og spise i hotellets mad biks. Men nu skulle jeg sove, jeg ville være frisk og udhvilet til at jeg skulle møde selveste Barcelona. Jeg skreg inde i mit hoved, jeg glædede mig så meget! 

Jeg faldt hurtigt i søvn og der lå jeg og boblede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...