Fodbold drømmen - 1D og FCB

Sofia er navnet på den pige som får en billet til en Barcelona kamp, hvor der også vil være en koncert samtidigt. Sofia er ligeglad med koncerten da hun bare vil have sit ønske opfyldt om at møde Barcelona holdet. Men hvad sker der når en af drengende fra 1D som skal spille koncert falder for hende? Og hvad gør han for at Sofia lægger mærke til ham? Læs og find ud af det.

19Likes
12Kommentarer
1819Visninger
AA

4. Den store dag

Jeg slog ud med armende da en irriterende bippende lyd lød i mine ører. Jeg slog øjnene op og klaskede min hånd ned på stop knappen på min iphone. Jeg fik hurtigt skiftet til nogle mørkeblå løse bukser, en sort top og en grå cardigan. Jeg tog mine sorte Vans på. Jeg gik ud på toilettet og satte mit brune hår op i en bølgende hestehale. Derefter gik jeg ud af døren, ind i elevatoren klikkede på sal 1 og straks lød der en lyd og dørene åbnede sig. Jeg gik med hurtige skridt ud af elevatoren og ind for at spise. Det var en -tag selv- betjening, hvilket passede mig perfekt. Det var som at være til en hel brunch, der var alt man kunne ønske sig om morgenstunden. Røræg, pølser, cornflakes, havregryn, chokopops og ja, meget mere! Jeg fik med besvær stablet alt på en lille tallerken og gik mod et ledigt bord, spiste det og gik op på værelset igen. 

 

****

Jeg sad i en taxi på vej mod Barcelona stadion, da jeg for toogtyvende gang tjekkede om jeg havde glemt noget, men nej. Vi stoppede og jeg gav manden bag rettet nogle penge, hvorefter jeg hoppede ud og gik hen imod den lange kø, ved indgangen. Noget jeg synes var utroligt overraskende var at der ikke var èn eneste dreng i køen, kun piger. Jeg stod bag nogle plaprende piger og jeg overhørte noget med at de ønskede kampen ville gå hurtigt, så de kunne møde noget One ... det sidste fik jeg ikke helt fat på. Jeg overhørte også dem bag mig sige at de håbede på at de blev valgt. Men hvad var det for noget med det der One ting tangel? Hvorfor var der ingen drenge for at se kampen? Hvad var det de håbede at blive valgt til? Jeg var forvirret og var i et øjeblik bange for at jeg var gået forkert, men det her stadion ville da være umuligt at tage fejl af. Jeg samlede mod til mig og spurgte pigerne bag i mig hvad de mente med at blive valgt. De fniste kort af mig og sagde "One Direction kommer, og der bliver trukket lod om en person, som får lov til at komme med op på scenen, når de skal synge" "Hvad er One Direction?" Spurgte jeg en anelse dumt, da de sagde noget om at synge, så jeg vel nok kunne regne ud at det var et boy-band eller noget lignende. Nu brød de ud i latter "Det er ligsom, One Direction, et verdenskendt boy-band" fik de sagt ind i mellem deres små brud i latter. "Skulle Barcelona ikke spille idag, nu?" Spurgte jeg og blev endnu engang i tvivl om jeg kunne være gået forkert. "Jo, og One Direction skal spille. Sig mig har du slet ikke læst det nogle steder" spurgte den lys håret af dem. Jeg sukkede og vendte mig koldt om, de skulle ikke have æren af at gøre mig pinligt berørt, for dette var meget ydmygende for mig. 

Langt om længe var jeg den første i køen og jeg kunne give min billet. Men der skete noget uventet og den store mand spurgte efter mit navn og efternavn. "Hvorfor" spurgte jeg og smilede skævt "Lodtrækningen til at komme på scenen med One Direction" sagde han en smule irriteret, som han nok var blevet efter de mange skrigende fans. "Hvad vis jeg ikke gider?" Spurgte jeg også en anelse irriteret. "Så skal du" sagde han flabet. Jeg overgav mig, da jeg helst ikke vil gå glip af kampen. "Sofia Litowna" sagde jeg til sidst. Jeg gav manden billeten og gik hurtigt ind. Jeg havde fået en god plads tæt på trænerne fra Barcelona og havde en perfekt udsigt. Jeg lod et blik flakke rundt på alle de tøser som var fuldstædigt ligeglad med kampen. Jeg sukkede højt og forsatte med at følge med i spillet. 

 

 

****

Kampen sluttede og Barcelona vandt 2-0 over Real Madrid. Jeg var utroligt lykkelig, det havde de fandme fortjent! Jeg regnede ikke med nogen kø ved autograf bordet, da One Direction snart skulle spille, og jeg faktisk var den eneste person der var her for at se kampen, derfor tog jeg det stille og roligt. Jeg klemte mig igennem de mange piger som allerede havde samlet sig i en klump foran den lille scene de var igang med at stille op på banen. 

Jeg lod et stort skrig strejfe mine læber da jeg stod foran Carles Puyol. Han grinte bare og skrev sin autograf. Da jeg bogstavligtalt var den eneste person der var her spurgte han mig om han måtte lærer mig nogle tips. Jeg nikkede ivrigt på hoved og fulgte ham i hælende på vej ud på banerne. Han lærte mig utrolige mange ting som jeg ikke viste. Men der gik jorden under for mig da der i højtalerne lød "Sofia Litowna bedes gå til indgangen, du har vundet lodtrækningen" og sætningen gentog sig hele 3 gange. "ÅH nej" sagde jeg højt. Puyol kiggede på mig og smilede "Du må nok hellere gøre det" sagde han og skubbede mig blidt mod indgangen.

Jeg ankom og som jeg havde forudset var jeg ikke den eneste der var her. Der var kommet en masse andre piger og bildte den store mand ind at de hed det, men da jeg kom nikkede han og hev fat i min arm. Vi gik bagom scenen og jeg blev sat i et hjørne for at vente til at jeg fik signal om at jeg måtte gå ind på scenen. 

Jeg fik signal og af mange overvejelser om at løbe gik jeg ind på scenen og satte mig på stolen, som jeg havde fået afvide. Jeg følte mig så flov og latterlig. Her sad jeg som ønskede sig væk, imens en hver anden pige ønskede at sidde her. Jeg kigge op for jorden og to genkendelige ansigter dukkede op. Harry og Louis fra flyet. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...