Forever Young(1D)

Hannah er 17 år og er temmelig ligeglad med alt, siden hendes mor døde er hun blevet misbrugt af sin far, da hun bliver sendt til London til en rig mand der tager sig af hende. Hun får en veninde ved navn Ann-Sofie, eller Ann, der elsker One Direction og en dag får Ann endelig Hannah overtalt til at komme med backstage og tale med drengene, Hannah glæder sig SÅ meget... ikke til det.

16Likes
9Kommentarer
4568Visninger
AA

18. Kapitel 16

Dagen havde været næsten perfekt efter Harry var taget hjem, han havde gentagne gange gentaget sit løfte om at han elskede mig og altid ville være sammen med og hvad han nu ellers tilføjede.Jeg mærkede stadig hans læber mod mine og når jeg lukkede øjnene mærkede jeg altid hans tåre i mit hår, et minde der gjorde mig så dårlig tilpas at det var helt vildt. Det var mig der skulle græde, mig der fortjente at græde. Jeg havde vel knust flere tusinde teenagepigers drømme ved at sige ja til at komme i forhold med Harry, havde jeg ikke? Jeg sukkede, den glæde jeg var vågnet med var forsvundet som dug for solen. Jeg begravede hovedet i puden og prøvede ignorere den lokkende computerskørm hvis tekst sagde: BESKEDER PÅ DIN VÆG og DU ER BLEVET NÆVNT I FLERE TWEETS, ja, sikkert. Men var det ikke bare hadebeskeder? Som sædvanlig læste jeg dem, og som sædvanlig bed jeg ikke mærke i de gode beskeder, der blandt andet sagde: Omg, @Hannah_Johnson is gonna be @Hannah_Styles some day, I can feel it! og @Hannah_Johnson, you and Harry are sooo cute together! One of the most cutest couples in world! I swear! og så var der også @Hannah_Johnson, don't let the haters destroy you.. They just have no life! Underligt egentlig. Jeg var så forfærdeligt optaget af at læse de beskeder der sårede mig så forfærdeligt til at jeg end ikke så skyggen af komplimenterne. Til min store overraskelse så jeg et tweet fra Harry hvor der stod @Hannah_Johnson, stay strong, I love you <3 - Haters, don't hurt my girlfriend anymore, please? xx Jeg mrækede tårer glide ned af mine kinder, og jeg sværger: Det var første gang jeg havde fået en grund til at græde af glæde i hele den tid jeg havde kendt One Direction og Harry. Hans ord rørte mig og gjorde mig helt varm indeni, og igen måtte jeg lige knibe mig selv i armen for at sikre mig at det var virkeligt. Og det var det, noget der både sårede og gjorde mig varm indeni. Det sårede mig fordi vores forhold fik mig til at miste min eneste veninde og gjorde mig varm indeni fordi.. Fordi, ja, fordi jeg elskede Harry og han elskede mig - havde han sagt. Min telefon bippede og til min store fortvivlelse var det en besked fra hemmeligt nummer, i den stod noget så foruroligende som: Dear Hannah,. It's over, my fans finally convinshed me. You're just a fake bitch, goodbye, Hannah. I break up. Harry.

Tårer strømmede ned af mine kinder, jeg ville have dem til at forsvinde, men som de små, våde forrædere de var, kom der selvfølgelig endnu flere. Jeg havde sat mig op i sengen, men ligeås snart sms'ens ord ramte mine øjne lod jeg mig falde ned mod madrassen. Slog han op..? Bare sådan lige? Efter at han havde lovet mig alt muligt? Det kunne ikke passe, det måtte ikke passe, jeg ville ikke tillade det at passe. Men, hvis han ikke var i mit liv mere, hvad var pointen med at leve så? Hvis jeg ikke kunne leve med ham jeg elskede mest, ville jeg ikke leve. Ganske enkelt. Mit blik landede på en skarp kniv, eller nærmere en dolk, der lå på skrivebordet. Jeg rynkede mine øjenbryn, hvordan var den havnet der? Ligemeget, den lå der lige da jeg havde brug for den. Jeg gik over mod den og tog et fast tag i den, mit hjerte slog et ekstra slag. Måske for at slå så meget som muligt før det var forbi? Helt forbi? Jeg slap kniven, jeg ville ikke dolke mig selv. Det ville jeg ikke kunne få mig selv til, jeg var for svag til det. Jeg så ned på gaden, der var langt ned til gaden. perfekt for mig... Nej, jeg kunne heller ikke få mig selv til at hoppe. I bar frygt for hvordan det var, når jeg ramte jorden. Ville det gøre ondt? Det ville det, det var jeg viis på."Hannah? Harry er her!" Harry? Hvad ville han her? Havde han ikke lige... Vent lige lidt, dette var nok bare et trick for at få os til at slå op, var det ikke? Fra en fan? Jeg håbede og krydsede fingre, jeg krydsede alt der kunne krydses i min tanker. Døren blev åbnet, og jeg smækkede med det samme computeren i. Harry kiggede lidt på mig og gik så hen til mig, da han så mine røde øjne og tog min computer. Han sukkede og sagde:"Skat.." Jeg kiggede op på ham, ind i hans dejlige grønne øjne, der lyste af bekymring."Jeg elsker dig, det ved du godt ikke?" Jeg skævede kort til min telefon, og det så Harry selvfølgelig. Han tog den fra mig og læste beskeden, allerede inden han var færdig havde han smidt den fra sig og trak mig op i et kram. I mit øre hviskede han:"Jeg ville aldrig gøre noget som, det okay?" Jeg nikkede og trykkede mit hoved mod hans skulder, men underligt forlod den tunge byrde ikke mit hjerte denne gang. Jeg mærkede han trak mig ud i strakte arme og jeg tørrede nogle af mine tårer væk, men der kom hele tiden flere."Hannah, jeg..." Åh nej, nu kom det! Nu kom 'Jeg kan ikke mere'- replikken. Jeg fjernede mit blik fra ham og kiggede ned i gulvet, de mange forskellige streger forekom mig interessante. Han løftede mit hoved og tøvede."Jeg ved det ikke er det rette tidspunkt..." Jeps, nu kom det, vær stærk, Hannah, vær stærk..."Men jeg har taget drengene med." Jeg kiggede op på ham med et overrasket blik og smilte så stort. så var det ikke som jeg havde troet. Han bøjede sig ned, jeg stilte mig på tæer og i det øjeblik vores læber mødtes, skete der noget.... De andre drenge kom pludselig brasende ind og jeg var helt sikker på at de havde stået bag den dør hele tiden.

Jeg lagde mine arme overkors og hævede et øjenbryn, hvilket jeg var lidt stolt over jeg kunne."Nå, drenge.. Hvor længe havde I stået der?" De så uskyldige på mig, hvilket fik mig til at grine."Bare spyt ud." De så stadig uskyldige på mig og en stemme sagde bag mig:"Hmm... du kunne jo spørge dem i en omgang af Truth or Dare?" Jeg grinte og kiggede ondt på drengene. De spillede alle bange, selvom de nu mere så ud som om de var ved at falde om af grin. Jeg himlede med øjnene og sagde bare træt:"Vil I være med eller hvad?" Niall der, åbenbart, talte for dem alle sammen nikkede og et smil bredte sig på mit ansigt og blegnede på et sekund da jeg hørte det næste jeg sagde:"Hvis du fortæller os hvorfor du har røde øjne..." Jeg gik et skridt tilbage, automatisk."Eh..." Jeg vendte mig om og kiggede bedende på Harry, han nikkede og tog mig ind i sin favn. jeg er sikker på jeg så ham gøre et kast med hovedet i retning af min computer og telefon. de startede med computeren og gispede alle på skift. Hvilket lød virkelig komisk, først Zayn, så Niall, så Liam og tilsidst Louis. Et lille gispekor. Og så kom de til telefonen.. Der gemte jeg mig i Harrys bryst, jeg ville ikke høre deres gispekort igen og jeg ville slet ikke se deres ansigter. Men som sædvanlig fik jeg ikke min vilje, ihvertfald ikke med hensyn til gispekoret. Gisp, gisp, gisp, gisp... Harry strammede sit greb om mig, hvilket gjorde mig trtg. Jeg smilte lidt, ved tanken om at jeg havde troet på den sms, det var jo latterligt."Undskyld, Hannah.." Hørte jeg Liam sige og de andre tre stemte snart i. Jeg rystede på hovedet og sagde mumlende ind i Harrys trøje:"Gør ikke noget..." De undskyldte igen og så klog som jeg er, fik jeg dem til at lege Truth or Dare som undskyldning. Sjovt nok, var alle med på idéen med det samme. Vi havde spillet lidt, da jeg huskede hvad Harry havde sagt. Jeg kunne bare få mit svar omkring udspioneringen i en sandhed, men var det det værd? Jeps, helt klart."Niall, truth or dare=" Han smilte og jeg vidste at han helt klart ikke havde glemt det svar jeg ville have."Dare." Damn it, jeg sendte ham et blik der kunne dræbe. Jeg tænkte mg lidt om, to ond,e onde konsekvenser... Jeg kiggede over på Louis for at få hjælp, han var seriøst mester i at finde onde konsekvenser. Han gruinte lidt og sagde:"Niall, du skal enten bunde en flaske øl.. eller kysse Liam på munden i fem sekunder." Niall blev hvid som et lagen, og jeg smilte tilfreds. Harry grinte da han så mit ansigt og løftede mig hen på hans skød, det kunne jeg godt vænne mig til. Sådan at blive løftet rundt, det gjorde det at komme rundt meget lettere. Jeg holdt blikket mod Niall, der sendte mig et virkelig godt dræberblik, jeg rakte bare tunge. Til sidst rullede han øjne og kravlede hen til... Liam? Han havde virkelig tænkt sig at kysse ham? Åbenbart... ikke. Niall sagde istede:"Liam, øllen." Jeg smilte igen, han ville bunde en øl. Godt det ikke var mig. Han lagde øllen fra sig med det samme, den sidste dråbe var væk og lagde sig på gulvt.. og faldt i søvn. Jeg grinte og så på de andre drenge, de smilte ondt."Nå, Hannah, truth og dare?" Jeg mumlede et lydløst hjælp og mærkede et kys i mit hår."Bare rolig, søde, de får ikke lov at skade dig... permanent." Jeg rullede øjne og sagde:"Dare..." I det samme jeg så deres ansigter, fortrød jeg. Og da det var Louis der sagde noget, gjorde bare det hele værre."Kys Zayn eller Liam, eller bund en øl." Jeg kunne ikke fordrage øl og i dette øjeblik kunne jeg heller ikke fordrage Zayn eller Liam. Især ikke Zayn, der lavede små kyssemunde. Det måtte blive Liam. Jeg kravlede hurtigt hen til ham, gav ham et hurtigt kys på munden og straks tilbage til Harrys skød. Han kyssede mig på munden og jeg begyndte at smile."Hannah, det var ikke noget ordentlig kys." Men allerede før jeg åbnede munden havde Liam brudt ind."Det synes jeg det var!" Jeg smilte taknemmeligt og nikkede ivrigt."Harry, truth or dare?" Hørte jeg Louis sige, mens jeg lagde hovedet ind mod Harrys brystkasse. Jg lukkede øjnene og fulgte kun halvt med i hvad der blev sagt. Harry prikkede mig i siden så jeg åbnede øjnene, han lænede sig ned og kyssede mig i dejlig lang tid."Sådan, Louis." Sagde han og smilte til mig, mens han gav mig endnu et kys."Hey! Jeg sagde ét kys!" Surmulede Louis ovre fra sin plads. Legen gik lidt i opløsning, eftersom at vi næsten kyssede hele tiden og vi blev desværre afbrudt af Niall der i søvne mumlede:"Maaaad!" Og vi begyndte alle sammen at grine, mens Louis smuttede ned i køkkenet og kom tilbage med en sandwich."Niall..." Sagde han og skubbede til ham. Niall åbnede sine øjne træt, hvilket han ikke skulle have gjort, for i det sekund han åbnede dem, kom sandwichen på mystisk vis flyvende ned i hans mund. Niall hostede lidt og tog sandwichen ud, og begyndte at spise. Den dreng... Han skulede til os allesammen, og så flækkede vi af grin."Hvor er I oooonde." Sagde han med barnlig stemme."Ja, vi er sååå." Svarede jeg med en ligeså barnlig stemme og selvfølgelig flækkede alle af grin, inlusiv Niall. Jeg mærkede Harry flytte lidt på sig, jeg skulle rejste mig, men blev hurtigt revet ned af Harry."Hvor skulle du hen+" Hviskede han. God undskyldning, god undskyldning..."Øh... Ned og hente mad til Niall..." Dårlig undskyldning, men Niall lyste op, rev mig op fra Harry og trak mig ned af trappen. Jeg grinte og gjorde min hånd fri."Niall... Stop." Han stoppede op og så på mig, jeg gik derhen med små skridt og hviskede ind i hans øre."Hvis jeg giver dig mad, vil du så ikke være med til at skræmme drengene?" Han grinte og hviskede tilbage:"Altid, kære Hannah, altid." Jeg smilte og trak ham ind i køkkenet."Hvad vil du så have?" han kiggede sig rundt og gjorde stor øjne da han så en bakke fra Nandos."Nandos..." Han sagde navnet som var det navnet på en gud, hvilket fik mig til at grine."Tag du den bare." Han havde spist det hele, på ingen tid og jeg fortale ham min idé. Han grinte bare og lagde sig ned på gulvet."Er du sikker på at de ikke vil blive sure?" Jeg rystede på hovedet og han mumlede:"Beroligende

Jeg grinte og råbte:"Drenge! Hjælp!" De var nede inden jeg kunne nå at tælle til ti. Jeg pegede på Niall, der lå og spillede sin rolle perfekt. Han hostede og hakkede og da han så drengene 'besvimede' han."En er nødt til at give ham mund-ti-mund." Sagde jeg, da vi havde prøvet at vække ham. De nikkede og Liam bevægede sine læber ned til hans, og da de rørte hinanden flækkede jeg af grin. De så på mig som var jeg idiot. før de opfangede hvorfor. Også de, flækkede af grin. Liam så på os som var vi underlige, indtil Niall også flækkede af grin. Liam gjorde store øjne, kiggede på Niall og jeg og rødmede."Ikke sjovt..." Mumlede han. Jeg kravlede hen til og ham og krammede ham bagfra."Undskyld, Liam" Han nikkede og udvekslede blikke med de andre fire drenge. Han hviskede:"Nu." Og jeg forstod intet, før jeg var blevet overfaldet af fem drenge, der kildede mig. Jeg grinte og gispede:"Harryyyy!" Han grinte bare og sagde:"Niks, Hannah." Jeg kiggede bedende på ham og til sidst forbarmede han sig, ved at løfte mig op som en brud og kyssede mig på panden."Nu må vi hellere lade min kæreste i fred." Jeg gispede stadig efter vejret og begyndte at hyper ventilere, det lignede mig ikke. Hvad skete der? Mørke..."Hannah!" Sagde en stemme langt væk... Harry! Harry? og så forsvandt billede af ham."Hannah!" Lød det en gang til og så faldt jeg ned i mørket. Da lyset kom igen, mærkede jeg nogen der nussede min hånd og jeg mærkede noget blødt omkring min krop og under mig."Hannah, er du vågen?" Spurgte en stemme, der klart tilhørte Harry. Jeg åbnede mine øjne og så ind i hans, han havde grædt..."Hannah!" Udbrød han og trak mig op i hans favn. Jeg gispede efter vejret, men da han trak mig u slog jeg bare armene om ham og begravede mit hoved i hans skulder. Jeg ville mærke ham ved min side, føle hans arme omrking mig... Det gjorde mig tryg."Er de..." Startede jeg ud, før han afbrød mig. Typisk drenge."Ja, de er taget afsted. Peter og Lara er ikke kommet hjem endnu." Jeg nikkede og da han trak mig ud igen, gjorde jeg ikke modstand."Har du det bedre?" Spurgte han og kiggede undersøgende på mig. Jeg nikkede og kyssede ham. Han var først lidt overrasket, men kyssede så igen.Jeg mrækede hans greb om løsnedes, hans hænder... Var på vej ind unde rmin bluse. Jeg trak mig væk og lagde min pande mod hans, kiggede ham i øjnene."Er du sikker på du vil?" Spurgte han hviskende. Jeg nikkede, mit tøj kom af og hans kom også af...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...