Forever Young(1D)

Hannah er 17 år og er temmelig ligeglad med alt, siden hendes mor døde er hun blevet misbrugt af sin far, da hun bliver sendt til London til en rig mand der tager sig af hende. Hun får en veninde ved navn Ann-Sofie, eller Ann, der elsker One Direction og en dag får Ann endelig Hannah overtalt til at komme med backstage og tale med drengene, Hannah glæder sig SÅ meget... ikke til det.

16Likes
9Kommentarer
4554Visninger
AA

14. Kapitel 12

Jeg havde taget en hvid, langærmet bluse på og nogle blå jeans, han måtte ikke se mine mærker og ar... Det ville jeg ikke kunne klare. Han ville bare spørge ind til det, og jeg havde ingen lyst til at sige noget om mine ar og mærker, det måtte han forstå. Og jeg var sikkert på at så han dem først ville han ikke lade emnet ligge. Jeg satte mig ved vindueskarmen og så ned på gaden, tænk... Da jeg boede hos min far havde jeg set det at sidde ved et vindue alene som en gave, så kunne jeg nemmere slippe af med mit liv. Desværre havde jeg aldrig taget mod til mig og hoppet, men nu. Nu ville jeg ikke hoppe, nu ville jeg ikke dø, for nu følte jeg at jeg levede. Nu 17 år efter min fødsel gik mit liv endelig i gang, nu var det som om jeg kunne mærke mit hjerte banke i mit bryst, nu var jeg rigtig levende. jeg smilte og satte hovedet mod glasruden og smilte endnu større da jeg så en bil køre hen til det store hus jeg boede. Jeg sprang op og nærmest sprang ned af trapperne, men alligevel kom både Elena og Arya før mig... Et eller andet sagde mig at enten var det fordi de var supergode løbere eller også måtte jeg træne noget mere. Jeg satte farten ned og gik langsomt ned til døren, de to piger åbnede døren og d en hæs stemme spurgte efter mig, løb Arya op og tog min hånd. Jeg var som frosset fast på det sted jeg stod og blinkede med øjnene, det var som om jeg vågnede op da Arya rørte min hånd. Jeg lod hende trække mig ned til ham, og ved synet af ham, smilte jeg. Han smilte også og takkede de små piger der hvinede af fryd, de ville garanteret vær fremragende fans engang. Hvis de ikke allerede var det. Jo, mere jeg tænkte over det, måtte svaret vel være ja. Arya og Elena var kæmpefans af Harry, på den korte tid de havde kendt ham, nemlig fordi han gad lege med dem og så var man en man skulle være fan af, i deres små hoveder. Jeg mærkede to arme omkring mig og duften af ham mødte mig som en mur, jeg smilte og omfavnede ham igen."Hej, Hannah." Hørte jeg ham hviske og ind i hans trøje svarede jeg dæmpet:"Halløj, Harry." Det måtte have lydt sjovt, for han grinte og tog min hånd. Det var næsten som om denne aften var overflødig, for jeg vidste hvad jeg følte for ham og han vidste vist også hvad han følte for mi og på en måde føltes det som om vi havde kendt hinanden i evigheder og allerede var et par. Jeg smilte og løftede anerkendende øjenbrynene og nikkede, da han åbnede døren for. En rigtig gentleman. Vi kørte igennem Londons mørke gader og næsten hele vejen holdt vi i hånd, og smilte til hinanden. Virkelig romantisk.

Han holdt ind ved en flot facade af en kæmpe bygning, det var enten et hotel eller en virkelig, virkelig dyr restaurant. Da vi kom ind opdagede jeg at jeg havde haft ret på en måde, det nemlige både et hotel og en restaurant. Jeg fulgte tøvende efter ham, i forhold til dem der var herinde var mit tøj noget tiggere havde på. Selv Harry så meget mere overlegen ud i hans jakkesæt. Jeg hørte ikke til her, det havde jeg altid vidst. Og det var ikke bare her jeg ikke hørte til, det var i hele verden, i dette liv. Den tidligere følelse af endelig at leve var fuldstændig forduftet. Jeg mærkede tårerene presse, men jeg nægtede at de måtte løbe. Jeg vendte hovedet mod gulvet, så han ikke så tårerene og troede der var noget, hvilket han jo ikke måtte tro, fordi der nemlig var noget galt og jeg orkede ikke at skulle til at forklare ham det hele. Han gik ind i restauranten og en tjener førte os hen til et lille, nydeligt dækket to-mandsbord. Jeg smilte og tårerenes pressen forduftede langsomt, i det jeg kiggede på ham. Ham... Harry, bare synet af ham gjorde ham glad. Vi satte os og snakkede lidt og allerede før den første ret kom på bordet skete det. Han tog min hånd og lænte sig hen imod mig, i det vores læber mødtes eksploderede følelserne inden i mig og jeg var sikker på at ham der sad foran mig, var ham jeg elskede. På blot et par dage havde jeg fundet 'The One' var jeg sikker på. Resten af aftnen var magi for mig, der allerede på min første rigtige date havde kysset og i slutningen, da han kørte mig hjem, holdte han ind til siden. Han kyssede mig en enkel gang og lagde sin pande mod mig og hviskede med hans hæse, dejlige stemme:"Hannah... Vil du være min?" Jeg smilte og kiggede ind i hans grønne øjne, da han så mit smil, smilte han og hans øjne strålede. Jeg lagde mine hænder blidt om hans nakke og kyssede ham i lang tid og sagde så:"Var det svar nok?" Han smilte og kyssede mig, så nikkede han. Dén aften var noget jeg aldrig ville glemme, for den restaurant havde den bedste mad jeg nogensinde havde spist! Og så var der jo, Harry, min Harry. Min dejlige Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...