Forfulgt (One Direction)

Pigen Emma møder den kendte sanger Zayn på en ensom gade. Der bliver givet telefonnummer. Og de to begynder langsomt at forelske sig i hinanden. Emma bliver sygeligt forelsket i drengen, hvilket han finder alt alt alt for meget. Det udvikler sig til et drama uden lige.

4Likes
5Kommentarer
641Visninger
AA

1. Det første møde

 

Emma's POV

Jeg gik hen ad gaden en tom og ensom gade. Det regnede og jeg frøs. Jeg gik og kiggede ned i jorden, det havde været en lorte dag. Men i det øjeblik jeg løftede blikket, så jeg en person over på den anden side af gaden. Først kunne jeg kun ane, det menneske der var der ovre.. Men efterhånden som jeg kiggede efter, så jeg først, at det var en dreng.. Han gik videre, og da han kom ind under en lygtepæl, kiggede jeg over mod ham. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, det var Zayn Malik ham fra One Direction, den gruppe jeg gav alt min kærlighed til. Jeg blev genert, han havde set, at jeg kiggede på ham. Jeg vinkede en smule, da han kiggede over på mig, jeg ville ikke løbe skigene over mod ham (som jeg ellers havde lyst til), da jeg vidste, at drengene ikke kunne lide ’skrige-fans’. Han smilte sit dejlige skæve smil og vinkede det vink der betød, at jeg skulle komme over til ham. Jeg gik forsigtigt over vejen, jeg blev genert og nervøs! Det var min største drøm der gik i opfyldelse, at møde drengene eller en af dem i hvert fald! Han var stoppet op, og stod nu og ventede på at, jeg fik kæmpet mig igennem regnen og over på den anden side. Da jeg kom over til ham kunne jeg se at han var alene, hvilket jeg synes var underligt….. Han var jo et utrolig kendt menneske, og Paul plejede at følge ham og drengene alle steder rundt så der ikke skete dem noget. Men han var alene denne gang. Jeg stod nu foran ham. Han sagde hej, og det samme gjorde jeg. Han bed sig i læben, som han gjorde, når han blev nervøs. Det var sådan nogle småting, jeg ikke kunne stå for ved drenge! Der var lidt tavshed, indtil han sagde ”øhh, ja jeg hedder Zayn” jeg flækkede af grin, det var dog det sødeste. Jeg svarede ”ej det vidste jeg slet ikke, jeg bruger også kun over halvdelen af min dag på at stalke jer, så selvfølgelig ved jeg ikke hvad du hedder” også flækkede jeg igen af min egen joke. Han begyndte at grine med dig, imens han fik fremstammet ”når, jeg undskylder frøken. Men hvad hedder du?” da jeg endelig blev færdig med mit grineflip, kunne jeg svare ham ”jeg hedder Emma” ”sikke et sødt navn du har dig Emma” svarede han med et smil på læben. ”Hvorfor går du rundt her ude alene Zayn?” Spurgte du lidt forvirret. Zayn grinede af din forvirret hed, imens han svarede ”jeg er træt af altid, at skulle have nogle med mig, når jeg går en tur.. Så vil jeg gå en tur alene, må det blive efter solnedgang og på de her små gader” ”ah ha, det forstår jeg!”. Inde i mig selv havde jeg den mest dejlige fornemmelse, jeg stod og snakkede med selveste Zayn. Og det var ikke den der ‘IhÅhUhMåJegIkkeGerneFåDinAutografZayn’ snak, det var meget mere ’rigtigt’.  Jeg frøs, og han kunne se at han gjorde det samme. Men jeg havde bare ikke lyst til at gå fra ham, det var måske min eneste chance for at snakke personligt med ham. Zayn stoppede mine tanker, han sagde nemlig ”må jeg få dit nummer?” Han bed sig i læben, imens han sagde det. Jeg kunne se, at han var nervøs. Jeg gav ham mit nummer, og jeg smilede over hele hovedet imens. Tænk at Zayn havde spurgt om MIT nummer, jeg kunne ikke fatte det. Han sagde ”tak! Jeg skriver i morgen. Jeg må heller gå hjem nu, inden Paul bliver alt for nervøs”. Jeg smilte og gav ham et lille knus, som han gengældte. Vi gik hver til sit. Jeg kunne ikke forstå hvad der lige var sket. Jeg ringede til min bedste veninde Mie, og jeg fortalte hende det hele! Vi fangirlede helt utrolig meget. Da jeg gik hjem gik jeg lige i seng. Jeg skulle lige sove på denne oplevelse.

Jeg vågnede da klokken var lidt over 11. Som sædvanligt tjekkede jeg lige min mobil. Zayn havde lovet at skrive i dag, hvilket jeg glædede mig utrolig meget til. Men ingen SMS endnu. Først blev jeg skuffet, men derefter kom jeg i tanke om, at han jo også var en normal teenager der sov dagen væk.

 

Jeg vil gerne have at i kommentere hvad i syntes, så jeg ved om jeg skal skrive part 2:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...