Headlines - Justin Bieber

Nicki Monroe Benson, vidste ikke at en enkel dreng ville ændre hendes liv.
Så hvad sker der når hun kommer til at gå ind i Justin? Og hun kommer til at tage hans mobil istedet for hendes egen? Bliver hun gode venner med denne her dreng?
Men hvad sker der når hun skal hjem til Justin sammen med hendes bedsteven?
Det kan kun gå galt, for Nicki.Som sædvanlig..

44Likes
150Kommentarer
11587Visninger
AA

14. Together

Kap 13.

Jeg parkerede foran hans hus, og skyndte mig hen til døren og ringede på.

JUSTINS POV.

Jeg sad i stuen, og ventede på Nicki. Så ringede det på. Jeg smilede, og gik ud i bryggerset. Så åbnede jeg døren. Hvor sødt. Hun havde pinke sweatpants på, en stram hvid top, hendes hår var krøllet, altså hendes naturlige hår, og intet makeup. Hun var stadig smuk. Hendes tykke sorte øjenvipper, store mørkebrune øjne, lange sorte krøllede hår..Hun var så smuk. 

''Hej.'' smilede jeg.

''Heej. Undskyld, jeg ikke gjorde mere ud af mig selv, men jeg orkede ikke'' hun smilede og gik indenfor og tog sine sko af.

''Det okay. Du er smuk.''

Hun smilede sødt. Jeg var ret nervøs. Hvad nu hvis hun sagde nej?

NICKIS POV.

Vi satte os på sofaen og han tændte tv'et. Så fandt han et tæppe, og satte sig tæt ved min side, og lagde tæppet over os. Han tog sin hånd i min og aede den blidt. Min mave kildede, og jeg blev så glad. Han er så sød, det helt utroligt.

''Nicki?''

''Mh?'' smilede jeg.

''Jeg vil gerne spørge dig om ..om noget.''

''Ja?'' sagde jeg og vendte mig lidt, så jeg kunne kigge ordentligt på ham.

''Nu har vi kendt hinanden i..meget lang tid. Næsten 5 måneder. Jeg vidste ikke du...at du ville ændre mit liv, efter den dag vi gik ind i hinanden. Seriøst..'' sagde han, og han så så nervøs ud. Sødt.

''Er du okay?'' spurgte jeg smilende, med et bekymret blik.

''Jeg..Jeg begyndte at få følelser for dig..Inden du..Inden du blev kidnappet.'' sagde han. Jeg kiggede målløs på ham.

''Og i den måned og to uger, hvor du var kidnappet kunne jeg ikke gøre andet end at græde..Jeg savnede dig så mega meget Nicki...J..J-j-jeg elsker dig, Nicki-nick.. Vil...Vil du være m-m-min?'' sagde han og bed sig i læben, mens hans kinder blev svagt røde.

Jeg var fuldstændig målløs. Jeg troede aldrig han ville spørge, lol.

''Det er helt okay, hvis du ikke vil vi...'' begyndte han, men jeg afbrød ham:

''Selvfølgelig vil jeg det'' smilede jeg og kyssede ham så. Hans dejlige, bløde, varme læber kyssede blidt mine. Så træk han sig væk, og smilede sødt til mig mens han aede mig på kinden.

2 MÅNEDER EFTER. - NICKIS POV.

Alt gik godt, for tiden. Alt. På FIDM havde vi snart Fashion Week og nogle elever var blevet valgt ud til at lave en kollektion. Miss Henshaw havde valgt mig, så jeg var fuld igang med at lave min kollektion med hjælp fra Marc. Han skaffede modeller til mig, og sådan. At arbejde for Marc var stressende men jeg elskede det. Mine sår på ryggen og maven, var som sagt klamme, og det var som om det var tykt hud som stak ud. Det gode er, at jeg ikke behøver creme mere. Flængen i min arm, var et langt ar.

Justin og mig var...lykkelige. Jeg har ikke set ham i to uger, dog, fordi han har travlt og det samme har jeg, men jeg tror også at når vi er væk fra hinanden bliver vores forhold stærkere. 

Jeg sad lige nu derhjemme, og var fuld igang med min kollektion. Hehe. Mit mærke hed 'Nicki Monroe'

NEJ, ikke Benson. Det lød kikset. Jeg ville ikke have mit mærke skulle være noget åndssvagt som ''CANDY'' eller noget. Så jeg valgte mit eget navn, som var mere originalt. 

Jeg var igang med at lave en læderjakke færdig. Ikke ægte læder, selvf. Ad.

Pludselig ringede min mobil, og jeg vidste hvem det var. Juju.

''Hey babe.'' sagde jeg og satte den på højtaler.

''Nurh, skat.'' lød Jakes stemme. Jeg rødmede og begyndte at grine.

''Undskyld! Jeg troede du var Jus...''

''Jeg elsker dig skattermussss'' sagde han grinende. Jeg grinede højt.

''Stop dig selv.'' smilede jeg. 

''Jeg vil bare sige at jeg har købt det der denim-stof, du ville have og jeg kommer nu.''

''Årrh virkelig?! Fandt du det? Jeg elsker dig, Jakie!''

''Ja, vi ses'' grinede han og lagde på. Det fordi, jeg ledte efter det her speciale denim-stof, så jeg kunne lave mine jeans, til kollektionen og han har købt det til mig. Love him.

Jeg skrev til Jake at han bare skulle gå ind og ikke banke på, for jeg var igang med det her. 

Lidt efter kom han ind i stuen og smilede. ''Hva' så, designer?''

Jeg smilede og han satte sig ned og gav mig rullen. Jeg lagde den ved min side.

''Jeg mangler kun de jeans, så er jeg færdig man.'' sagde jeg.

''Ja man.'' efterlignede han.

''Hold nu op! Hvor er du irriterende!'' grinede jeg.  ''Bliver du og spiser med?'' sagde jeg.

''Nej, jeg skal til Italien.''

''HVAD?'' sagde jeg og smilede stort.

''Jaaaa, jeg skal såå.'' sagde han smilende.

''Nu?''

''Om et par timer.''

''Ej, Jake! Jeg kommer til at savne dig!''

''Ja, du må leve med Stacey og Charlotte.''

''Dem? Jeg snakker aldrig med dem mere. Efter jeg..du ved, efter alt det med kidnapningen, har de ikke snakket med mig''

''De har ondt i røven'' sagde han og rejste sig.

Jeg rejste mig op og krammede ham hårdt. ''Vi ses, så? Ring når du er i Italien.'' sagde jeg.

Han smilede. ''Ja, hvis jeg ikke glemmer det.'' 

Han tog så afsted igen, og jeg blev endelig færdig med min læder- (som ikke være ægte) jakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...