Headlines - Justin Bieber

Nicki Monroe Benson, vidste ikke at en enkel dreng ville ændre hendes liv.
Så hvad sker der når hun kommer til at gå ind i Justin? Og hun kommer til at tage hans mobil istedet for hendes egen? Bliver hun gode venner med denne her dreng?
Men hvad sker der når hun skal hjem til Justin sammen med hendes bedsteven?
Det kan kun gå galt, for Nicki.Som sædvanlig..

44Likes
150Kommentarer
11600Visninger
AA

12. Come back.

Kap 11.

Dage blev til uger og Nicki var stadig no where to be found. Hun var væk. Hun havde flere gange ringet til FBI, men de kunne ikke spore hvor opkaldet kom fra. Jeg var igang med at lave min nye video til As Long As You Love Me. 

''Oooog, DANS!'' råbte kameramanden, og jeg dansede mine moooves. Haha.

''Okay! Hvor er pigen?!'' råbte instruktøren. Hun kom ind på sættet. Hun havde langt brunt hår, og så var hun lav. Hun lignede lidt Nicki, eller så var det bare mig.

Jeg dansede så med hende, imens jeg mimede med på sangen.

Så var der 10 minutters pause.

CALVINS POV. (NICKIS FAR)

''Far, har du set min pung?!'' råbte Ashley. Mig og Tina har boet her ved vores datter, Ashley de sidste 6 uger. Fordi Nicki var kidnappet, og vi kunne ikke være i Irland som om intet er sket.

''Nej skat det har jeg ikke!'' råbte jeg igen.

Tina og Ashley skulle ud i byen, og mig og Ryan sad bare herhjemme.

''Hva så, CalCal!'' råbte Ryan. Jeg grinede. Den dreng er for sjov.

Min mobil ringede pludselig. Jeg tog den op af min lomme. Betjent Stabler.

Jeg håber det er noget nyt omkring sagen.

''Hallo?'' sagde jeg.

''Calvin?'' sagde Stabler.

''Ja, hvad?'' sagde jeg.

''Vi har fundet din datter.''

Det var som om mit hjerte stoppede i et sekund og bankede så igen.. De har hvad?

''Er hun ved dig?'' sagde jeg. Ryan kiggede med store øjne på mig.

''Nej. Vi har lige fundet ud af hvor manden har opholdt sig med hende. En masse politimænd, er derhenne nu. Kom du hellere på stationen med din familie.''

''Okay'' sagde jeg og lagde på. Så fik jeg tårer i øjnene.

''Ryan de har fundet Nicki.''

Ryan måbede og smilede så.

''ASHLEY! TINA! I SKAL IKKE GÅ!'' råbte Ryan. Tina og Ashley kom ud i stuen.

''Dæmp dig! Hvorfor?'' sagde Ashley.

''Fordi de har fundet Nicki. Vi skal hen på stationen.'' sagde jeg og rejste mig. Tina begyndte at græde af glæde, og det gjorde Ashley også. 

RYANS POV.

Jeg ringede til Justin, men den var på telefonsvarer. Jeg blev ved med at ringe, men han tog den ikke. Så ringede jeg til Jake. 

''Ryan? Hvad så?'' sagde Jake.

''Jake, kom hen på stationen. De har fundet hende.''

''....Er du seriøst?'' sagde han med en skrøbelig stemme.

''Ja, skynd dig!'' sagde jeg og lagde på. Jeg prøvede igen at ringe til Justin.

JUSTINS POV.

Jeg sad og snakkede med min danseinstruktør, om hvordan jeg skulle gøre et move, som jeg ikke helt kunne finde ud af. 

Jeg kunne høre længere væk, at min mobil ringede. Jeg løb derhen, men så stoppede den. 6 ubesvarede opkald fra Ryan. Jeg ringede ham op.

''Ryan? Hvad så?'' sagde jeg smilende.

''Justin?'' sagde han spørgende.

''Ja.''

''Du bliver nødt til at komme hen på stationen.''

Jeg mærkede min mave stramme sig sammen. ''Hvad nu?''

''De har fundet Nicki, Justin'' sagde han og lagde på.

 

Hvad?

Jeg blev helt slap i kroppen og tabte min mobil.

''Justin! Er du okay?!'' sagde Scooter. Så fik jeg tårer i øjnene.

''SCOOTER! VI SKAL HEN PÅ STATIONEN! DE HAR FUNDET NICKI'' råbte jeg grædende. Min mor kiggede chokeret på mig, og så løb vi udenfor.

Min mor og mig, løb ind i bilen imens Scooter desperat forklarede fotograferne at de skulle flytte sig, fordi Nicki var blevet fundet. Han hoppede ind i bilen og kørte med fuld fart derhen.

Endelig. Jeg har ventet så længe. Jeg vil bare fortælle hende hvor meget jeg elsker hende, hvor meget jeg savner hende.  Ja. Ja, okay? Jeg elsker hende fandme. Hun er så speciel. Den måde hun griner på, og den måde hun smiler til mig, gør min dag hundrede gange bedre. 

Scooter parkerede, og jeg løb ud af bilen, løb ind på stationen hvor Ryan, Ashley, Jake, Tina og Calvin var.

''HVOR ER HUN?!'' råbte jeg.

''Rolig.'' sagde Ryan. Hvordan skal jeg være rolig?!

''De er ude for at ..hente hende.'' sagde Stabler.

Jeg sukkede og satte mig på den nærmeste stol.

NICKIS POV.

Der var helt mørkt i rummet, men sådan havde det været de sidste måneder jeg har været her. Jeg har været ude i solen nogle gange. Jeg har været her i mange måneder. Sådan føltes det. Måske 3 måneder? 4? 

Jeg lyttede efter om han stadig var der. Ja. Han var ude i køkkenet. Jeg kiggede hen på hans mobil, og kravlede lydløst hen til den. Nu ringer jeg til FBI en gang til. 

Mine hænder rystede da jeg trykkede på tallet 9. Jeg var så skrøbelig.

''FBI! HANDS UP!'' råbte nogle.

Mit hjerte bankede hårdt da jeg hørte de ord, og jeg tabte mobilen. Jeg rejste mig op og begyndte at græde. ENDELIG. De havde fundet mig! 

Jeg mærkede tårene rende ned af mine kinder, da døren til rummet blev sparket op og en betjent kom ind.

''Er du okay?'' sagde han og smilede sødt. Jeg hulkede højt og løb hen til ham og krammede ham. Jeg var så glad. Nu kunne jeg endelig komme hjem til min familie. 

Han lagde armen om mig, og jeg så David i håndjern. David, var ham der havde kidnappet mig. Jeg gjorde noget som jeg i lang tid havde lyst til - jeg gav ham fingeren. Han gav mig dræberblikket og jeg gav ham igen fingeren. Svin. Må han rådne op i helvede.

Vi kom ud af huset, og jeg blev sat ind i en bil, og så kørte vi.

JUSTINS POV.

Vi sad bare og ventede på hende. Betjent Stabler kom pludselig ind af døren.

''Hun kommer herind nu.'' sagde han. Vi alle sammen rejste os op automatisk. Jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere og hurtigere da jeg hørte skridt.

Så kom hun ind med en betjent bag i sig. Jeg havde regnet med hun var tynd, fordi hun ikke havde fået mad, men hun så okay ud. Nogenlunde. Hendes lange sorte hår, var sat op i en rodet knold, hun havde røde øjne, en lille sort top og nogle jeans. Så havde hun en forbinding omkring overarmen.. Hun kiggede rundt på os alle sammen og begyndte at græde igen. Hun gik hen til sin mor og krammede hende.

''Ikke så hårdt, mor. Det gør ondt.'' hviskede hun. Hun kiggede på sin far, og krammede ham. Hun begyndte for alvor at græde da Ashley og hende krammede. Sikkert fordi de er uvenner. Hun kyssede Ryan på kinden og krammede ham. Hun aede Jake på kinden og krammede ham. Så vendte hun sig om og kiggede på mig.

''Justin..'' hviskede hun og træk sig ind til mig. Jeg lagde min arme stramt om hende.

''Ikke så stramt, det gør ondt.'' smilede hun. Jeg løsnede mit greb lidt. Hun kiggede mig dybt i øjnene og fik tårer i øjnene. Det gjorde jeg også. Jeg har savnet at høre hendes stemme, hendes smil, hendes øjne..

Lidt efter blev hun nødt til at tage hjem til Ashley med hendes forældre, og jeg var nødt til at tage tilbage til sættet, og arbejde på min nye musikvideo.

''Vi ses, bro. Ring hvis der er noget, okay?'' sagde jeg til Ryan. Han nikkede, og løb hen til Ashley, hendes forældre og Nicki.

Jeg smilede for mig selv og satte mig ind i bilen, og ventede på min mor og Scooter som kom lidt efter.

EN UGE EFTER. - JUSTINS POV.

Nicki skulle bo ved Ashley i et stykke tid. Hendes forældre var taget tilbage til Irland. Ashley havde sagt i telefonen at Nicki havde plaget om at tage tilbage på arbejde og skole, og til sidst gjorde hun det. Hvilket er dumt, da hendes arm stadig er totalt fucked, og det samme med hendes ryg og mave.

Lad mig endelig fortælle.

Den dag hun kom ind på stationen havde hun en forbinding rundt om overarmen. Han havde - hvordan ved jeg ikke - lavet en kæmpe flænge i hendes arm. En dyb hudafskrabning, kan man vel sige. Hendes ryg og mave var noget af det forfærdeligste jeg har set..Den pisk som David brugte på hende..Oh gosh. Hun havde lange blodige ar. 

Hun havde været til lægen, og skulle have sådan noget creme på dagligt, hvilke Ashley gjorde for hende. Jeg havde ikke set hende i en uge, da jeg havde travlt med interviews og awardshow.

Medierne gik amok over arene på hendes mave og ryg, og at hun var blevet fundet. I interviews, spurgte de mig altid om hende. Altid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...