Headlines - Justin Bieber

Nicki Monroe Benson, vidste ikke at en enkel dreng ville ændre hendes liv.
Så hvad sker der når hun kommer til at gå ind i Justin? Og hun kommer til at tage hans mobil istedet for hendes egen? Bliver hun gode venner med denne her dreng?
Men hvad sker der når hun skal hjem til Justin sammen med hendes bedsteven?
Det kan kun gå galt, for Nicki.Som sædvanlig..

44Likes
150Kommentarer
11618Visninger
AA

33. Again, now? Really?

Kap 32.

''Øhm..vil du ikke vende dig om?'' smilede jeg og Justin nikkede hurtigt og kiggede den anden vej. Jeg betragtede ham lidt før jeg, tog min kjole af, og rettede lidt på min bh, før jeg tog shortsene på og trøjen og skoene.

''Du må godt kigge nu'' sagde jeg og kiggede mig selv i spejlet. Mens alle piger her er i kjoler er jeg i shorts.

''Hvor er det bare pinligt'' fnisede jeg. ''Alle er i kjoler, mens jeg kommer med shorts''

''Det er flot'' smilede Justin. ''Hvorfor græd du da jeg kom?''

''Åh du ved..dårligt minde'' mumlede jeg.

Han nikkede lidt og jeg satte mig ved siden af ham på sofaen. Ikke ved siden af ham, faktisk i den anden ende af sofaen.

''Hvordan har du det Nicki-nick?''

Jeg slugte en klump over 'nicki-nick'' og smilede til ham. ''Fint, hvad med dig?''

Hvor var det her akavet..

''Fint''

Der var en virkelig akavet tavshed. ''Jeg har virkelig savnet dig Nicki''

Jeg blev lidt bitter.. Det var HAM, som slog op fordi han ikke havde følelser for mig.

''Jeg troede du slog op fordi du ikke havde følelser for mig mere?'' sagde jeg og smilede falskt, men sødt til ham.

''Men..Når jeg kigger på dig og mindes vores tider..''

Jeg sukkede. ''Jeg ved det.'' mumlede jeg.

''Jeg har også savnet dig Justin''

Han grinede, kom tættere på og prikkede mig i siden. ''Nårh var? Har du savnet mig, huh?''

''Stop Justin du ved det kilder!'' hvinede jeg og skubbede ham grinende væk da han blev ved med at prikke mig på taljen.

''Jeg gør ikke noget'' grinede han imens han prikkede mig og jeg skubbede ham væk. Jeg grinede og tog fat i hans håndled for at få ham til at stoppe. Vi kiggede hinanden i øjnene og grinede lidt.

''Du er virkelig skør'' grinede jeg.

Han stak tungen ud og lavede skiløjne. ''Kom her'' grinede han hvorefter han træk mig ind til sig og krammede mig.  

EFTER EN UGE..

Justin og mig var virkelig gode  venner nu. Det var dejligt at have ham i mit liv igen, selvom jeg stadig var bange for at der på et eller andet tidspunkt ville ske noget og vi blev såret eller uvenner igen. Ligenu sad vi i flyet, Justin og jeg. Vi skulle til Irland og være sammen med min familie. 

''Nicki?'' sagde han stille og kiggede træt på mig. Jeg kiggede spørgende på ham.

''Vil du ikke lave en irsk accent? Please?'' sagde han og holdte et grin inde.

''Okay.'' sagde jeg og tog en dyb indånding og grinede lidt. ''Hva' så Justin? Så skal vi til Irland og hygge!'' sagde jeg med min irske accent. Justin var ved at dø af grin imens han gemte sit ansigt i hans cap. Jeg grinede lidt med. Han var så sød. Oh gosh, jeg hader at jeg har følelser for ham. Virkelig.

''Igen'' sagde han.

''Vi skal hjem til min familie, og tjekke Irland ud!'' sagde jeg med min irske accent igen, hvilket fik Justin til at græde af grin. Vi sad alene i flyet, da vi var de eneste der havde bestilt på første klasse.

Vi sad i en tavshed da Justin rejste sig og satte sig ved siden af mig. Han lavede 'kom' tegnet til mig, for at jeg skulle rykke mig tættere på ham..Jeg gav ham et forvirret blik..

''Jeg skal hviske dig noget''

Jeg gik så helt tæt på ham, for at høre hvad han ville hviske.

''Gør det noget hvis...'' sagde han med sin dybe sexede stemme. ''Hvis jeg kysser dig?'' afsluttede han. Jeg bed mig i læben og kiggede ham i øjnene. Uden at vente på svar, pressede han sine læber mod mine. Jeg kyssede blidt med, og Justin lagde sin hånd på min kind, og aede den med hans tommelfinger. Jeg lagde hænderne på hans nakke og kyssede lidenskabeligt med.. Min mave kildede og min krop blev helt..afslappet.. Jeg glemte alt og tænkte kun på ham.

Han træk sig stille væk og smilede. ''Undskyld, men du er så......''

''Så hvad?'' sagde jeg smilende.

''Så tiltrækkende'' sagde han. Jeg smilede og kyssede ham hurtigt på kinden, og lagde mit hoved på hans skulder..

''Nicki?'' spurgte han, og jeg løftede mit hoved op for at kunne kigge på ham igen.

''Ja?''

''Jeg ved godt, det her kommer til at lyde lidt random men..Altså vi har ikke set hinanden i flere måneder, og jeg kunne ikke andet end at tænke på dig'' sagde han.. Jeg nikkede. ''Heller ikke mig''

''Nicki nogengange..Nej ikke nogengange. Jeg føler vi ligesom er..skabt for hinanden. Jeg føler du er min eneste ene, fordi ligemeget hvad der sker fører skæbnen os sammen igen og ..''

Jeg havde allerede tårer i øjnene. Han var så sød. En dreng har aldrig sagt sådan nogle søde ting til mig som Justin.. Ja vi har haft vores nedture, mange af dem, men vi kom altid igennem det. Og ligemeget hvilken fyr jeg møder vil det altid være Justin jeg elsker.

''Jeg elsker dig Justin'' sagde jeg stille.

''Jeg elsker også dig, babe'' hviskede han og vi kyssede igen. Jeg gætter på vi er sammen nu? Ja. Ja, vi er.

Han træk sig væk og smilede det der søde tandpasta smil. Jeg var helt  fortabt i hans brune dybe øjne. Han tog sin hånd i min og flettede vores fingre sammen. Så lagde han hovedet på min skulder og aede mig på hånden.

 

Justin og jeg rejste os op, imens vores fingre stadig var flettet sammen. Jeg tog min skuldertaske over skulderen, og tog mine ballerinaer på. Så gik vi ud af flyet som var lettet. Vi fandt vores kufferter og alt det, og så sagde vi hej til min familie.

''Heeej mor!'' hvinede jeg og krammede hende hårdt. Jeg krammede min far. Min mor havde mødt Justin før og det havde min far også, men min far var sådan lidt.. kold overfor Justin.

Vi tog så hjem til mig og min mor og mig sad ude i stuen. Hvor Justin var vidste jeg ikke. Hvor min far var, vidste jeg heller ikke..

JUSTINS POV. 

Jeg stod udenfor, og kiggede lidt rundt da jeg hørte en bag i mig. Jeg vendte mig om og der stod Calvin, Nickis far. Han var ret kold overfor mig, hvilket jeg ikke forstod.

''Hør her knægt.'' sagde han. Jeg lænte mig op af hans bil og kiggede spørgende på ham.

''Jeg ved du kan lide min datter, men jeg vil ikke se dig med hende.''

Jeg sagde ikke noget. Tror han virkelig at Nicki ville tilgive ham for det? Jeg ved at Nicki elsker mig, men jeg var stadig ret chokeret.

''Jeg kender drenge som dig'' sagde Calvin og kiggede koldt på mig.

''Men du kender ikke mig'' sagde jeg lavt.

''Jeg kender drenge som dig, for jeg var selv en engang. Jeg ved hvad du vil. En dag så giver du slip på hende, og knuser hendes hjerte.''

Jeg kiggede ned og slugte en klump, imens jeg bed tænderne sammen. Jeg havde knust hendes hjerte for mange gange. Jeg lovede mig selv i flyet, aldrig at gøre det igen.

Calvin vendte sig om og skulle til at gå men jeg sagde:

''Jeg elsker hende.''

Han vendte sig om og kiggede på mig. ''Selvfølgelig gør du det'' sagde han.

''Ja, jeg gør. Jeg elsker din datter rigtig højt Calvin. Hun er den eneste ene for mig, og jeg tror aldrig hun vil tilgive dig hvis du forbyder os i at se hinanden. Nicki og jeg har haft mange nedture men vi er altid kommet igennem dem, og jeg vil aldrig mere knuse din datters hjerte, det elsker jeg hende for højt til. Jeg vil aldrig forlade hende for det gør ondt på os begge to. Med alt respekt så ladvær med at sig at jeg ikke kan være sammen med hende.'' sagde jeg og bed mine tænder i, og ventede på hans reaktion. 

''Jeg er ligeglad. Du skal ikke se min datter. Hun flytter tilbage til mig og min kone, og så ser du hende ikke igen.'' Calvin begyndte at gå.

''Seriøst?! Hun tilgiver dig aldrig!'' råbte jeg efter ham. Vreden inde i mig var så stor. Hvad fuck skete der lige der?! Jeg sparkede hårdt til dækkene og lænte mig op af bilen.

NICKIS POV. - 3 DAGE EFTER.

Min far vil ikke have jeg ser Justin. Justin er her stadig, for jeg råbte af min far og sagde at han ikke kunne sende Justin hjem. Nårh ja, min far ville også have jeg skulle flytte til Irland med dem igen, men jeg sagde at det kunne han glemme. Mit forhold til min far er ikk godt nu, fordi han forbyder mig i at se Justin nu. Jeg er ligeglad. Jeg elsker Justin højt og jeg vil se ham ligemeget hvad.

Så nu var Justin og mig igang med at pakke. ''U-undskyld Justin. Virkelig. Du skulle aldrig ha' mødt mine forældre''

''Jeg forstår ham godt.. Det er jo ikke fordi jeg fortjener dig'' mumlede han og lagde en t-shirt i hans kuffert.

''Hey'' sagde jeg. Han kiggede op på mig. ''Du fortjener MEGET bedre end mig, forstår du det? Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene en dreng som dig. Du er romantisk, til at stole på og du..du får mit hjerte til at banke hurtigere. Jeg er så glad for dig Justin, jeg kan ikke forstille mig et liv uden dig. Så du skal ikke tænke sådan, okay?'' 

Han kiggede på mig og nikkede stille. 

Jeg pakkede færdig og gik nedenunder. ''Vi tager afsted nu'' sagde jeg til min mor, og far som stod med ryggen til mig i køkkenet..

''Og far. Jeg vil ikke se dig eller snakke med dig, så længe du skal være sådan der. For flere måneder siden efter min kidnapning var du da glad for Justin?! Hvad fanden skete der?!''

''NICKI! Tror du ikke jeg læser de der fandens sladderblade! Så slår i op, og kommer sammen igen, slår op og kommer sammen igen, og så var der hele den episode med Selenas bryllup!'' råbte han.

''Som om dig og mor ikke har haft nedture! I BLEV SKILT, og fandt sammen igen! Du har gjort så mange lorte ting mod mor, har du tænkt på det?! Alle par har nedture, selv Justin og jeg! Og vi finder altid ud af det, men så længe du skal være sådan så har jeg ikke tænkt mig at snakke til dig. Jeg elsker ham far!''

___

Heej! Okay, så jeg ved godt den her novelle er ret forvirrende, eller hvad man nu siger. Hvergang jeg laver noveller, kommer jeg til at skrive at deres forhold er you know forvirret. de slår op, kommer sammen igen og slår op og kommer sammen igen. Altså jeg er igang med en ny novelle - en justin novelle eller hvad man nu siger - og jeg ville bare høre om i ville læse den? For det ville gøre mig vildt glad. - Selvfølgelig skriver jeg mere på den her! Men jeg vil også gerne lave en ny.

vil i? :i

xoxo

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...