Your story {1D}

Det her er JERES kærligheds historie med Niall Horan.
I skal forestille jer, at det er jer der er hovedpersonen Luna og at det er jer der oplever alle disse (nogen gange) romantiske ting med Niall :)
-Men hvad sker der når man er kærester med Niall som er verdens kendt sanger i bandet One Direction, og hvordan er Niall overhovedet som kæreste?

Find ud af det i Your Story! :)

....Trailer kommer snart...

6Likes
6Kommentarer
1447Visninger
AA

2. Valget

Hvad skulle jeg tage på?

Jeg mener hvad tager man på når man skal på date med Niall fra One Direction?

Han skulle ikke tro jeg havde gjort for meget ud af det, men på den anden side skulle han jo heller ikke tro jeg var ligeglad, for det var jeg jo ikke. Slet ikke.

Til sidst besluttede jeg mig for at tage min røde kjole på, der ikke var alt for fin, men heller ikke helt hverdagsagtig. Og mine yndlings sorte converse. Jeg lod mit hår hænge løst og lagde en naturlig  make-up.

 

Pludselig hørte jeg, at der var nogle der bankede på, så jeg skyndte mig neden under for at åbne.

Udenfor stod Niall med et stort hvidt tandpastasmil og en enkelt rød rose der matchede min kjole.

 

"Hej Beautiful" sagde han og rakte rosen frem.

"Tak" sagde jeg mens jeg tog imod den.

"Skal vi gå?"spurgte Niall og jeg nikkede.

 

Niall tog mig i hånden og trak mig med ud til en bil der holdte ude foran. Han åbnede døren og gjorde tegn med hånden til at jeg skulle sætte mig ind, så det gjorde jeg.

En rigtig gentleman.

Jeg var rigtig nervøs, for Niall havde stadig ikke havde sagt hvor vi skulle hen, og jeg var derfor rigtig overrasket da bilen standsede ved stranden.

"Så er vi her" sagde han med et smil.

 

Niall åbnede igen døren for mig og jeg trådte ud. Den velkendte duft af saltvand nåede mig, og jeg følte mig hjemme.

"Kom" sagde han og vi begyndte at gå langs med stranden, indtil vi nåede et sted hvor der lå et tæppe spredt ud på sandet og en stor picnic kurv stod oven på. 

Stedet hvor tæppet var spredt ud var lidt diskret så vi kunne have lidt privat liv, det manglede han sikkert eftersom han var så kendt.

 

I kurven lå der alt muligt lækkert frugt og sandwicher. Vi havde en sjov leg hvor jeg skulle kaste en vindrue og så skulle han gribe den med munden. Han var en del bedre til det end jeg var.

"Skal vi gå en tur?" spurgte han pludselig. Jeg nikkede som svar og rejste mig op og børstede sandet væk.

Vi gik langs vandet mens bølgerne stille slog op på stranden. Jeg lukkede mine øjne et øjeblik og nød lyden når bølgerne skvulpede op på kanten.

Jeg kiggede op på Niall og opdagede at han kiggede på mig.

Havde jeg lige fanget ham i at kigge på mig, eller havde han fanget mig i at kigge på ham?

Uanset hvad stod jeg bare lammet og kiggede ind i hans dejlige blå øjne.

Pludselig lænede han sig frem og trykkede sine bløde læber mod mine. Jeg lukkede min øjne og kunne mærke hans varme ånde mod min. Jeg låste mine arme rundt om nakken på ham, og han lagde blidt sine arme rundt om livet på mig og trykkede mig forsigtigt indtil sig.

Det var som om tiden stod stille og det ville jeg ønske den gjorde. Jeg ville ønske vi kunne stå sådan her for altid.

 

Da Niall trak sig væk fra mig, hang jeg stadig ved hans læber. Selvom kysset var slut, kunne jeg staid mærke det på mine læber.

Vi begyndte langsomt at gå op af en bakke, Niall førte an og jeg fulgte med.

Det var begyndt at blive mørkt, og stjernerne og månen lyste allerede klart oppe på den mørke himmel.

På toppen af  bakken lagde vi os ned i græsset og kiggede på stjernerne. Ingen af os sagde noget, vi lå bare der, men ordene var ikke savnet.

 

Et stjerneskud lyste himlen op i et øjeblik, før det var væk igen.

”Ønsk dig noget” hviskede jeg stille for ikke at bryde den mystiske stemning. Niall lukkede øjnene, men åbnede dem hurtigt igen. Han vidste hvad han ville ha.

”Hvad ønskede du?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Dig” svarede han uden tøven. Jeg stirrede forbavset på ham.

”Mig?” hviskede jeg forsigtigt, bange for at jeg havde hørt forkert.

”Ja” svarede Niall. Han vendte sit ansigt mod mig så han kunne se på mig.

Han tog min hånd, og holdte forsigtigt om den, bange for at den ville gå i stykker hvis han klemte for hårdt.

”Niall” begyndte jeg. ”Jeg ved ikke”

Niall klemte lidt hårdere om min hånd. Jeg kunne mærke han ikke ville give slip på mig.

”Du ved det ikke hvis vi aldrig prøver. Giv os en chance. Jeg ved jeg kan gøre dig glad. Bare en chance” Niall kunne hører hans stemme var bedende, næsten ynkelig, men han ville gøre alt.

Alt.

”Jeg ved ikke”sagde jeg igen. Jeg ville gerne tro på ham, men jeg kunne ikke.

Niall holdt stadig min hånd, men jeg kunne mærke hans hånd var stivnet.

”Tænk over det” hviskede han og gav slip på mig.

Han rejste sig op og gik ned af bakken uden at se sig tilbage.

Jeg sukkede trist da han forsvandt om på den anden side. Jeg kiggede ned på min hånd der stadig var varm fra Niall. Hvis han ikke var den rigtige hvorfor passede hans hånd så, så godt med min?

 

***

 

Mig som Niall Horan's kæreste?

Alle de andre kendis kærester var enten modeller eller sangere eller et eller andet tredje berømt.

Det kunne jeg ikke leve op til.

Beslutsomt tog jeg min mobil og begyndte at skrvie.

Jeg stirrede ned på de få ord jeg havde skrevet.

”Vi skal snakke nu. Mød mig samme sted i går om en time'' Ordene stod alene. Ingen smiley eller noget der så meget som gav en hentydning om hvad jeg ville. Var valget jeg havde taget det rigtige?

 

***

 

Jeg stod oppe på toppen af bakken. Vinden legede livligt med mit hår. Jeg kiggede rundt og så en skikkelse komme gående imod mig. Jeg genkendte hurtigt Niall.

Jeg  løftede hånden og  vinkede til ham, og han svarede ved at  løfte hånden.

Jeg kunne næsten smage på luften omkring mig, og den var iskold. Hvis jeg ikke passede på, kunne jeg skærer mig  på den.

Niall nåede op til mig, men stillede sig lidt væk fra mig. Ingen af os sagde noget i lang tid, vi stod bare der og  betragtede hinanden.

 

”Jeg kan ikke være sammen med en stjerne” sagde jeg  til sidst og kiggede ned. Jeg mærkede tårerne stige op i mine øjne, og da jeg blinkede trillede den første tårer over øjenkrogen og efterlod en blank stribe ned af min kind.

”Jeg er ikke speciel nok”

 

Niall tog et skridt frem og fjernede den afstand der var imellem os.

Han satte sin pegefinger under min hage, og løftede forsigtig mit ansigt op.

”Du er speciel. For mig”.

 

Jeg kiggede tvivlende op på Niall, men da jeg så ind i hans rolige blå øjne, lykkedes det mig at smile forsigtigt gennem tårerne.

 

”Det er det smukkeste smil jeg nogensinde har set” sagde han og aede mig forsigtigt på kinden med bagsiden af hans hånd.

 

”Det smil eksister kun når jeg er sammen med dig” svarede jeg.

 

Niall lænede sig langsomt frem. Tøvede. Jeg smilede og lænede mig det sidste stykke inden vores læber mødtes for anden gang.

 

-Så er andet kapitel skrevet :)

Skriv meget gerne i kommentar hvad I synes om det, og like, og tilføj historien til dine favoritter, det vil betyde meget!

Næste kapitel bliver uploadet snart :)

Tusind tak fordi I læser min movella!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...