Your story {1D}

Det her er JERES kærligheds historie med Niall Horan. I skal forestille jer, at det er jer der er hovedpersonen Luna og at det er jer der oplever alle disse (nogen gange) romantiske ting med Niall :) -Men hvad sker der når man er kærester med Niall som er verdens kendt sanger i bandet One Direction, og hvordan er Niall overhovedet som kæreste? Find ud af det i Your Story! :) ....Trailer kommer snart...

6Likes
6Kommentarer
1418Visninger
AA

1. Den "fremmede"...

Det var en helt vidunderlig sommerdag dag. Solen stod højt på den lyseblå himmel, uden nogen skyer til at dække for den.

Vi havde lige fået sommerferie og jeg sad inde på mit værelse sammen med min bedste veninde Rosie.

Solen kildede os varmt i ansigtet gennem det åbne vindue.

"Kom nu hvorfor skal du ikke med?" Rosie kiggede bedende på mig og begyndte at lave små hop af spænding.

Jeg kiggede på hende og rullede øjne "Jeg har jo sagt jeg ikke har lyst!"

Rosie lavede stadig små hop på stedet mens hun forsatte "Årh kom nu! Der kommer masser af søde drenge, og det er jo en perfekt måde at starte sommerferien på. Vil du ikke nok? Pleeease!"

Jeg kiggede på hende med sammen knebene øjne mens hun stod og hoppede. Hun vidste udmærket godt jeg aldrig havde været et stort  "party-menneske", men det så faktisk ret komisk ud da hun hoppede op og ned på stedet.

"Okay så!" sagde jeg opgivende og smilede da jeg hørte Rosie skrige af glæde.

"Tak, tak, taaaak! Du er verdens bedste veninde! Åh Gud hvad skal vi ha på?" Hun gav mig elevator blikket og rystede opgivende på hovedet. I to små spring var hun henne ved mit klædeskab og flåede døren op mens hun hev alt mit tøj ud, mens hun mumlede "Nej, nej, nej" for sig selv.

"Det duer ikke" sagde hun til sidst da hele indholdet af mit klædeskabet lå på gulvet. "Vi skal ud og shoppe. Nu! Det her er en nødsituation, du har jo ingen ting at tage på i aften!"

Og inden jeg kunne nå at protestere tog hun mig i hånden og trak mig med ud af døren.

***

"Jeg ved altså ikke helt om jeg har lyst alligevel" jeg stod udenfor døren til festen sammen med Rosie.

"Du kan ikke bakke ud nu! Desuden kan du jo ikke spilde din flotte kjole, nu hvor du har købt den" Rosie smilede overlegen fordi hun vidste hun havde vundet diskussionen.

Jeg kiggede nervøst ned af mig selv. Jeg havde en mørkeblå kjole på med stropper. Kjolen stoppede lidt før knæene og hver gang jeg bevægede mig kærtegnede  stoffet blidt min krop. Farven passede perfekt til mit mørkebrune hår. Jeg kiggede i sidespejlet på en bil og rettede en sidste gang på min kjole og mit hår.

"Slap af!" sagde Rosie "Du ser godt ud".

Jeg tog en dyb indånding. "Okay" sagde jeg til sidst "Okay lad os gå ind".

Rosie smilede taknemlig, hankede op i mig, og trak mig med indenfor til festen.

Indenfor var musikken høj, så man uden tvivl ville have lyst til at danse, men som sædvanligt stod jeg i et hjørne med min drink i hånden og nippede til den engang i mellem mens jeg betragtede alle de andre som dansede.

Især Rosie. Hendes kjole hvirvlede rundt om hendes krop mens fødderne bevægede sig i takt til musikken.

Jeg sukkede tungt og tænkte på at tage hjem.  Jeg  begyndte at gå hen imod døren,  men jeg måtte sno mig ud og ind mellem alle dem som dansede. Jeg gik helt i mine egne tanker, men de blev afbrudt da jeg pludselig blev skubbet ind i væggen og jeg spildte min drink udover min nye kjole.

"Så der røg månedens lommepenge" tænkte jeg håbløst for mig selv, mens jeg panisk prøvede at tørrer de sidste  rester af drinken af med nogle servietter som folk havde tabt rundt omkring på gulvet. Til sidst opgav jeg, så jeg vendte mig om for at se hvem gernings manden var.

Jeg stirrede direkte ind i nogle himmelblå øjne. "Undskyld" sagde munden der hørte til øjnene nervøst.

Jeg havde set de øjne før, jeg havde set ham øjnene tilhørte før, men jeg kunne ikke huske hvor. Jeg sad på hug på gulvet og stirrede dumt  på ham, så der gik lidt tid før jeg opfangede hvad han havde sagt til mig.

"Det. Det. Det gør ikke noget" fik jeg endelig fremstammet. Han smilede et skævt smil til mig og jeg mærkede en kildende fornemmelse inden i mig. Jeg kunne mærke jeg rødmede og pludselig havde jeg glemt alt om min ødelagte kjole. Næste morgen vågnede jeg ved at min irriterende lillesøster spillede højt musik. Jeg havde ondt i hovedet fra festen i går. Festen. Jeg smilede glad ved minderne. Jeg havde stadig ikke kunne sætte min finger på hvem han var, for han forsvandt ret hurtigt efter det lille "uheld", men vi havde nået at udskifte telefon nummer. Og da jeg ikke vidste hvad han hed, havde jeg skrevet ham ind som "Mystisk fremmed".

Jeg sukkede irriteret da musikken blev skruet yderligere op.

"Sku' ned!" råbte jeg, men da jeg ikke fik noget svar rejste jeg mig op fra sengen, og gik med hurtige skridt ind til min lillesøsters værelse. Jeg åbnede munden, klar til at råbe af hende, men så stivnede jeg. For der på computer skærmen dansede min mystiske fremmede rundt i hans musikvideo.

Midt i det høje musik kunne jeg hører min mobil ringe. Langsomt, som i en trance gik jeg ind på mit værelse for at tage den.

"Skæbnes ironi" tænkte jeg, mens jeg med rystende hænder tog mobil op til øret og trykkede grøn.

"Hej det er Luna Harrison" sagde jeg og prøvede at holde min stemme under kontrol.

"Det er Niall Horan" sagde den anden ende.

-Det var så første kapitel, håber i kunne lide det! :) Smid gerne en kommentar om hvad I synes indtil videre, og måske idéer til hvad der skal ske. Jeg ved godt der er mange stavefejl, og i det hele taget bare grammatiske fejl, og det undskylder jeg for! Like også gerne historien! Næste kapitel bliver uploadet hurtigst muligt, men indtil det sker: Møs møs fra den her side af skærmen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...