I See U Again-One Direction

Amalie Killwoon er en pige på 17 år. Hun er skuespillerinde, og fik i en meget tidlig alder en vigtigt rolle i en film.. Nu er hun blevet halv kendt, og får tilbuddet om at være hovedrollen i en tv-serie. Hun glæder sig helt vildt. Inden hun kommer hen til studiet får hun at vide at der er en gæstestjerne som skal være en betydningsfuld person i hendes liv når hun spiller rollen som Katrina. Men hvad sker der mellem denne betydningsfulde person og Amalie?

55Likes
141Kommentarer
8970Visninger
AA

23. Udnyttet

Han var taget hjem. Hjem til hotellet sammen med drengene. Mens jeg lå her. Hvorfor var jeg ikke udskrevet endnu, spørger du. Det er så men fordi Harry, min bedsteven, mener jeg skal blive liggende på dette dødssyge hospital, eller hvad fuck det nu er.

Hvorfor må de være sammen, når jeg ikke må? Jeg ligger her og rådner op, men mit hoved har det fint!

Hvis jeg får et par panodiler om dagen gør det næsten ikke ondt mere.

Klokken var 01.27, og jeg lå her og kunne ikke sove. Mit ar. Et minde om hvilket lorte liv jeg har. Det var som om problemerne bare hang i luften over mit hoved, og ville genere mig endnu mere end de gjorde i forvejen.

HJÆLP MIG FOR FANDEN UD HER FRA!

Og når man beder en bøn til ham Gus medister fisteren, hvad sker der så? Ikke andet end ingenting!!

Jeg vendte mig om på siden, og lukkede øjnene, men det hjalp nada. Mit humør var helt nede, og jeg ville gerne bare sove. Men en eller anden havde bestemt sig for at jeg ikke måtte. Lort og lagkaga! Det lød SJOVT!!!  NOT!

Ikke en gang mine åndssvage tanker kunne opmuntre mig, og det var slemt. Men nu havde jeg også et slemt tilfælde, af LORTELIVSOPARATION!!

Pludselig kunne jeg høre døren knirke henne i den anden ende af rummet. Jeg satte mig op med et sæt, hvor jeg kun lige kunne skimte en person, men hvem det var, kunne jeg ikke se.

Jeg blev pludselig nervøs. Var der indbrud på et hospital? What? Nej vel.

Kort efter sad personen på min seng, og personen var Niall.

Fucking Freaking Niall Horan!

Ham der var skyld i alt dette. Jeg hadede ham! Elskede ham. Hadede at elske ham!

Jeg var så forvirret, og hvorfor stod han pludselig her nu?

Hvorfor?

”Søde please, lad mig forklare!” Lød hans stemme som en mumlen. En dejlig blid, men desperat stemme der trængte ind og satte sig fast inde i mit hoved.

”Forklare hvad?” Hvæsede jeg. Pludselig følte jeg mig helt træt. Træt af hans forklaringer. Se nu kunne jeg sove. Men som om Niall ville lade mig gøre det.

Han sukkede dybt, og tændte den lille natlampe der stod på mit bord, så vi bedre kunne se hinanden. Jeg havde bare ikke lyst til at se ham.

”Søde, søde Amalie! Hende pigen, hun var en god veninde som bor her i London, men som jeg ikke har set i lang tid. Vi har et lidt specielt forhold, men det er ikke det som du tror. En veninde søde, en veninde!”

Hans stemme skar i gennem luften, og fik mig til at spekulerer. Hvis han talte sandt, hvad så? Men.. Jeg. ARGH! HVORFOR SKAL MIT LIV VÆRE SÅDAN ET STORT LORT?

”Det skal du jo sige!” Mumlede jeg.

Men, han ville vel ikke prøve at få mig tilbage, hvis han havde været mig utro? Eller ville han?

Fuck fuck i fucking helvedes fucking navn!

Hvorfor var mit liv ikke bare en smule normalt?

SAY WHAAAT??

Mit liv var lige til at smide i skraldespanden. Eller containeren? Maybe.

”Nej Amalie jeg mener det!”

 

***

 

Efter en god times tid havde jeg overgivet mig. Jeg savnede ham så forfærdeligt meget. Jeg kunne ikke holde det ud mere! Jeg savnede hans kys, hans kram, hans beroligende ord, og bare ham! Harrys kys var ikke det samme. Ikke lige så godt. Men havde jeg fortrudt?

Jeg vidste det ikke. Noget inden i mig sagde det var forkert, men noget andet sagde at jeg elskede ham, og at han aldrig ville såre mig som Niall havde gjort det.

Han havde fået mig udskrevet fra hospitalet og det var jeg så taknemmelig for.  Jeg elskede ham, det gjorde jeg virkelig, og jeg kunne slet ikke fatte hvordan jeg havde overlevet alle de dage uden ham.

Vi var hurtigt på hotellet da vi tog en taxa hjem.

Da vi kom op var lyset stadig tændt på værelset. Heldigt vi havde vores eget værelse, men hvorfor var der tændt lys der inde?

Vi listede forsigtigt ind i stuen, hvor 4 par øjne mødte os øjeblikkeligt. Men ikke 4 par øjne der normalt var fulde af glæde, de var alvorlige, sure og skuffede.

”Og hvor har i så lige været?” Spurgte Harry tvært, og hans blik mødte mit.

Jeg rømmede mig, og afbrød vores øjenkontakt. Jeg følte mig som et dårligt menneske. Som om jeg havde brugt Harry til at få sorgen til at forsvinde.

Alle blikkene fløj hurtigt over på mig, så jeg åbnede munden for at tale.

”Jeg har det fint. Jeg er træt af det fucking hospital, så lad mig lige nyde friheden inden i slår mig ihjel!”

Da ordene havde forladt min mund skyndte jeg mig ind på soveværelset, smækkede døren efter mig og låste.

Jeg lukkede fuldstændigt af for alle råbene der lød uden for værelset.

Jeg kunne ikke hører efter.

Min hjerne kunne kun registrerer den ene ting, at jeg havde udnyttet Harry.

Derfor løb tårerne ned af mine kinder i hastigt tempo. Jeg hulkede og skreg, og kunne ikke tage konsekvenserne for hvad der ville ske senere lige nu.

 

 

UNDSKYLD!!! Jeg er virkelig ked af den lange ventetid, men som sagt, har jeg været på kollektivuge, har haft tonsvis af lektier da jeg kom hjem, og så har jeg også et liv uden for movellas der skal passes.

Der har været så mange ting, og udover de 'normale lektier', har der også været rapport, 2 stile, boganmeldelse og så alle mine andre noveller, som også tager en del tid at skrive.

Jeg undskylder igen, også for det  dårlige kapitel, da jeg slet ikke er tilfreds med det, men jeg kunne virkelig ikke leve mig ind i Amalie i dette kapitel, og det beklager jeg. Det er ikke meningen det skal gå ud over jer, men jeg kan virkelig ikke få det formuleret bedre, når jeg i øvrigt ikke er i det bedste humør.

Håber i kan bære over med mig :D<3 Husk jeg elsker jeres kommentarer så bliv endelig ved med at komme med dem (:

Signe. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...