I See U Again-One Direction

Amalie Killwoon er en pige på 17 år. Hun er skuespillerinde, og fik i en meget tidlig alder en vigtigt rolle i en film.. Nu er hun blevet halv kendt, og får tilbuddet om at være hovedrollen i en tv-serie. Hun glæder sig helt vildt. Inden hun kommer hen til studiet får hun at vide at der er en gæstestjerne som skal være en betydningsfuld person i hendes liv når hun spiller rollen som Katrina. Men hvad sker der mellem denne betydningsfulde person og Amalie?

55Likes
141Kommentarer
8992Visninger
AA

20. Rygterne sværmer

"Fuck dig Niall!"sagde jeg og hev dynen over hovedet. Han skulle ikke se mig græde. Slet ikke når han var skyld i det. Fuck ham.

"Jeg savner dig smukke" sagde han og satte sig i sengen.

"Niall du kalder mig ikke smukke mere. Okay? Og skrid nu. Jeg gider dig ikke mere" sagde jeg og sparkede ham ned af min seng.

Et bump lød og jeg var sikker på at han var landet på gulvet. Oh yeah baby.

"Men jeg er ikke færdig med dig" sagde han, og kort efter smækkede døren hårdt. Jeg tog mig til hovedet. Høj lyd, ondt i hovedet- frygteligt ondt i hovedet.

"Hvad skete der lige der?" spurgte en hæs stemme og jeg trak dynen ned igen.

"Hvis jeg nu siger at Niall ikke kunne sige sandheden?"

"Du er færdig med ham" sagde Harry og aede min kind. Jeg ku' altså godt kysse Harry ligenu. Nej, nope drop det. Forbudte tanker Amalie. Du kunne ikke bare komme så hurtigt over Niall. Og det ville jeg aldrig. Jeg elskede ham, men hadede ham, men alligevel elskede jeg ham. Dear Niall Fucking Horan, I hate that I love you.

"Harry?"

"Ja smukke?"

"Må jeg ikke være lidt alene?"

"Jo. Jeg sidder lige inde ved siden af"

"Okay. Tak" sagde jeg og krammede ham.

Harry gik ud og lukkede forsigtigt døren efter sig. Mine tanker strømmede rundt.

Niall. Fuck ham. Nej elsk ham, som du gjorde. Nej glem ham. Kom nu giv ham en chance, han har en forklaring. Kom nu glem ham. Nej, elsk ham igen, han gjorde noget han har fortrudt. Virkeligt. Eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsk ham Amalie. Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuck ham Amalie. Eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsk ham Amalie.

"Stoooop" skreg jeg og tog mig igen til hovedet. Jeg var blevet sindsyg.

Døren åbnede med et brag og Harrys bekymrede ansigt kom frem.

"Hvad er der sket?" spurgte han og var hurtigt henne ved min side.

"Tanker. Grimme tanker" sagde jeg og puttede mig ind til hans arm. "Harry, jeg tror jeg er blevet sindsyg" sagde jeg og lod en tåre falde.

"Nurgh smukke. Men please ikke græd" sagde han og krammede mig. Jeg var heldig at have en ven som ham.

"Harry vil du love mig aldrig at gå fra mig" sagde jeg og kiggede uskyldigt op på ham.

"Ja. Jeg vil ikke miste dig" sagde han og kyssede min pande.

"Harry"

"Undskyld, men du ved jo at jeg ikke har følelser for dig"

"Ja, men kys på panden minder mig om Niall"

"Undskyld. Skulle jeg ikke tage en snak med den dreng? Han har jo synderknust dig" sagde han og fjernede en krølle fra sit ansigt.

"Du behøver ikke Harry" sagde jeg og smilede til ham.

"Men jeg gør det alligevel" sagde han og blinkede drillende til mig.

"Det gør du bare"

"Og jeg gør det nu" sagde han og slap sit varme greb om mig, og vinkede farvel og hurtigt var han ude af døren.

Jeg tændte fjernsynet der hang på væggen og ledte efter et eller andet spændende. Der var en masse lorteserier og sådan, så jeg skulle lige til at slukke da jeg hurtigt læst noget med Niall på en nyhedskanal.

"Niall Horan blev set løbende væk fra hospitalet med tårer i øjnene"  

"Er Amalie død, efter uheldet, eller er det her en helt anden sag?"

"Han løb forbi nogle fans og drønnede ned af gaden i fuld fart. Han må virkeligt være oprørt"

"Vi finder ud af mere. Fortsat god aften." Jeg blev helt stiv af skræk. Det lignede slet ikke Niall. 

Jeg lod fjernsynet stå tændt, så jeg kunne se hvis de fandt ud af mere, og det gjorde de for kort efter indslaget med Niall kom Harry på.

"Harry Styles. Niall Horans bedsteven, set køre samme vej som Niall, med et ansigtsudtryk blandet med frygt, kærlighed og bekymring"

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Min tanker var tomme, og det var jeg sikker på at mit blik også var.

Jeg gav mig til at skrige. Fuck livet. Niall var ude af kontrol, og Harry ville gøre alt for mig, selvom jeg helst ikke ville have det.

"AMALIE" en læge kom løbende ind til mig. Jeg kiggede fortvivlet på ham, og begyndte så at græde. Min eks-kæreste havde været mig utro, min bedsteven ville gøre alt for mig, og det hadede jeg. Jeg fortjente ikke den omsorg.

"J-jeg vil hjem" græd jeg, og tog mig selv om armen. Ikk' hvis den smerte du har i hovedet.

"Vi må vente til imorgen. Dit hoved skal hvile"

"Men jeg vil hjem. Jeg rådner op her. Jeg vil hjem til Harry, Liam, Louis og Zayn" sagde jeg og kiggede bedende på ham.

"Desværre Amalie" sagde han og gik ud igen.

Jeg slukkede fjernsynet. Mit hoved kunne ikke holde flere høje lyde ud.

Jeg puttede mig ned under dynen og med hovedet godt nede i puden. Jeg havde lukkede øjne, men sov alligevel ikke helt, jeg kunne stadig høre lydene omkring mig. Bilerne ude fra gaden, og lægerne der gik frem og tilbage ude på gaden.

**

"Amaaaalie?" spurgte en bekendt stemme og der blev rusket let i mig.

"Ja?" spurgte jeg og prøvede at åbne mine øjne men forgæves.

"Amaaalie?" spurgte stemmen igen.

"Ja?" sagde jeg og åbnede nu mine øjne.

"Du sov" sagde LOUIS og grinte.

"Hei Lou" sagde jeg og krammede ham "Hey Liam" sagde jeg og rakte mine arme ud så jeg kunne kramme ham. Jeg var overvælende glade for at se dem.

"Vi er også glade for at se dig" sagde Liam og aede mig i håret- som han plejede.

"Hvor er Zayn?"

"Han kommer om lidt" sagde Louis og begyndte at grine helt vildt.

Og det passede, døren gik op og ind kom Zayn, med et ... båthorn?!

Han båttede højlydt - og det var faktisk ikke så slemt for mig-, han havde en næse på og en T-shirt på hvor der stod 'I love Zayn Malik'. Selvglade person.

"Og båt til dig Zayn" sagde jeg og smilede stort.

Han båttede med han horn til svar.

"Right?" sagde jeg og begyndte at grine. "Hva' laver I egenligt her?"

"Vi kom for at besøge vores yndlingsveninde" sagde de i kor, og vi begyndte at grine.

"Tak. Så længe I ikke har Niall med" sagde jeg og himlede med øjnene. Magen til fandens møgunge.

"Nej nej. Bare rolig han snakker med Harry" sagde Liam og klemte min skulder.

"Men hvordan har toppen det?" spurgte Louis og kiggede blidt på mig.

"Fint. Det gør lidt ondt, men det er fint tak" sagde jeg og smilede.

"Det var godt, for vi håber på at du er klar til om to dage" sagde Zayn og smilede et lumsk smil.

"Hvad?"

"Vi har en overraskelse" sagde Zayn og klappede i hænderne.

"Hvad er det?"

"Det kunne du li' at vide hva'?" sagde Louis drillende, og stak sin hånd ned i sin lomme, for at finde noget. Jeg sad spændt og fulgte enhver af hans bevægelser.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...