I See U Again-One Direction

Amalie Killwoon er en pige på 17 år. Hun er skuespillerinde, og fik i en meget tidlig alder en vigtigt rolle i en film.. Nu er hun blevet halv kendt, og får tilbuddet om at være hovedrollen i en tv-serie. Hun glæder sig helt vildt. Inden hun kommer hen til studiet får hun at vide at der er en gæstestjerne som skal være en betydningsfuld person i hendes liv når hun spiller rollen som Katrina. Men hvad sker der mellem denne betydningsfulde person og Amalie?

55Likes
141Kommentarer
8955Visninger
AA

26. Gårdhaven

Jeg havde fået lov til at forklare Niall hvad fanden der var sket i mit liv. At alt bare havde været lort efter jeg havde slået op med ham.

Det var mørkt og vi kunne ikke se en rød reje. Men det var nok ikke så mærkeligt efter der nok ikke er rejer i en gårdhave. Ej. Spøj til side eller hvad man nu siger.

"Og du elsker mig?" det var femte gang han havde spurgt mig om det inden for den sidste halve time.

"Ja, jeg elsker dig" svarede jeg og kyssede ham hårdt på munden.

"Og jeg kan stole på dig?"

"Det kan du"

Jeg hørte en raslen i buskene omkring os og en stemme der råbte: "Harry vent!" Jeg farede sammen, og uden rigtigt at tænke over det råbte jeg: "Harry kom tilbage" og træk Niall med mig, for at finde ham.

Harrys synsvinkel.

"Harry du kan ligeså godt hjælpe med at finde dem!" råbte Louis af mig. Jeg havde ignoreret ham i et godt stykke tid nu.

"Fat det nu! Drengen vil ikke se mig! Snakke med mig, have noget med mig at gøre!" råbte jeg tilbage i fjæste på ham. Burn Louis. Burn.

"Harry vi er alle irriteret på dig, okay? Du har smadret det mellem dem! Smadret det hele, er du med?"

"Drenge slap nu af! Hvis bare to af os går ned! Og det kunne tilfældigvis være jer to idioter" sagde Liam og kiggede irriteret på Louis og jeg.

"Fint, men hvis Niall stikker mig ned med en kniv så er det ikke min skyld!" sagde jeg og sukkede højlydt.

"Og hvor stor en chance er der lige for det?" spurgte Louis irriteret.

"Han er gal på mig... det kunne godt være han havde en lommekniv i lommen"

"Okay, du er bare for meget Harry" sagde Louis irriteret og rev døren op, og løb ned af trapperne, ned mod gårdhaven, hvor Niall var løbet ned.

Okay la' os lige finde ud af det her.

Niall og Amalie slog op. Niall kastede noget mod ruden og Amalie fik glasskårene i hovedet. Derefter tilbragte jeg en del tid sammen med hende på hospitalet, hvor jeg fortalte hende hvad jeg følte. Hun er ikke forelsket i mig, men i Niall. Niall sneg hende ud af hospitalet, og nu er vi her. Vi er i et lille trekantsdrama. Jeg er såret. Niall er vred. Og Amalie forvirret. Hvorfor sker der her for mig..?

Jeg kom ud i gårdhaven. Der var rimelig mørkt, så jeg brugte min mobil til at få lidt lys.

"Så nu kommer du endelig" sukkede Louis og jeg fik et chok.

Jeg nikkede og åbnede døren, og gik ud i den kolde aftenluft.

Vi gik, sammen, i et godt stykke tid, til jeg så en stor skikkelse.

"Louis" sagde jeg og pegede i den retning..

"Det er ikke ham. Så fed er han ikke"

"Kom nu.. Det kan være han sidder med noget" sagde jeg og listede over imod ham.

Louis kom lidt efter. "Af for satan" grinede han. Jeg vendte mig hurtigt rundt. "Hvad fanden laver du?" spurgte jeg og kiggede mærkeligt på ham. "Jeg gik ind i en gren" sagde han og stak en tommel i vejret. "For søren Lou" grinede jeg lavt.

"Og jeg kan stole på dig?" hørte jeg en stemme sige. Jeg bad Louis knytte sylten og kiggede nærmere. Det var Niall og Amalie der sad der. Med armene om hinanden. Jeg kiggede trist på dem og vendte om. Jeg løb ind i gren ligesom Louis havde gjort det, men klagede ikke. Jeg løb bare væk, fra det syn der lige var stødt mig. Jeg ignorede de stemmer der kaldte efter mig. Pige og drengestemmer.

** Næste dag.**

Amalies synsvinkel.

Harry sad stadig inde på hans værelse. Jeg var den eneste der egentligt vidste hvorfor han var ked af det. Ja, også Niall. Men jeg havde lovet ikke at fortælle nogle om hans kærlighed til mig, så det holdte jeg selvfølgelig.

Resten af drengene var gået, så det var kun Niall, Harry og jeg der var i huset.

Jeg kiggede nærsomt i den taske jeg havde fået Harry til at give mig, da jeg lå på hospitalet og var ved at dø af kedsomhed. Deri lå mit gamle fotobog. Eller scrapbog fra dengang jeg boede i Irland. Og ja jeg har boet i Irland. Men så besluttede min mor sig for at vi skulle flytte til iskolde Danmark, da hun havde fået sig et job der. Det var den værste beslutning hun nogensinde har truffet. Jeg skulle ikke kun flytte fra mit barndomshjem, men også min gamle barndomsven. Vi var sammen hver dag. Nogle gange kom han over til mig klokken halv otte om morgenen med hans havregynsskål og så satte vi os ellers til rette for at se Svampebob. Efter vi flyttede til Danmark har jeg ikke haft held i andet end min karriere som der nu er gået lidt kaos i. Og det værste er at min mor synes jeg har godt af det. Godt af at møde nye mennesker. Jeg har godt nok snart levet i Danmark i 10 år, men det ændrer ikke noget. Jeg savner en kammeret at se Svampebob med. En at lege med. Og ikke mindst en at fjolle med. Alt det ødelagde min mor bare på grund af hendes forbandede job, som hun ikke engang tjener særlig godt på.

"Hvad laver du?" spurgte Niall og kyssede mig i nakken. Jeg farrede forskrækket sammen og begyndte så at grine.

"Kigger på minder. Kom sæt dig" siger jeg og rykker mig, så han også kan være der.

"Hyggeligt" han lægger armen om mig. Jeg kan se ud af øjenkrogen at han smiler stort, hvilket får mig til at smile stort. Tanken om at vi begge to er glade igen.

"Vi starter fra dengang jeg var en lille lort der gik rundt med ble" griner jeg, og bladrer tilbage til første side, hvor det hele starter.

______________________

Hej mine kære medmennesker- elsker det ord.. HAHA

1000 tak fordi i læser. Og alt det der. :D<3

xx Maja :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...