One Direction - Kærlighedens problemer

Sophie er en pige på 17 år og hun er bedste venner med drenge fra One direction .. Hun for masser af had fra pigerne i skolen pga. hun kender dem .. Det går også ned af bakke med hende og hendes kæreste (Kenny). Hjælper drengene hende? .. forsvinder alle hendes problemer?

18Likes
12Kommentarer
3064Visninger
AA

7. Afsløring

SOPHIES SYNSVINKEL:

 

Jeg hører drengene sige godmorgen, nogenlunde på samme tid, så det får mig til at fnise lidt. "Og godmorgen til jer også!" griner jeg videre, og lander i sofaen.

"Sofieee?" starter Zayn, og kigger på mig.

"Jaa?" svarer jeg ham, og tilføjer et undrende blik. Han lyder som om han er i lege-humør. Det hører jeg alt for sjældent.

"Niall kan lide dig!" råber han så, og griner højt. Måske lidt for højt? Og hvad mener han egentligt med det? Niall kan ikke lide mig. Han er min ven. Altså han kan lide mig som ven..

"Det er jeg klar over," svarer jeg hurtigt, og griner. Men da jeg ser Nialls øjne blive store, og hans hoved vende sig utroligt hurtigt, bliver jeg mistænkelig. Det kan ikke være rigtigt.

"Er du? Ha ha, så ved du dét Niall!" griner han videre, og jeg ser at Nialls hoved bliver rødere og rødere. Med et rejser han sig op, og suser ind på et værelse, hvor han hurtigt smækker døren i.

"Hvad skete der lige for ham?" spørger jeg bekymrende, og kigger endnu engang ind i Zayns skindende øjne.

"Genert? Nervøs? Måske ville han egentligt ikke opdages, men han sagde det jo til mig for ti minutter siden, eller sådan noget."

"PASSER DET?!" råber jeg pludseligt ud i chok, mens jeg hurtigt rejser mig. Jeg venter utålmodigt efter svar.

"Øh ja? Det var jo det jeg sagde," griner han videre.

"ZAYN DET ER IKKE SJOVT, FOR POKKER, HVAD HVIS HAN KAN LIDE MIG?" råber jeg op. Niall har jo virket lidt underlig. Han har ikke rigtigt snakket så meget med mig. Og der i flyet, der sagde han heller ikke noget. OMG .. HVAD HVIS DET PASSER?!

"Det kan han. Det er jo det jeg siger? HØRER DU EFTER?" endnu engang griner han, og rejser sig så op, for at finde noget mad.

Jeg rejser mig også op. Hurtigt. Jeg mærker en svimmelhed, men ignorerer den, og styrer i stedet for direkte mod døren, som Niall smækkede i. Langsomt åbner jeg den, og går ind.

"Niall ..." starter jeg. Ikke helt sikker på hvad jeg egentligt vil sige. Men jeg vil vide sandheden. "Niall, vi skal snakke..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...