Imorgen er alting anderledes

Den er om at frigøre sig, og indelukkethed.

1Likes
2Kommentarer
782Visninger
AA

1. Imorgen er alting anderledes

 

Hun klemmer citronen mellem sine fingre, så saften løber ned ad hendes hånd, og drypper ned på terrassefliserne. Hun får lyst til, at smadre, og flå alt omkring hende i stykker. Bitte små, sønderrevne stykker, der ville kunne spredes for vinden. Alt er for perfekt. Blomsterbedets kant, er alt for lige. Fliserne er alt for rene, og uden nogen form for mos eller alger. Haveskuret er alt for ryddet og ordentligt, alt står hvor det skal. Der er ikke et blad, eller noget som helst ukrudt, der kunne bryde græsplænens, perfekte ydre. Ikke ét muldvarpe skud, eller i det mindste en lille myretue. Alt er fint.

Fint, fint lyder som tusinde bandeord i hendes hoved. Som alle verdens eder og forbandelser samlet i et lille ubetydeligt ord. Hun hader det ord, fint. Det skær i hendes øre at høre det. Fordi hun ved, der ligger så meget gemt bag det ord. Det lille ord, kan betyde så mange ting, og beviser egentlig, at præcis det modsatte er gældende.

Hun har det som om alt inden i hende skriger. Råber, på hjælp. Venter på, at nogle vil høre hendes desperate forsøg på opmærksomhed. Hun føler sig gemt bag sine egne ord, sin egen krop. Hendes liv er perfekt, men hvorfor bliver hun så ved med, at tænke præcis det modsatte, når hun tænker på sit liv. Hvad er galt? Hvad er der galt med hende?

Hun går ud på græsplænen, og river græsset op. Forsøger at lave en bar plet. Hun ville ønske, at bare en lille ukrudtsplante ville vokse op, der hvor hun laver en plet. Bare for at kunne finde sig selv, i en af Moder Jords skabninger. Noget hun ville kunne spejle sig i, og identificere sig med. En lille maskot, der ville bevise, at man godt kan leve i en pletfri verden. Selvom man er ukrudt. 

Hun ser på sine hænder. De er pæne. Neglene er klippede i en tilpas længde. Ikke for lange, ikke for korte. De er velpassede, og bærer ikke præg af noget. Der er ikke noget hård hud, eller nogle ar på dem. De er rene og pæne. Det er præcis sådan hun ikke vil have dem. Rene og pæne… Hun krummer fingrene, så de ligner kløer. Kløer på et udyr. Eller ukrudt.

Hun river i stoffet på sin kjole. Forsøger at flænse den. Så den kan passe til ukrudt. Ukrudt skal ikke klædes ud med fine kjoler, med et yndigt mønster. Ukrudt skal ikke have pæne kjoler på, der ikke viser noget hud, eller noget af det, der ikke må vises. Hun føler det alt for trængt, i sin kjole. Forsøger at rive den i stykker. Det lykkes at få syningen op i taljen. Hun får også revet en lang flis op i skørtet, så der hænger en lang tjavset tot ned.

Hun tænker på sit liv, og væmmes. Hvad gik der galt i hendes hoved? Hvorfor fandt hun sig i det? Hun kan ikke leve en dag mere i dette mareridt. Hun er løbet tør for brændstof. For undskyldninger og forklaringer. Der er ikke mere tilbage, og det ved hun godt. Hun begynder at løbe. Løbe væk fra sit liv, som det er nu. Løbe fra det perfekte. Hun træder i en tidsel, og kan mærke hvordan det svier. Hun vil også mærke hvordan det er at leve. Hvordan livet føles.

Hun ved godt, noget har ændret sig. Intet vil blive det samme igen. I morgen vil alt være anderledes. Hun vil være ukrudt, der vokser i en perfekt verden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...