What happens when...?!

Will er en 14-årig skoledreng. Han skal holde jul ude ved sin tante og onkel sammen med sin lillesøster. Han glæder sig. Det eneste som bare altid kommer på tværs for ham, når han er ude på deres herregård, er at hans sygdom altid blusser op. Han ved ikke hvorfor det altid sker der, men ihvertfald så generer den ham grueligt. Han ønsker ikke at gøre nogen fortræd, men hans sygdom tvinger ham til det - han har ikke selv magt over det!

0Likes
0Kommentarer
1012Visninger

2. 2.

Næste dag skulle de pynte op til jul på herregården. Tante Jenny var fuldstændig tosset med de små nikkende julemænd, lysende rensdyr på toppen af taget, og oppustelige snemænd. Blinkende lyskæder i tusindvis af farver skulle sno sig op ad verandaens pæle og gelænder. Farver som man skulle tro, at en regnbue havde pisset på. Men selvfølgelig var det ham og hans onkel, som var blevet sat til at sno den kilometer lange lyskæde rundt om pælene og det åndssvage gelænder. Imens skulle tante Jenny sidde sammen med lillesøsteren, og se et eller andet åndssvagt program i deres ældre tv. Udenfor, hvor Will og Wallace stod og fumlede med de satans lyskæder, peb vinden afsindigt mod det gamle bygningsværk. Sneen nåede op til Wills skinneben og gjorde det besværligt og hårdt, at bevæge sig rundt. Wallace nynnede muntert Jingle Bells for sig selv. Will glædede sig til jul. Han var bare ærgerlig over, at hans forældre var rejst til Frankrig. Men som den dejlige julemunterhed bredte sine vinger ud over dem, så var det som om, at en rød sky med hvid-blå lyn smuttede ind foran hans synsfelt. Et stykke tid kræsede den om ham, og sivede nådesløst ind i hans tanker. De blev henlagt i mørke. Han havde en anelse, hvad mørke tanker betød for ham, og han frygtede grueligt hvad de nu ville føre ham ud i. Han vidste udmærket godt, at hans MP syndrom var steget ham til hoveds her på det sidste, og at han ikke kunne styre sin vrede, og uheldigvis plejede han at lade det gå ud over de nærmeste. Will ønskede ikke at gøre nogen fortræd. Han bukkede sig ned efter en ny lyskæde, mens han holdt øjnene stift rettet mod sin onkel. Ønskede ikke at gøre nogen fortræd…  Han oksede sig langsomt igennem sneen, og kæden slæbte sig som en slange hen ad den kolde overflade. Ønskede ikke… Will var kun et par meter fra sin onkel nu. Han mærkede, at hans fornuft smertefuldt blev revet ud af næsen på ham med en voldelig bevægelse. Wills øjne glitrede dæmonisk og et sted dybt inde kunne man dog ane en rædselsfuld frygt for hans egne tanker. at gøre… Wallace drejede hovedet hen mod den sindsforvirrede skoledreng med lyskæden i hånden. I første øjekast kunne Will godt ligne en cowboy, som sultent er på jagt efter en bison med hans lasso slæbende efter ham. nogen FORTRÆD…! Onkelen så først hvordan sin nevøs ansigtstræk lignede en gal morder, da han gav tilløb til at svinge kæden om halsen på ham. Wallace troede først, at det var en joke, men da han kom til at tygge ordentligt på hvor forfærdeligt Wills ansigtsudtryk så ud, blev han for alvor bange. Det føles som om, at en vild grizzlybjørn sprang op på ryggen af ham og trak kæden hårdt tilbage mod hans hals. Utrolig så stærk han var, Will havde pludselig fået uanede kræfter. Lyden af Wallaces råb døde hen, og det eneste der nu kunne høres var en saftig sprutten, en kvalt lyd, og han mærkede hvordan hans luftrør snørede sig sammen, som når Jenny vrider vandet ud af en karklud til sidste dråbe, så den ser helt syg ud. Will udstødte en knurren og sprang ned fra ryggen, hev kæden endnu mere stramt og han lagde kæden dobbelt rundt om onkelens hals.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...