What happens when...?!

Will er en 14-årig skoledreng. Han skal holde jul ude ved sin tante og onkel sammen med sin lillesøster. Han glæder sig. Det eneste som bare altid kommer på tværs for ham, når han er ude på deres herregård, er at hans sygdom altid blusser op. Han ved ikke hvorfor det altid sker der, men ihvertfald så generer den ham grueligt. Han ønsker ikke at gøre nogen fortræd, men hans sygdom tvinger ham til det - han har ikke selv magt over det!

0Likes
0Kommentarer
1007Visninger

1. 1.

 

Will gloede dumt ned på sin skrigende lillesøster, som højlydt beklagede sig voldsomt over det røde mærke på hendes kind som hendes egen storebror lige havde påført hende. Han stod i en svimlende tåge af uforståelige ord. De var alle sammen vrede, nedgørende med en grov, dyb, fast stemme.  Det lød umiddelbart som hans fars stemme, når han kom hjem fra byen, lugtende af øl. Will skar en pinefuld grimasse, da han mærkede, hvordan hans onkels kødfulde hånd lukkede sig om hans spinkle overarm. Med lidt god vilje kunne han sagtens have påført Will tre blå mærker med hans tidligere arbejde som slagter. Will kunne knap se mere af lillesøsteren, da hans tante Jenny havde svøbt armene om hende og knugede hende dybt og omsorgsfuldt ind til hendes bryst. En svag, ensformig, beroligende messe forlod hendes sprukne læber. Hendes blik var vendt væk fra ham, men han kendte det udmærket godt. Will huskede en sommer for 4-5 år siden, hvor han havde halshugget alle roserne i rosenbedet, kun fordi, at han hellere ville have haft sig en chokoladeis i stedet for vanilje. Hendes blik var ligesom bare… Blevet værre med tiden. Hans onkel Wallace sad endnu ved spisebordet og hev så pludseligt, men bestemt, den 14-årige dreng ned i øjenhøjde, så han rigtig kunne forstå hvor vred, forbavset og urolig hans onkel var. Wallaces øjne borede sig ind i sin nevøs. Flåede dem ud med en hobbykniv for at hænge dem til tørre blandt hans søndagsskjorter og uldsokkerne, for så at bruge dem som ping pong bolde til en senere kamp. Will tog sig selv i at stå og tørre sine klamme, svedige hænder af i sine denimklædte ben og prøvede koncentreret at få dem til at stoppe. En tjavs hår havde klistret sig fast i hårgrænsen, og han så hvordan onkel Wallace talte. Han blot, dog ikke hørte. Det var den tykke, omkringliggende tåge stadig for kraftig til. Det eneste, som dog fandt vej gennem den kryptiske tåge var noget han end ikke selv troede på - det var altså for latterligt! ”Hva’ fanden bilder du dig ind, Will? Du har lige slået din lillesøster!”

 

***

 

Senere samme dag omkring klokken 04.49 pm sad Will i hans vindueskarm på tredje sal i vestfløjen af den kæmpe herregård og kiggede tomt ud på det smukke vinterlandskab. Stilhed hørte til på landet, men stilhed kunne han langt fra høre for hans tanker. (Da du kom for et par dage siden var du fuldstændig fin, men nu er du en af dem man kalder en bølle. Din mor og far følte tryghed ved at aflevere dig til din tante og onkel julen over mens de tog på forretningsrejse. Husker du turen ved lægen, hvor du fik konstateret, at du var en af dem, som led af MP syndromet, hvilket vil sige, at du ikke kan styre sin vrede. Dog fik du at vide, at det ville gå over med alderen.)  Løgn og latin! Her sidder man med en enorm skyldfølelse over virkelig at have slået sin egen lillesøster. Nok kan man tænke sig til det, men man gør det sgu ikke! (Efter du var kommet til herregården igen, siden sidst, er det blusset op på ny.) Ude i horisonten omkransede der sig en nøgen løvskov. Ud over marken lå et tykt lag sne, som en dejlig vinterdundyne. En svag, frossen kluklyd hørtes fra det langstrakte vandløb, som snoede sig fra enden af marken til langt ude i skovbrynet. Hvis han havde været i sin tantes og onkels værelse kunne han se gårdspladsen med det majestætiske hasselnøddetræ med grenene lagt i rim.   Nede i hall’en kunne han svagt høre sin tante snakke fuldstændig opløst i gråd. Wallace trøstede hende på bedste manér en mand i hans alder havde styr på. De snakkede om ham. ”Uopdragende barn! Først smider han en stol halvvejs ud af vinduet, fordi han kraftedeme ikke orker at redde sin egen seng. Derefter slår han mig halvt fordærvet, og derefter også sin lillesøster!” samtalen nedefra døde ud og Will var ikke i stand til at høre mere om det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...