Mærkets kræft

Hvad ville du gøre hvis du efter flere uger på hospitalet vågnede op med en opgave der skulle redde verden?

6Likes
8Kommentarer
1591Visninger
AA

6. Trin tre

 

Julian havde givet os nogen busbilletter så vi kunne komme rundt i byen med dem, han havde sagt at vi skulle tage hen på det gamle bibliotek først. Det var et lille bibliotek som lå nede ved havnen, sådan i en meget skummel lille gyde. Men altså vi ville jo finde ud af hvad det var de der ar betyder.

 

 

,,Kom nu Jack” råbte Noah op af trappen til Jack. Noah og jeg stod nedenunder og ventede på Jack som vidst var i gang med at tage tøj på.

,,Ja Ja!” råbte Jack tilbage.

,,Jeg kommer” tilføjede han så lige kort inden man kunne høre døren ovenpå gå op. Jack kom løbende ned af trappen mod os med et undskyldende blik.

,,Vi skal altså der hen før kl. 3” sagde Noah til Jack med et skævt smil.

,,Ja ja. Vi skal nok nå det” svarede Jack og tog sine sko og jakke på.

,,Er det langt væk?” Spurgte jeg og lagde mit blik på Noah Noah rystede på hovedet.

,,Nej det ligger lidt nede af vejen men kl. er jo også halv 3 nu og de lukker kl. 3” sagde han til sidst mens han nikkede.

 

Vi skyndte os så bare af sted mod biblioteket, hvert fald i den retning vi sådan havde tænkt at biblioteket lå i. Vi nåede faktisk ret hurtigt derhen, takket være Jack var vi drejet ned af den rigtige vej. Det havde måske kun taget omkring 5 minutter at gå herhen eller noget i den stil. Jeg havde bare sat mig på en stil inde på det lille bibliotek. Eftersom jeg ikke rigtig havde lært at læse så meget kunne jeg ikke være med til at lede efter de dersens bøger vi skulle finde, men det gik vidst også helt fint for Jack og Noah, de kom hvert fald begge to hele tiden slæbende med stakker af bøger. Jeg sad og kiggede på de meget få billeder der var i bøgerne indtil Jack satte sig og snuppede en bog.

,, Når” sagde han og smilede til mig.

,,Skal vi finde noget indformation om hvad de dumme ar betyder” han slog bogen op i indholdfortegnelse og læste lidt efter den rigtige 'overskrift'.

,,Her” lød det fra Noah og både Jack og jeg rettede vores blikke mod ham.

,,Nicholas Glorias blev kaldt hjertet af ilden. Han reddede tusind af mennesker i årene mellem 1369 til 1405. Nicholas blev kun 35 år og døde kort tid efter han havde fået en søn ved navn Raphael Glorias... Hey han står faktisk på mit stamtræ som den første” sagde Noah pludselig og smilede skævt, før han let fortsatte.

,,Mange har fortalt historier om hvordan Nicholas og hans elementer har bekæmpet fjender omkring i hele verden. Der var f.eks. den gang Nicholas og hans følges ven gav en hel by vand efter 6 måneder med tørke efter at Lucifer skulle have været på besøg, han skulle have brændt alt til grunde og indbyggerne i byen havde ingen steder at tage hen. Nicholas sørgede sammen for at byen kom på benene igen og det er nu, en af de mest befrugtede byer i verden.” afsluttede han og rettede sit blik hen på Jack og jeg.

,, Jeg gætter på at Nicholas ven så havde Vand som element” sagde Jack med et grin mens han nikkede.

,,Nej Nej Nej Jack, ” sagde jeg og så på ham.

,,Nicholas ven var vandets hjerte” sagde jeg så til sidst lidt grinene.

Jack puffede til mig.

,,Det altså det samme” sagde han og lagde sine arme over kors.

,,Ikke helt” sagde jeg med et smil men rettede så mit blik mod Noah.

,,Hvad siger du fister Noah, det samme eller?” Noah træk på skuldrene.

,,Ja, der må jeg altså give Jack ret” sagde han.

,,Det er det samme” han smilede og satte sig ned på en stol.

,,Hvor mange bøger skal vi læse?” spurgte han så og så på Jack og mig.

Jack trak på skuldrene.

,,Vi skal vel bare finde ud af en masse” sagde han og åbnede en bog hvorefter han begyndte at læse.

,,Hvor mange tror i der har fået deres ar af de 10 elementer?” spurgte jeg og så lidt Jack og Noah.

Jack så på mig med et tænkende blik.

,,Jeg ved det ikke. Måske er det slet ikke alle elementerne som kommer frem den her gang” sagde han og trak på skuldrene.

,,Jeg tror der er andre” Sagde Noah mens han nikkede.

,,Det kan ikke passe det kun er jer to, jeg tror der er en grund til i er blevet udvalgt. Det er bare det med at finde ud af hvad det er i skal bruges til” sagde han og så lidt fra Jack til mig.

,,Du tænker altid så logisk Noah” sagde jeg og puffede til ham.

Noah smilede bare til mig.

,,Selvfølgelig gør jeg det” sagde han med et skævt smil.

,,Nogen skal jo gøre det” tilføjede han kort mens han blinkede kækt med det ene øje.

,,Jeg kigger lige i den anden ende af biblioteket om der måske skulle være noget der giver lidt mere indformation.” Sagde Jack og rejste sig fra sin stol. Noah og jeg så efter ham da han gik af sted mod den anden ende.

,,Vi skal også ha fundet de andre udvalgte ” sagde Noah da Jack var gået. Mit blik ramte Noah og jeg nikkede lidt.

,,Jeg tror bare ikke det er helt nemt” sagde jeg bare lidt. Altså hvor nemt ville det være, de kan jo være rundt i hele verden. Det faktisk ret sind sygt at mig og Jack var det samme sted? Noah grinte.

,,Ej tror du virkelige ” jokede han og lænede sig tilbage på sin stol.

 

 

Jack kom tilbage efter lidt tid, uden nogen bøger.

,,det hele dernede er bare sådan nogen billedbøger med små kaniner og så noget” sagde han og satte sig ned.

,,Måske skulle vi smutte ind til byen på det store bibliotek ” sagde jeg og så lidt spørgerne på dem.

Noah nikkede lidt.

,,Ja vi finder nok ikke mere her” sagde han og bed sig i læben.

,,Jeg synes det fedt du vil hjælpe ” sagde Jack til Noah med et smil mens han nikkede, han mente det faktisk meget seriøst.

,,Hey Alt for mine venner” Sagde Noah med et smil.

,,Desuden, hvor meget ville i to ha kunne finde ud af det?” han grinte lidt og smilede skævt.

,,Du så egoistisk” sagde jeg og skubbede til Noah, dog med et grin.

,,Okay Okay det kan da godt være” sagde Noah smilede før han rejste sig.

,,Men hey giv mig lige ret?”

,,Okay vi gir dig ret ” Sagde Jack med et smil.

,,Tror faktisk ikke vi havde fundet ret meget uden dig” tilføjede Jack grinende og rejste sig selv. Det samme gjorde jeg og vi alle 3 af sted mod udgangen af det her lille skumle bibliotek.

 

 

Busturen indtil det store bibliotek inde i byen var lang og kedelig. Jeg tror hvert fald det tog 25 minutter før vi kunne se bare noget der lignede midten af Rio by. Men heldigvis gik der ikke længe før vi skulle af. Noah trykkede på knappen og vi gik af bussen. Her var enormt mange mennesker på gaden, det var næsten ikke til at komme ud af bussen på grund af alle de mennesker. Vi gik hen til trappen der førte op til døren indtil biblioteket. Man skulle næsten tro der var et marked eller noget inde på biblioteket for det blev ved med at strømme med mennesker ind og ud af døren.

,, I kan bare gå i forvejen” sagde Noah mens han så på Jack og jeg.

,,Jeg går lige derhen og køber noget at drikke så vi kan overleve dagen” han føjede et kækt blink til det sidste han sagde før han drejede om på hælen og smuttede af sted mod den kiosk man kunne se lidt længere nede af vejen. Jack og jeg bevægede os op af trappen mod døren. Okay den trappe var godt nok længere end den så ud til, ellers var det fordi der var så meget mellem rum mellem hvert trin, altså alle trinene var helt enormt høje.

,,Jeg tror vi skal lede i den afdeling der hedder historie” sagde Jack og så på det store kort der var placeret lige indenfor døren.

Jeg nikkede lidt.

,,Det virker mest logisk ja” sagde jeg og førte blikket rundt på kortet.

,,Så vi skal op på 2.Sal også helt ned i den anden ende” min finger gled hen af den streg der skulle forestille gangen. Jack nikkede.

,,Det er lige hvad vi skal” sagde han og fiskede sin mobil frem.

,,Jeg skriver det lige til Noah så han kan finde os” tilføjede Jack kort, før han sendte smsen af sted til Noah.

 

 

Heldigvis var der en elevator, så vi slap på at gå op af de mange irriterende trapper, men elevatoren var selvfølgelig også proppet til randen med mennesker, næsten ikke til at holde ud. Jeg tror der var en af dem i elevatoren der havde dårlig mave eller noget i den stil, der lugtede hvert fald af et eller andet som ikke bare var tyk luft.

,,Her henne” råbte Jack til mig mens han hastigt gik ud af elevatoren på vej ned mod et sted hvor der stod noget med Nicholas. Men skulle tro at det her bibliotek havde en afdeling til hver en gammel historie eller noget, det virkede hvert fald sådan.

Jeg skyndte mig efter ham.

,,Er du så sikker på det er den Nicholas” spurgte jeg og fandt mig en stol at sidde på.

Jack nikkede.

,,Nicholas Glorias ” sagde han og begyndte at kigge efter nogen bøger evt. havde det indhold vi ledte efter.

 

 

,,Jeg håber det er i orden med Subway food” lød det fra der kom gående med en pose i den ene hånd og 3 colaer i den anden. Jack blik røg hen på Noah.

,,Selvfølgelig det er gude mad” sagde Jack med et smil.

,,Det lyder lækkert” Sagde jeg stille. Okay normalt er jeg altså ikke den person der spiser særlig meget, men min krop sagde mig lige nu at en Subway sandwich ikke ville være nok. Men jo, i længden ville jeg kun tage 3 bider også samtidig være mæt. Noah puffede til mig.

,,Bare rolig Milo du har fået en junior ” sagde han grinende før han satte sig på en stol ved siden af mig. Heldigvis måtte man godt spise på det her bibliotek, det eneste sted man ikke måtte spise var i afdelingen på 3.Sal, jeg ved faktisk ikke hvorfor, har aldrig været deroppe.

,,Jamen tusind tak” sagde jeg til Noah med et skævt smil. Jack satte sig hen ved siden af os og trommede utålmodigt med sine fingre på bordpladen.

,,Hva? er du sulten Jack?” spurgte Noah ham mens han rakte ham en sandwich.

,,Om jeg er?” svarede Jack og snuppede sin mad, han pakkede den hurtigt op. Hurtigere end man kunne nå at sige Subway. Han satte tænderne i den og spiste løs. Noah og Jeg så lidt på hinanden inden vi begge grinte.

,,Det var du vidst ja” sagde jeg og snuppede min lille sandwich. Mens vi sad og spiste sad Jack og Noah med deres hoveder totalt sumpet ned i nogen bøger. Det sikke rigtig ud som om at de rent faktisk fandt noget viden, men ja, de læste da hvert fald.

,,Jeg går lige ud og for noget luft” sagde jeg og rejste mig fra min stol mens jeg tog min jakke på.

,,Vi ses om lidt” afsluttede jeg før jeg gik af sted mod elevatoren. Jeg kunne mærke deres blikke forfølge mig men ja. Det gjorde heller ingenting.

 

 

Vinden ramte mig koldt og hårdt i ansigtet i det jeg trådte uden for den store dør. Okay jeg burde måske ha taget en lidt tykkere jakke på. Men det var ligesom om at den ikke havde det helt så godt efter det der elektriske chok der fløj gennem mig da Jack rørte mig ved busstop stedet. Mit gled lidt rundt på de få mennesker som gik rundt på gaden, det var også ved at være mørkt. Hvor længe havde vi lige været inde på biblioteket?.

Jeg vågnede lidt fra min indre stilhed da noget greb fat om mine ben og trak mig bag over. Mit hoved ramte fliserne med en vældig fart og det gav et sæt gennem min krop. Mine øjne gled automatisk i og mine hænder søgte om til mit baghoved, er du gal det gjorde ondt. Jeg bemærkede først at jeg ikke lå på fliserne mere ved at en pige stod og puffede til mig med sin fod.

Mit blik gled op på hende mens jeg prøvede at samle mig sådan lidt efter den enorme smertet mit hoved lige havde fået. ,,Hvem er du!?” sagde pigen surt mens han puffede til mig igen, dog lidt hårdere den her gang. Jeg forsøgte at rejse mig men så ramte mit blik mine ben som var hvilket godt ind i slyngplanter. Min hånd gled fra mit baghoved ned i min nakke og jeg prøvede lidt at fjerne planterne.

,,Spar på kræfterne” kom det for pigen i det planterne blev strammet en tand mere omkring mine ben. Jeg skar en grimasse og rettede blikket op på hende igen, jeg forsøgte at sige noget men det var som om min mund ikke ville sige de ord der ville ud.

,,Du kan måske ikke tale eller hvad?” sagde hun surt før hun satte sig i skrædderstilling overfor mig.

,,Jo selvfølgelig kan jeg det” sagde jeg så bare og så halv irriteret på hende.

,,Må jeg spørge hvad du har gang i?”

Hun trak på skuldrene.

,,Ingenting” sagde hun ret overfladisk og lod en blomst vokse op omkring hendes håndled.

,,Hvor er dine venner?” spurgte hun så og så på mig med et faktisk enormt falskt blik.

,,Inde på biblioteket, hvorfor?” Mit blik så bare surt på hende mens mine arme lagde sig over kors foran mig.

,,Vis mig hvad du kan” sagde hun mens hun rejste sig, hun stod næsten helt kampklar som om vi skulle til at slås eller noget.

,,Hvad mener du?” sagde jeg og så på hende med et meget forvirret blik. Altså jeg kan ikke rigtig bruge mine kræfter til noget, hvis jeg da ellers har nogen overtroiske kræfter af nogen art.

Hun himlede med øjnene.

,,Kom nu man!” hun gav lidt tegn med sine hænder og slyngplanterne omkring mine ben forsvandt ned i jorden.

,,Du er udvalgt” sagde hun og så på mig.

,,Du må da kunne et eller andet?” hun hævede et bryn og lagde sine arme over kors.

,,Æhm?” jeg rejste mig og så lidt på mine hænder.

,,Det tror jeg altså ikke ” sagde jeg og rystede på hovedet.

Hun rettede sig op.

,,Alle de udvalgte har kræfter” sagde hun med et skævt smil, dog også et falsk smil.

,,Bortset fra mig” sagde jeg og nikkede kort før jeg vendte mig om. Ja jeg ville egentlig gå tilbage til biblioteket, men det var der ikke, der var bare en masse træer. Jeg kunne høre hun grinte af mig.

,,Hallo Dude?” sagde hun og gik hen til mig, hun lagde sin hånd på min skulder og i samme øjeblik kunne jeg mærke slyngplanter omkring mine ankler.

,,Du troede vel ikke bare at jeg ville lade dig gå?” spurgte hun til sidst før hun gik ind foran mig med fronten vendt mod mig.

,,Æhm, jeg må vel ikke få dit navn før jeg begynder at pladre løs om alt muligt, du muligvis presser ud af mig?” spurgte jeg og vipper lidt med mine fødder, selvom det ikke var helt nemt med de dersens slyngplanter omkring anklerne.

Hun trak på skuldrene.

,,Hvis du fortæller mig dit navn først, og ja, fortæller hvad i laver på biblioteket” hun så på mig med armene over kors, tydelig temmelig kedsommeligt, men alligevel kunne man se hun hyggede sig med at se sådan ned på mig.

,,Jeg hedder Milo” jeg trak på skuldrende før jeg nikkede.

,,Og vi er bare på biblioteket for at finde nogen information om hvad de her ar betyder” sagde jeg så til sidst med mit blik rettet mod hende.

,,Du da vidst en ærlig lille en var Milo?” sagde hun med et overfladisk smil om læben.

,,Det skal man altså passe på med” hun nikkede og hendes blik lagde sig enormt dømmende på mig.

,,Du har stadig ikke sagt dit navn” mumlede jeg meget kort og mit blik landede på jorden.

,,Jeg hedder Kaylie” sagde hun kort. Slyngplanterne forsvandt fra mine fødder og jeg rettede blikket på hende igen.

,,Hvornår fik du så dine kræfter?” spurgte jeg stille.

,,For nogen uger siden” svarede hun kort. Man kunne se på hende at hun ikke var helt glad ved det, men jeg havde ikke lyst til at spørge mere om det.

,,Hvornår fik du.. eller hvornår blev du en af de udvalgte?” spurgte hun stille mens hun rettede sit blik mod mig.

Jeg trak på skuldrene.

,,For nogen dage siden – eller det tror jeg hvert fald ” tilføjede jeg kort før jeg kløede mig lidt i nakken.

,,Altså jeg lå på hospitalet i 3 uger så ved ikke om jeg fik det før eller efter jeg kom derhen” sagde jeg og trak på skuldrende. Hun nikkede lidt og smilte lidt til mig.

,,Hvad med dine venner?” spurgte hun.

,,er de også udvalgte?” hun satte sig ned på jorden og gjorde tegn til at jeg også skulle sætte mig ned. Så ja jeg satte mig.

,,Jaaa altså kun 1 en af dem... ja.. Altså Jack skulle vidst have elektricitet og jeg skulle ha nat” sagde jeg stille mens jeg tænkte mig lidt om.

,,det er sådan lidt af det eneste vi har fundet ud af” tilføjede jeg lidt.

Hun nikkede lidt og tænkte sig lidt om.

,,Jeg har jo så Jord” sagde hun stille men med et lille smil.

,,undskyld min opførsel før ” sagde hun stille med et undskyldende smil.

,,Jeg ville bare sikre mig du var til at stole på” hun nikkede og smilte til mig.

,,Det er okay” sagde jeg stille og kørte min finger rundt i små cirkler om mit knæ, mærkede så lidt på mit baghoved, det eneste min hånd mødte var en et ømt, blod fyldt område, ikke underligt det havde gjort så ondt. Jeg førte mit blik ned på min hånd og mine tænder satte sig automatisk i min læbe, ej men jeg var da godt nok pylret.

,,Ej hvad er der sket?” lød det fra Kaylie idet hun kravlede hen mod mig.

,,Var det da jeg væltede dig?” hun så undskyldende på mig.

,,Det må du altså virkelig virkelig undskylde” sagde hun mens hun begyndte at mumle en masse uforstående til sig selv.

,,Kaylie det gør ikke noget, så ondt gør det heller ikke” sagde jeg og rystede på hovedet.

,,det bare lidt … blod” sagde jeg kort mens jeg nikkede.

,, Men det blod kommer fra dit hoved og det er min skyld” sagde hun meget lavt og gav sig til at pille i jorden med en lille gren.

,,Det gør altså ikke noget” sagde jeg igen og lod mit blik hvile lidt på hende. Hun sendte mig et lille smil før hun rejste sig

,,Jeg tror dine venner leder efter dig” sagde hun før hendes hånd lavede et lille drej og træerne omkring os forsvandt stille væk. Det så slet ikke ud som om nogen af alle de mennesker der gik på gaden bemærkede det mindste.

,,Gud ja” sagde jeg kort.

,,Jeg sagde jeg bare skulle ha lidt frisk luft” jeg tørrede blodet af min hånd i mine bukser og tog min hætte over hovedet så jeg ikke gik rundt og viste mit skadede hoved, men så rettede jeg mit blik mod Kaylie.

,,Vil du ikke møde dem?” spurgte jeg med et lille smil.

,,Jeg tror også godt vi kunne bruge en med så stort forstand på alt det her ” sagde jeg til sidst og nikkede lidt.

,,Og du tror ikke de ville ha noget imod det?” spurgte hun stille og jeg rystede hurtigt på hovedet.

,,Nej selvfølgelig ikke” sagde jeg hurtigt og smilede lidt til hende.

,,Kom med ” tilføjede jeg hurtigt men kort og trak hende med hen til døren indtil biblioteket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...