Mærkets kræft

Hvad ville du gøre hvis du efter flere uger på hospitalet vågnede op med en opgave der skulle redde verden?

6Likes
8Kommentarer
1498Visninger
AA

3. Jack

 

Jeg lå i min seng 3 dage efter på skolen, der havde været værelse om rykning så Noah var flyttet indtil mig, selvom vi ikke var på samme hold i timerne eller i samme mad gruppe. Efter at jeg var røget på hospitalet havde skolen taget enormt meget hensyn til mig, hvilket jeg selvfølgelig ikke havde noget imod. Bortset fra at nu troede alle de andre elever at jeg var sådan en lille skrøbelig person man ikke engang måtte kigge på uden jeg gik i stykker. I det mindste fik jeg ikke alle de bebrejdende blikke som normalt havde forfulgt mig rundt på skolen. Noah vækkede mig ved at skramle lidt rundt i nogen skole papirer, mit blik røg hen på ham mens jeg stille tænke mig lidt om.

,,Godmorgen” sagde han uden at se på mig, han kunne vel ja, fornemme at jeg kiggede på ham. Han smilede hvert fald mens han sad lidt forstenet med de der papirer. Jeg havde haft fri de sidste par dage da lærerne mente at jeg skulle undgå den mindste smule stress, men jeg må sige det var enormt stressende at se på Noah når han knoklede alt sin energi ud af kroppen i skolen tiden. Og Noah måtte da være en af dem på skolen der fik flest lektier for. Han lavede hvert fald næsten aldrig andet end lektier.

,,Godmorgen” sagde jeg lidt smilende til ham mens jeg satte mig op i min seng.

,,Noah det ender med du går ned med stress hvis du ikke snart holder en pause med de lektier” jeg kiggede på ham med mit hoved lidt på skrå, jeg ville ikke have at Noah skulle ende på hospitalet ligesom mig. Nej det ville være noget værre noget. Jeg ville ikke kunne undvære ham. Og det ville bare ende med jeg blev smidt ud fordi jeg havde brokket mig for meget til skolen om at han havde så meget skole arbejde. Noah så hen på mig med et smil.

,,Bare rolig Milo, jeg kan rumme meget ” Han nikkede med et smil og lagde papirerne i en mappe.

,,Desuden er det faktisk ikke så slemt. Vi fik flere lektier for på min gamle skole” han førte sit blik hen på mig igen og jeg sad bare der som en eller anden lille hjælpeløs kattekilling. 

Jeg havde aldrig gået i skole før jeg kom her så hvor skulle jeg vide det fra. Jeg smilede bare lidt halv fjoget til ham. 

,,Jeg vil bare ikke have at det ender med du også kommer på hospitalet. Du er du alt for go' til ” sagde jeg mens jeg rejste mig og gik hen til min kommode. Han så mod ham med hovedet vandret på en måde.

,,øh Milo?” spurgte han.

,,Ja?” jeg vendte mig mod ham og så på ham med et lidt spørgerne blik. Jeg bemærkede med det samme Noahs undrende blik og jeg så lidt rundt på mig selv.

,,hvad nu?” jeg følte mig faktisk lidt lost i lidt tid inden Noah rejste sig og gik hen til mig, han vendte mig med ryggen mod spejlet som hang på væggen. Jeg så på min ryg ind i spejlet, der var ligesom nogen dybe flænger i form som bogstaver eller tegn  skåret ind i min ryg. Jeg gik lidt tættere på spejlet og så på det før jeg rettede mit blik mod Noah.

,,Noah hvad er det?” jeg følte mig pludselig svimmel igen og anede ikke hvad jeg skulle. Noah skyndte sig hen til mig og fik sat mig på min seng.

,,Jeg ved det ikke” han så på mig med et blik Noah aldrig havde vist mig før, det var en blanding af frygt, uvished også kunne man se at han virkelig havde sat sin hjerne i tænke gear. Jeg lagde en hånd i min nakke og så lidt mod jorden. Jeg blev helt bleg i ansigtet og ryster bare en smule på hovedet.

,,Hvorfor kan jeg ikke mærke det?” jeg så en smule på Noah igen. Han trak på skuldrene.

,,Det kan være du fik det da du lå på hospitalet” Hans blik så på mig og det var igen den bekymrede Noah der så på mig. Jeg tænkte mig om.

,,Altså jeg kan ikke huske så meget fra hospitalet, Men måske ” jeg nikkede en smule og førte mit blik på ham igen. Han smilede opmuntrende til mig.

,,Bare rolig Milo vi finder ud af det” han lagde en hånd på min skulder. Jeg så på ham. ,,Hvad tror du det betyder?” spurgte jeg mens jeg forgæves forsøgte at røre ved bogstaverne på min ryg. Men det lykkedes ikke særlig godt. Noah trak en smule på skuldrende igen. ,,Aner det ikke, men det må vi finde ud af” han rejste sig og gik hen efter sin computer. Han satte sig på sin seng og så på mig mens hans computer startede op.

,,Kan du ikke lige komme herover jeg skal lige se hvad der står” han viftede lidt med hånden med hånden som tegn til at jeg skulle komme hen til ham, hvorefter jeg han klappede lidt på stolen ved siden af ham. Et kort grin forlod min mund før jeg rejste mig og gik hen og slog mig ned ved siden af ham, vendte ryggen lidt til.

,,Sådan?” han nikkede og studerede min ryg lidt. Jeg mærkede hans fingre glide hen over bogstaverne, det gøs kort gennem min krop og jeg fast holdte mit blik let på mine hænder.

,,Jeg kan simpelthen ikke se mig ud af hvad der står” sagde Noah efter lidt tid. Jeg så på ham og bider mig en smule tænkende i læben før Noah fortsatte.

,, det er meget rødt sådan omkring bogstaverne og jeg tror ikke det er helet helt endnu” Han trak en smule på skuldrene. 

,,Måske kan vi se det senere, er ved at være sulten og ja, vi skulle sådan set have været til frokost for 10 minutter siden, så vi kan tjekke det efter vi har spist?” han så lidt spørgende på mig.

Jeg nikkede.

,,Jeg er faktisk også ret sulten” sagde jeg og smilte skævt til ham. Vi rejste os samtidig, men jeg smuttede lige hurtigt i noget andet tøj før vi gik hen mod døren.

,,Så har der bare at være noget godt mad” sagde jeg og nikkede en smule for mig selv. Noah nikkede mens han så ned af gangen.

,,Meget god mad, også kan vi håbe på at de hersens bogstaver er mere tydelige efter maden” Han smilede til mig før vi gik ud af døren og satte i et stille lunte tempo for hurtigere at komme gennem kulden hen til spisesalen. Noah åbnede døren for os og vi gik ind, alle de andre sad allerede og spiste, men ja mig og Noah havde jo sådan set siddet og lavet en masse andet vigtigt så vi havde slet ikke tænkt over at vi skulle spise før Noah sagde han var sulten.

Vi skyndte os hen for at tage noget mad. Jeg ved ikke om man kan kalde det lækkert mad, det var en eller anden sammenkogt ret med kattofler til, ja altså det så ikke særlig indbydende ud men det skal mad jo åbenbart heller ikke gøre på sådan en skole som den her. Bare folk spiser maden er lærerne tilfredse. Vi satte os ned efter at have taget mad, Noah to en kande og to glas med ned til bordet. Den dreng var mere eller mindre en gentleman! Han satte sig overfor mig med sin overfyldte tallerken. Jeg smilede bare skævt som jeg plejede at gøre når jeg så hvor meget mad Noah egentlig kunne proppe i sig. Det virkede næsten helt umenneskeligt, især når man tænker på at knægten nogen gange går to gange efter mad.

 

 

Der var stille ved vores bord lidt tid indtil en dreng kom hen til os, han var måske omkring 176cm høj, ikke overvægtig og ikke undervægtig, nej han var som sagt meget normalt bygget. Han havde et lyst halvkort hår med lidt krøller også han han nogen meget mærkebrune øjne, ja også var der jo hans lidt buskede øjenbryn, men alt i alt en meget flot dreng.

Han satte sig på en stol mellem os, altså der ved bordenden. Vi rettede begge blikket mod ham drengen før Noah og jeg igen så på hinanden.

,,Hej med jer!” Drengen smilede helt enormt meget, det var faktisk næsten skræmmende.

,,Hejsa” Sagde Noah idet hans blik landede på drengen igen. Drengen smilede stort til Noah før han rettede sit blik mod mig igen.

,,Du er Milo er du ikke?” han så på mig med et venligt men meget spørgende blik.

Jeg nikkede bare en smule.

,,Jo Milo det mig” jeg rettede mit blik mod hans ansigt.

Okay han så jo faktisk meget flink ud, et lille smil spillede om mine læber mens jeg så på ham.

Drengen nikkede og forsatte så.

,,Jeg håber du er okay” man kunne se på ham at han valgte sine ord med omhu før han igen talte.

,,Jeg hørte at du var kommet på hospitalet ” han så på mig med et ret seriøst blik.

,,Hvad var det der skete?” spurgte han. Jeg kløede mig lidt i nakken og ja, jeg kunne ikke rigtig finde nogen ord.

,,Jeg ved det fak... ” mere nåede jeg ikke at sige før Noah afbrød mig.

,,Han faldt om og lå i 'koma' 3 uger?” han nikkede lidt og holdte sit blik på drengen før han så på mig.

Drengen så lidt tid på Noah før han nikkede.

,,Må jeg ikke lige snakke med jer efter maden?” han så lidt nervøs men stadig seriøs ud. Noah og jeg kiggede på hinanden før vi nikkede og rettede blikket mod drengen igen.

,,Jo selvfølgelig” sagde jeg og forsøgte at smile til ham. Men ja, det gik ikke helt som forventet.

Drengen smilede bare med det samme tilbage igen.

,,Jeg er forresten Jack ” han blikkede kækt før han rejste sig og bevægede sig tilbage til det bord han havde siddet ved før han satte sig hen til os.

Noah og jeg kiggede på hinanden og smilede skævt. Jeg trak så bare en smule på skuldrene.

,,gad vide hvad han vil snakke med Os om” jeg lagde lidt ekstra tryg på ordet 'os' eftersom ja, der normalt aldrig var nogen andre som ville snakke til os. Men det var da bare sejt gået af ham Jack at tage første skridt, eller hvad man nu sige.

Jeg begyndte så bare at guffe min mad i mig, nu skulle den sult altså stilles. Noah guffede også hurtigt sin mad i sig. Det var jo trods alt ham der var mest sulten og det kunne ses. Han havde hvert fald spist alt fra den over fyldte tallerken. Vi fik hurtigt spist færdigt og sat vores ting til opvask.

Efter det gik vi sådan lidt rundt i spisesalen og ventede på at Jack skulle blive færdig med at spise/snakke med sine venner ved det bord han sad ved. Vi gik bare sådan lidt rundt indtil vi til sidst satte os ned og så på hinanden. Ingen af os havde sådan rigtig noget at sige men blikke var der vidst nok af. Vi grinte engang imellem over en eller anden hjernedød grimasse som en af os sendte af sted men til sidst var det altså heller ikke sjovt mere. Heldigvis kom Jack ikke længe efter at vores grimasse leg stoppede. Jack smilede til os.

,,Vi kan gå ned på en af vores værelser og snakke hvis det er i orden med jer?” han sendte spørgsmålet til både Noah og jeg og vi nikkede begge samtidig. Jack grinte bare lidt af det.

,,Jamen så kom med” Sagde han og gav tegn til at vi skulle følge med. Vi rejste os og gik stille med Jack mod hans værelse. Okay man skulle ikke tage fejl af Jack. På trods af hans udseende og lidt skræmmende personlighed virkede han som en helt fin fyr.

Vi kom ind på Jacks værelse. Et faktisk ret stort en mands værelse. Han havde en seng, et skab og en meget stor og flot kommode. Jeg svor mig selv den var hjemmelavet. Men altså hvad ved jeg. Det kunne jo også godt være at den bare var købt et sted med meget fine og gamle ting.

,,Lad som om i er hjemme” Jack havde igen sit meget strålende smil på læben før han satte sig på en stol i værelset. Noah og jeg satte os på hans enormt bløde seng. Altså jeg mener virkelig bløde seng, det føltes som om man satte sig på 30 dyner. Jeg rettede så mit blik mod Jack og det samme gjorde Noah. Jack tog en dyb indånding inden han begyndte at tale.

,,Altså jeg bemærkede jo at du sådan faldt om i spisesalen for nogen uger siden, også ville jeg sådan set bare gerne vide om det bare var sådan noget som skete fordi du fejler noget eller?” Jack så på mig med et spørgende blik.

Jeg prøvede lidt at finde ud af hvad det var han mente men jeg kunne ikke rigtig tyde hans blik. Jeg trak en smule på skuldrene.

,,Altså jeg fejler ikke sådan rigtig noget og det er ikke noget der er sket for mig før, men det var sikkert bare noget med stress eller noget” jeg smilede lidt skævt.

,,Ikke noget alvorligt” sagde jeg så til sidst og holdte mit blik stille på Jack.

Jack nikkede en smule.

,,Er du sikker?, du har ikke oplevet noget, jaa usædvanligt siden?” han virkede enormt nervøs når han talte og jeg prøvede at finde ud af hvorfor lidt før mit blik satte sig fast på Noah, som bare rystede lidt på hovedet.

Jeg tænkte mig lidt om før jeg mærkede lidt mod min ryg. Noah puffede lidt til mig og sendte mig et blik som jeg med det samme kunne forstå, jeg havde dog en mavefornemmelse som sagde mig at jeg skulle fortælle det. Mit blik ramte Jack igen.

,,altså jeg har fået de her underlige bogstaver eller tegn på ryggen, men vi ved ikke hvad det betyder ” jeg kunne høre Noah sukke idet jeg sagde det, men jeg ignorerede det bare lidt.

Jack så på mig og nikkede forstående.

,,noget i stil med det her?” Jack vendte ryggen til os og træk lidt op i sin trøje hvor et ar kom frem, det lignede mit på måden det var lavet på, altså Jacks ar var også skåret ind i huden på ham, det var ikke på samme måde bogstaver eller noget ligesom mit, det var mere form som ja et lyn der skød ned i noget som sprang i luften.

Jeg nikkede bare hurtigt og så på ham.

,,Ja, mit det er ligner bare mere bogstaver” sagde jeg og foldede mine læber sammen.

Jack nikkede lidt og tog sin trøje ned igen.

,,Må jeg se?” spurgte han og så på mig med et blik som sagde at det var vigtigt. Jeg kunne ikke andet end at nikke. Jeg vendte mig om og skævede kort mod Noah som sad totalt paf ved siden af mig, jeg kunne godt forstå ham, jeg var mindst ligeså forvirret som ham.

Jeg trak lidt op i min trøje så man kunne se det ar der var skåret i min ryg og Jack tog sin hånd op foran sin mund

,,Wauw” han sad lidt tid og så på det før hans fingre gled hen over flængen som vidst stadig var ved at hele.

Mit blik fløj lidt hen over min skylder på Jack og jeg bed mig i læben.

,,Jack ved du hvad det betyder?” kom det fra Noah og Jack og jeg rettede begge vores blikke mod Noah.

,,Nej jeg er ikke sikker men jeg har læst noget om de her tegn engang for nogen år siden ” Jack rettede igen blikket mod min ryg.

,,Det her skulle stå for natten og mit står for Elektricitet ” sagde han mens han nikkede.

Han trak min trøje på plads igen og satte sig tilbage i hans stol.

,,men jeg er altså ikke sikker” Noah og jeg så begge på Jack mens vi nikkede.

,,Jeg håber altså lidt det går væk igen ” sagde jeg og mærkede lidt mod min ryg.

,,Det klør – eller det er faktisk først lige startet med at klø ” jeg lagde en hånd i min nakke og så på Jack.

,,Det kommer til at klø i lidt tid også begynder du at kunne mærke smerten i det i nogen dage, men efter det ligger du ikke rigtig mærke til det er der medmindre du kigger på det ” Jack sagde det som om han havde haft sit i flere år hundrede med en meget erfaren stemme og ja, jeg nikkede bare lidt til det han sagde.

Noah kom igen ind i samtalen mens han så på Jack.

,,hvor længe har du haft dit?” spurgte Noah stille mens han bed sig i læben.

Jack træk på skuldrene.

,,Jeg fik det da jeg var 10, så i ca. 7 år ” han nikkede lidt.

,,Men folk plejer normalt ikke at sige noget til det” Jack blinkede kort til os med et smil.

,,Så bare rolig, det skræmmer ikke folk væk ” han smilede og lænede sig tilbage.

,,nej de er vidst også skræmte nok i forvejen ” sagde jeg stille og forsøgte at nå flængen for at få det til at stoppe med at klø.

Jack sendte et lille grin ud i lokalet og lænede sig tilbage på hans stol.

,,Vi kan jo prøve at finde ud af hvad det betyder sammen?” han sendte sit spørgsmål til mig og kun mig, men mit blik røg hen på Noah før det faldt tilbage på Jack, jeg nikkede så bare en smule.

,,Altså ja hvis vi kan aftale at der ikke er andre end os 3 der skal vide det?” jeg så på Jack med et seriøst blik, jeg gad fanme ikke være mere mærkelig end jeg åbenbart var i øjnene på alle de andre her på skolen.

Jack nikkede og smilede lidt skævt til mig.

,,Bare rolig Milo, jeg vil helst ikke at andre skal vide det” han ryster på hovedet og jeg kunne se i hans øjne at han mente det.

Noah så på Jack og jeg.

,,Undskyld jeg er her faktisk også?” han smilede skævt og lagde armene over kors, selvfølgelig bare for sjov.

,,Bare rolig vi har ikke glemt dig” jeg så på Noah med et smil.

Han smilede som sædvanligt tilbage til mig. Og igen gjorde det mig varm om hjertet. Jack afbrød os lidt.

,,Hvaaad i to turdelduer er i klar på at finde ud af noget mere eller skal jeg lade jeres lille flirt køre helt på side spor?” han grinte let før han åbnede sin bærbare computer og trykkede ind på en internet side.

Noah og jeg kiggede på hinanden før vi begge grinte.

,,Jack mig og Milo er vidst bare gode venner, der er intet flirt gemt i det” sagde Noah med et skævt smil mens han så over skulderen på Jack, for at kunne se hvad der foregik på skærmen. Jack trak på skuldrene. ,,okay så” han smilte og så kort om på Noah og mig før han igen rettede blikket mod skærmen. Han begyndte at søge lidt rundt på nettet mens Noah og jeg så på.

Jeg vippede lidt rastløst med min ene fod. Ja det jo ikke ligefrem fordi jeg er en person der kan sidde stille i alt for lang tid. Jack så sig over skulderen og smilte lidt.

,,Prøv at høre det her” han rettede sit blik mod skærmen og begyndte at læse op fra en tekst.

,, Mange mener at de 10 elementers kraft stemmer overens med det mærker som elementets hjerte bære. Det der mens er at ildens hjerte vil bære et mærke i form af en flamme, det vil være skåret ned i huden over det enten venstre eller højre skulder blad ” Noah og jeg så lidt på hinanden inden Jack læste videre ,, Der har i det sidste år hundrede ikke været noget tegn på elementernes hjerter. Det var sidst i året 1405 at elementernes kraft blev brugt, folk har gennem årene fortalt historier om hvordan disse hjerter har kæmpet store kampe mod ondskaben for at rede verden. Men da Nicholas Glorias i 1406 blev myrdet har der været stille omkring elementernes kræfter og ingen har nogensinde igen set et menneske bære tegnet for et elements hjerte.” Jack stoppede med at læse og så på Noah og jeg.

Jeg sad og tænkte mig lidt om.

,,Hvad er de forskellige elementer ” mit blik ramte Jack.

Jack trak på skuldrene.

,,altså jeg kender kun de der grund elementer, som er Jord, Ild, Vand og Luft, men ingen af vores tegn minder om det, og ja, der er jo 6 elementer mere eftersom der står 10 i teksten” jeg nikkede til det Jack sagde og lod mit blik glide lidt hen på Noah som sad i sin helt egen verden.

,,Glorias er et slægt navn ” kom det så pludselig fra Noah, han så fra mig til Jack og bed sig i læben.

,,det vil sige at jeg må være i familie med ham Nicholas ” Noah så lidt mod computer skærmen.

Jeg nikkede lidt.

,,Gud ja! ” røg det bare ud af mig og jeg så på Noah.

,,Så det vil sige at du måske, nej for du har ikke noget mærke” jeg rystede en smule på hovedet.

,,Det er ikke sikkert han har fået det endnu” kom det fra Jack, Noah og jeg så på ham før han forsatte.

,,Altså jeg fik jo mit for mange år siden og du har først lige fået dit” han så på mig før han rettede blikket mod sin computer.

,,det kan være Noah måske først for det om noget tid?” han trak på skuldrende.

Noah kløede sig i nakken og tænkte sig lidt om.

,,Måske” han nikkede lidt.

,,Men måske skulle vi snakke om det på et andet tidspunkt, vi er allerede gået glip af de første 2 timer nu” Jack og jeg så på Noah.

,,har du sådan et indre ur eller hvad?” spurgte Jack, Noah men Noah grinte bare lidt.

,,nej nej der er et ur i højre hjørne på din computer” han smilede før han rejste sig.

,,Så ses vi bare når i har fri” sagde jeg til dem.

,,jeg tror lige jeg vil ned og ligge lidt igen, min ryg klør og det driver mig til vanvid” jeg rejste mig også og begyndte at gå mod døren.

,,Det bare i orden” sagde Jack og så efter mig.

 

 

Jeg kunne høre dem snakke efter jeg havde forladt værelset men ja, jeg gik bare videre mod mit eget værelse men jeg forsøgte at slippe af med den dumme kløen der havde erobret min ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...