En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7686Visninger
AA

34. Udskrivningen

Han strammede grebet om min hånd. Jeg kunne ha’ skreget ham i hovedet men hvor fedt ville det ikke være?? At skrige ”sin” læge i hovedet? Hmm så kunne han komme hjem til sin kedelige kone og så kunne hun spørge ham hvad han havde lavet i dag, og så ville et af svarene være: ” Jo jeg er blevet skreget i hovedet af en møgtøs!” Haha det var ret komisk at tænke på, så havde han jo en lidt mere spændende historie til konen - altså hvis han havde en kone.

”Gør det ondt?” spurgte han uinteresseret. Hvad havde han regnet med? Han sad og gjorde min smerte større ved at stramme grebet om min hånd!

”Neeij” løj jeg. Men jeg tror at hvis han nu bare kiggede op ville han opdage min smerte. Jeg var nem at læse. Jeg var som en åben bog, eller det syntes jeg selv. Nu strammede ham grebet. Hvad hjalp det endeligt at påføre mig smerte?

”Hvad laver du?” spurgte jeg ham..

”Øøh….øøh….mærker om din hånd har det fint!” sagde han stille. Helt ærgerligt han var læge så kom dog med et svar dine patienter kan stole på!!

”Okay?!” svarede jeg ham. Jeg havde allermest lyst til at gå, men hvad ville det hjælpe? Ikke en skid!!

Jeg tror der var gået ti minutter, da Frank endelig var færdig med at trykke og presse på min hånd. Han rejste sig og kig over til sådan et lægeskab. Han tog nogle piller og noget bandage.

”Her Asta” sagde han og rakte mig pillerne.. Hmm jeg kunne ikke se hvad de hed men det måtte vel være noget hjælpende!    

”Tak tror jeg..”

”Og bandagen skal jeg lige give dig på. Det er ikke fordi der er sket noget forfærdeligt med din hånd men bare for at være sikker!” sagde han. Hov vent! Var der nu ikke sket noget slemt med min hånd? Den var sq da totalt hævet o hærget takket være lorten Mick!! Ja jeg kunne remse det hele op igen men for at skåne jer så stopper jeg her!

Han snurrede rullen med bandage rundt om min hånd. En efter en efter en efter…

”Jeg er færdig, kalder du lige Harry ind?”

”Ja det skal jeg nok. Hej hej!” sagde jeg. Jeg skulle nok også have sagt tak og sådan, men hvorfor skulle jeg ha’ gjort det? Han havde jo været så skide uhøflig overfor os. Specielt Harry.

”Hej søde” sagde Harry og rejste sig. Jeg gik over til ham og kyssede ham lige midt på munden.

”Hvad sker der for bandagen?” spurgte han…

”Frank ville være sikker på at den var helt okay så om to uger må jeg tage den af!” sagde jeg…

”Nåh men Hazza du skal ind til djævlen!” grinte jeg..

”Ja.” smilte han og kig….

__

Ti minutter efter kom han ud igen. Ingen bandage. Ej okay det kan jeg godt forstå! En bandage om kæben!! Hi hi…

”Hej igen sødte!” sagde Harry og vinkede til mig…

”Hejsa søde!” smilte jeg..

Harry satte sig ved siden af mig. Han tog min hånd – altså den der var rask- og kyssede den.

Han fjernede sine læber fra min hånd, og rettede sit blik mod mit. Åååh hans dejlige grønne øjne. De var jo livsfarlige! Jeg kunne falde i en dyb trance! Det kunne jo være farligt!! At jeg aldrig ville kunne slippe hans øjne.

”Skal vi gå?” spurgte han midt i mine tanker.

”Ja” sagde jeg. Harry rejste sig og tog min hånd. Vi gik over imod skranken hvor der sad en blondine. Der var ikke særlig mange mennesker af at tænke på at klokken cirka var halv ti! Der var kun to gamle damer..

”Hvad kan jeg hjælpe jer med?” spurgte blondinen. Hun måtte hedde Mille. Det stod da på hendes navneskilt! Blondinen Mille fra sygehuset!!! Haha… Komik…

”Vi skal udskrives” sagde Harry..

”Jaer hvem er I?!” spurgte hun. Der kunne man se chokket I Harry ansigt.

”Du ved ikke hvem jeg er?!” spurgte han chokeret!

”Nej burde jeg det?” svarede hun ham. Ej okay det her var ret komisk, men også lidt akavet. Hun stod overfor Harry Styles. Hun lignede ikke en der var en dag over 21 og hun vidste ikke hvem han var!?

”Jeg er Harry Styles.” sagde han..

”Altså ham Harry Styles!?” spurgte hun. Nej nej ikke ham Harry Styles MIN Harry Styles!!

”Ja ham fra One Direction. Det største boyband lige nu!” grinte han.

”Nåårh ja! Ej undskyld det burde jeg vide, jeg har en datter der elsker jer!” sagde hun og trak på smilebåndet! En datter? OMG hvor gammel var hun?!

”Nååh okay, men vi skal udskrives, vi har nogle venner der venter!” sagde han og trak den ’alvorlige’ mine på igen.

”Ja Harry Styles og?”

”Og Asta Larson!” svarede jeg hende..

”Ja, god bedring med hånden! Og vent Harry må jeg få et billede og autograf til min datter?!” smilede hun. Det var sikkert ikke til hendes datter. Hun havde sikkert ikke engang en datter. Det var da til hende selv!

Harry kiggede på mig og jeg gav ham ’bare gør det’ blikket! Han traskede tilbage til Mille..

”Her” sagde han og rakte hende en lap papir. Hun tog sit kamera op af lommen og tog et billede af ham.

”Tak sagde hun og vi tøffede stille ud af hospitalsdøren!

___________________________________________________________

Værsgo' her har i skønne læsere endnu et kapitel. Jeg har ikke rigtigt haft tid til at skrive på det så nu kommer det efter lang tid. Men fordi der så er gået lidt lang tid siden sidst er det her kapitel lidt længere!! So enjoy it<3

-MajaLoves1D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...