En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7662Visninger
AA

1. Overraskelsen

Jeg gik ned af gaden. Klokken var seks og jeg havde lige fået fri fra arbejde. Derhjemme ventede min skønne kæreste.

"Louis vent!!!!" var der en der råbte bag mig.. Var det?? Nej det var umuligt, det kunne ikke være Harry Styles.. Nul. Jeg boede trods alt i London så der var sikkert mange drenge der hed Louis. One Direction var det der betød mest for mig næst efter min skønne kæreste.. Jeg fik en bold i hovedet

"Av for søren i helvede" råbte jeg og kiggede tilbage og en dreng i hættetrøje og solbriller kom og hentede bolden og gik igen. Mærkelig dreng???!!?

 

"Hej skat" råbte jeg, og min kæretse skyndte sig ud til mig og kyssede mig midt på munden

"Hey swettie" sagde han og kyssede mig igen på munden" Har du haft en god dag""Det har du sikkert" sagde han før jeg overhovedet havde svaret ham..

 

Klokken var ti og jeg besluttede mig for at gå i seng

"Hey vent skat""Jeg har en gave til dig" og min kæretse skyndte sig ud efter mig og trak mig ned i gårdhaven. Der var en masse små søde stearinlys tændt og smukkke røde roser. Han satte sig ned på knæ "Kære Asta vil du leve med mig resten af dit lange liv?" spurgte han mig.

Jeg var måløs. "J-j-jaa" fik jeg fremstammet " Ja selfølgelig vil jeg det" jeg sprang op i hans farm og vi var som nyforelskede igen!!!

Vi gik op i seng hånd i hånd og jeg lagde mit hoved på hans brystkasse og kunne mærke hans hjerte dunke.

"Vil du love at du ALDRIG går fra mig?" Spurgte han som et lille barn der var bange for at miste sin mor "Ja skat jeg vil aldrig gå fra dig, jeg elsker dig jo" svarede jeg ham med den sødeste stemme jeg nu ellers kunne.

Hvordan kunne han tro at jeg ville gå fra ham??

"Godt for jeg elsker dig" sagde han stille og kyssede min pande

"Og jeg elsker dig" svarede jeg ham og kyssede ham stille på munden

"Vi er som skabt for hinanden, ingen folk kan skille os ad nu" sagde han. Jeg gabte.. Trætheden faldt ligeså stille over mig og jeg faldt stille og roligt i søvn på hans brystkasse.

Jeg var glad, han var glad, ja kort set var vi vel bare lykkelige...

___________________________________________________________________________________________________

Takker fordi I kigger forbi min movella!! Jeg ville være rigtig taknemmelig hvis i ville skrive en lille kommentar til den!!!

Taak<33

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...