En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7646Visninger
AA

31. Mareridt!

”Godnat drenge!” sagde jeg og gav dem hver et kram ”Godnat Emsen” hviskede jeg og gav hende en krammer. De andre skulle hjem. Klokken var 23.15 så vi måtte hellere gå i seng.

”Vi kommer og henter jer i morgen!” sagde Louis…

”Det behøver I ikke! Jeg har min egen bil!” sagde Harry. Hans Audi. Louis var allerede gået ud på gangen til de andre

”Okaaay, men vi kommer alligevel!” råbte han. Typisk ham!!

”Godnat skat. Vi ses i morgen til en ny dag.” sagde Harry og lagde sig ned i sin seng og vendte ryggen til mig..

”Godnat” mumlede jeg og lagde mig på den bløde seng der lugtede lidt af hospital. Jeg faldt hurtigt i søvn, det var stadigvæk lidt lyst udenfor og man kunne lige ane fuglene synge..

*”Du er syg søde!” Jeg faldt stille ned mod asfalten. Den var hård!! Var jeg syg? ”Du er sygelig tynd!” det hørte jeg hele tiden. Selv syntes jeg at jeg var tyk. ”Asta, du må til lægen!” skreg Emma. Hun kørte mig til lægen. Der lugtede af medicin. Mine ben gjorde ondt. Jeg hadede læger! ”Jeg vil ikke!” skreg jeg.. ”Vi skal vide hvad der er galt!” græd Emma.. ”Doktor, doktor min veninde er syg! Jeg tror hun lider af……”*

Jeg satte mig brat op. Sveden løb ned af min krop. Pyhaaa det var bare en drøm. En hel igennem forfærdelig drøm. Vi kan også bare kalde det er mareridt! Ja la’ os gøre det! Sidste gang jeg drømte, blev min drøm jo til virkelighed. Nu var jeg sammen med Harry ikke Mick og hvis denne drøm passede, ville jeg snart blive syg! Jeg måtte trække noget luft. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i gårdhaven. Luften var kold. Oppe på himlen var der en masse stjerner. Jeg kunne skimme sommertrekanten…

Jeg kunne hører noget bevæge sig. To arme fangede mig og drejede mig rundt. Nu kiggede jeg dybt i nogle grønne øjne.

”Noget galt søde?” spurgte han.

”Et mareridt!” hviskede jeg..

”Hvad handlede det om?” spurgte han..

”Emma mente jeg var syg, men jeg fik aldrig af vide hvad jeg fejlede. Jeg er bange..” sagde jeg. Jeg rystede. Om det var pga. kulden eller drømmen det ved jeg ikke rigtigt.

”Hvad er du bange for?”

”Bange for at drømmen bliver til virkelighed. Bange for at jeg bliver alvorligt syg. Bange for at miste dig!” græd jeg. Det her mindede mig om en eller anden serie jeg havde set. Den handlede om sygdomme og ulykkelig kærlighed!

”Hvis du bliver syg så vil jeg være der for dig! Jeg vil beskytte dig! Jeg vil gøre ALT for ikke at miste dig!” sagde han og kyssede min pande…

”Tak jeg elsker dig” mumlede jeg..

"Jeg elsker dig" hviskede han..

”Men lad os nu hellere gå i seng igen. Vi skal være friske til udskrivningen i morgen!” sagde han og kyssede min kind. Han tog min hånd og vi gik ind på stuen.

”Må jeg sove ved dig?” spurgte jeg. Jeg ville gerne have tryghed. Jeg ville føle mig tryg. Og ligenu var Harry den eneste der kunne få mig til at føle mig tryg.

”Ja kom.” sagde han og smilte. Hans smilt fyldte hele hans ansigt. Hvor var han dog pæn!

Jeg lagde mig ved siden af ham. Han tog sine arme om mig og nynnede ”What Makes You Beautiful” i mit øre. Han aede min arm og kyssede mit hår. Jeg smilte. Det var lige præcis det her jeg mente. Det var det der fik mig til at føle mig tryg. Men ikke kun tryg også elsket. Harry gjorde mig rolig.

”Godnat smukke” hviskede han..

”Godnat” sagde jeg og faldt stille i søvn i hans arme…

________________________________________________________________________________

Det ville betyde meget hvis I vil 'like' og sætte på favorit<3 Hvis i synes den fortjener det:-)

- MajaLoves1D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...