En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7725Visninger
AA

28. Hygge og gråd

 ”...nge??” afsluttede han ”Gemmer I jer?” fortsatte han… Der var ingen at se. Der var øde. Ej okay det vaar måske så meget sagt, men der var ikke et øje at se!!

”Der er ingen?!!!” sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Hans dejlige grønne øjne, der kunne løsrive mig for hver en skummel tanke, og hvert gusten øjeblik!! Harrys grønne øjne.

”Hmm…. De må være gået ud for at få mad?!!!” mumlede han og kiggede på sit ur. ”Klokken er øøh atten..” han kløede sig selv i håret. Hans krøller gled ned over hans pande. Han lavede sit hairflick.. (i ved, den måde han altid ordner sit hår på).Mmm det gjorde mig blød i knæene. Det havde det altid gjort! Men det var lidt anderledes når han stod foran én..!!

”Hhhmh” rømmede jeg mig og Harry vendte hurtigt sit ansigt mod mit…

”Øøh skal vi to så ikke bare hygge?” spurgte jeg. Han sendte mig et smil som jeg gengældte.

”Jo!” sagde han og tog min hånd…

”Sulten?” spurgte han og aede mig på ryggen…

”Lidt” sagde jeg og trak på smilebåndet…

Harry hentede noget kød til os som vi sad og fodrede hinanden med. Jeg ved godt man plejer at gøre det med jordbær med choklade overtræk, men nu var hospitalet ikke ligefrem en slikbutik, så vi måtte nøjes med kød. Det smagte nu også godt, men chokoladeovertrukne jordbær ville helt klart ha’ været bedre!

__

Stilheden fyldte rummet. Harry kærtegnede min kind, og af og til sendte jeg ham små smil. Kærligheden var stor. Vi elskede hinanden. Måske lidt for meget?

”DU LOVEDE DU VILLE VENTE ZAYN!!” skreg en velbekendt stemme. Emmas! Harry stoppede hurtigt med at kærtegne min kind og satte sig brat op! Der var tydeligvis noget galt! Emma ville ALDRIG kunne finde på at råbe af Zayn. Aldrig.

”DU VAR SÅ LANG TID OM DET!!” råbte en mørkere stemme tilbage. Det måtte være Zayn.

De kom lønende ind af døren. Emma med tåre i øjnene og Zayn. Ja Zayn så bare forvirret ud!

”Det er okay du går hvis du siger det!!! Men at du så bare går hen og begynder at røre en anden piges skulder er overhovedet ikke okay!!! Harry og jeg sad bare og så på dem. Havde de overhovedet opdaget os??

”Hun er min søster!!” råbte han tilbage!!!

”Det kan du sagtens sige!! Da jeg kom løbende dernede sagde du at det  var din kusine!!” skreg hun. Hendes tårer trillede ned af hendes kinder. Hvad var der sket?

”Emma, Zayn hvad sker der??” spurgte jeg stille. Emma sendte Zayn et surt blik. Jeg vekslede blik med Harry. Han forstod det godt. Jeg hentydede til at de skulle gå ud. Gå ud og snakke om det. Bare ham og Zayn. Så ville jeg tage mig af Emma.

”Emma søde. Hvad sker der??” spurgte jeg stille og aede hendes ryg..

”Mit liv er noget være lort!” græd hun.

”Fortæl mig alt skat!”

”Vi var ude i byen. Jeg så en mega sød top i Gina Tricot som jeg gerne ville prøve. Zayn lod mig gøre det, og han sagde at han nok skulle betale for den.. Da jeg så endelig var kommet ind i prøverummet var Zayn blevet utålmodig og var gået. Det havde jeg ikke opdaget og da jeg kom ud for at spørge ham om jeg så godt ud, så jeg kan kærtegne en andens skulder!” sagde hun. Nej hun sagde det ikke! Hun græd det. Den ene tåre blev erstattet med den anden. Tårende strømmede ned af hendes kinder. Jeg kunne ikke li’ at se hende sådan! Der havde været nok sorger i hendes liv!

”Hvad sagde Zayn mere?” spurgte jeg.. Hmm bare kald mig nysgerrig! Men det var ikke rart at se hende sådan og hvis jeg vidste det hele ville det være meget nemmere at hjælpe hende. Kan I føle mig?

”Jeg begyndte at råbe af ham. Han sagde at det var hans søster! En del af mig ville tro ham, men en anden havde mere lyst til at fucke ham op!! Han har virkeligt smadret mit hjerte.” sagde hun. Hulkene tog igen over. Jeg lod hende bare græde. Min lyseblå hospitalskjole var alligevel ret vammel så tårer gjorde ikke noget…

”Søde pus. Jeg er sikker på at der er en forklaring på det hele!” sagde jeg trøstende. Jeg kyssede hendes pande og vuggede hende. Hendes hulk holdt ligeså stille op men jeg lod hende ligge. Lod hende ligge som et barn i min favn.

___________________________________________________________________________________

Dette kapitel blev lidt længere end de andre tror jeg, men det gør vel ikke noget, så er der jo bare mere læsning til jer:-) Husk: Ikk' glem at smide en kommentar om havd i syntes om den indtil videre! Er der noget der er godt eller noget der kan gøres bedre??

- MajaLoves1D

PS. dette kapitel er ikke rettet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...