En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7655Visninger
AA

21. God nyhed..

 

Jeg vågnede.. Der var ingen i rummet, kun mig. Lige nu kunne jeg godt bruge en god ven at snakke med. Faktisk ville jeg helts snakke med Niall eller Louis!

”Nåå okay du er vågnet” sagde lægen. Jeg kunne stadigvæk ikke holde ham ud! Han virkede så stødende!!

”Ja, men kan du fortælle mig hvor drengene og Emma er henne, og hvad er klokken??” spurgte jeg..

”Klokken er 07.30 de sidder nede i cafeteriet og spiser morgenmad, de har sovet her i nat!” sagde han.

”Må jeg godt se dem?” spurgte jeg… *Kom nu!! Kom nu!!*

”Ja, du går bare derned!”

Jeg gik ned til cafeteriet, i mine egne tanker. ’AAAAAAAAAAAAAAV. BLODET STRØMMEDE UD AF HÅNDEN PÅ MIG’ . Jeg tog mig til hånden. Bare tanken var smertefuld. Mick havde skåret lige i min blodåre, så nu skulle jeg gå rundt med et stativ med sådan en blod-tingest på. Den skulle give mig nyt og rent blod, så skulle jeg bare selv vente på at mit blod var klar igen. Men Harry skulle nok bare blive lidt længere end mig. Stakkels ham. Jeg hadede hospitaler for alle folk så så triste eller syge ud!! Ik’ fedt!

Der sad de. I et hjørne så man næsten ikke kunne se dem. Det var nok så alle de piger der var her ikke skulle forstyrrer dem.. Louis hviskede noget til Harry, der bare sad og huggede i sin yoghurt. Nu kom han løbende over imod mig. Hvis det her havde været en blomstereng og hvis vi ikke havde været syge så ville det havde været perfekt!

”Jeg har sådan savnet dig skat!” hviskede Harry i mit øre og kyssede mig på næsen..

”Jeg har virkeligt savnet dig” sagde jeg og kyssede ham på munden.. Det her havde jeg ventet på.

”Kom la’ os gå over til de andre” sagde Harry og tog min hånd.. Og vi begyndte at gå over imod de andre.

”Harry skat, hvorfor kysser du mig? Gør det ikke ondt?” spurgte jeg og klemte hans hånd..

”Asta, du har sovet i 28 timer, og min kæbe har fået det bedre, men det gør stadig lidt ondt” sagde han og kyssede min kind..

”28 timer???” Det var virkeligt lang tid!!

”Ja, vi har alle savnet dig, faktisk må jeg godt tage hjem i dag hvis jeg vil!” sagde han. Ville han? Ville han tage hjem uden mig? Og hvor boede jeg endeligt henne?

”Så du tager hjem?” spurgte jeg..

”Nej jeg bliver her til du må tage hjem” sagde han. Han var skøn. Det ville Mick sikkert også ha’ gjort men nu var det Harry der var min kæreste. Ham jeg ville tilbringe resten af livet med. Og det løfte ville jeg holde. Den her gang ville jeg blive ved ham jeg elsker!

”Men Harry nu har jeg jo ikke et sted bo!” sagde jeg ”Emma har ikke plads til at have mig boende og jeg har jo ikke nogen lejlighed”

”Den har drengene og jeg ordnet” sagde han. Nu var vi tæt på de andre. De vinkede alle sammen til os men jeg kunne ikke vinke tilbage fordi Harry holdte min ene hånd og blod-stativet havde jeg i den anden!

”Hej Asta” sagde de alle i kor. ”Godt du er vågen igen!” sagde Niall. Hverdagen har bare ikke været det samme uden dig og Harry”.. ”Vi har manglet en glad pige og en drenge der hele tiden snakker om sin glade pige” sagde Louis. Harry rødmede..

”Du er smuk selv når du rødmer” hviskede jeg ind i øret til ham.. Ingen af de andre hørte det!

”Kom og få noget mad” sagde Liam.. Han gjorde plads til mig og Harry..

Harry hentede noget yoghurt til mig så kunne vi sidde og spise det samme.. Det smagte faktisk ret godt! Vi sad alle 7 samlet igen. Den her gang var det bare stille og roligt. Intet blod. Og ingen skrig..

Vi sad bare og hyggede os. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord..

Men lige som vi hyggede os så godt, kom lægen gående. Han så ikke just glad ud..

 

 

”Se venner!” sagde jeg og kiggede over imod lægen. Eller Frank som han hed. ”Jeg ved ikke hvorfor, men han ser altid så sur ud!” sagde jeg… Mmm tro mig! Han så altså virkeligt sur ud hele tiden!!

”Ååh ikk’ ham, jeg gider ham virkeligt ikke lige nu!” sagde Zayn

”Hvorfor kan man ikke bare få lidt tid med sine venner?” spurgte Emma ” Der skal altid komme en og ødelægge det!”. Frank kom nærmere. Han vinkede til os og så høflige som vi var vinkede vi da bare tilbage, selv om ingen af os rigtig gad.

Nu stod han lige foran os..

 ”Jeg har en go’ nyhed” sagde han. Yees han havde en god nyhed men hvis den var så god, hvorfor så han så så sur ud??

”Mmhm?” sagde Liam utålmodigt..

”Øhm ja, jeg har kigget Astas blodprøver igennem og hun er klar til at tage hjem i morgen!” sagde han glad?! Ha han virkede for en gangs skyld glad!!

”Altså, så jeg kan tage hjem i morgen?” spurgte jeg temmelig dumt. Han havde jo lige sagt det, men det var ikke til at fatte. Jeg havde stadig smerter i min hånd men min blodprøve sagde at jeg kunne smutte herfra!! Fantastisk!!

”Ja!!” sagde han. Nu var den sure læge tilbage igen. Jeg skulle aldrig ha’ spurgte ham om det!

”JAAAAAAAAAAA” sagde vi alle i kor. F*ck det var skønt.

”Vi tar’ hjem i morgen skat!!” sagde Harry, vildt begejstret og kyssede mig på munden. Man kunne høre på ham at han var glad!! Virkeligt glad!

”Men..” sagde Frank. Ha ja vidste det!!! Han havde også en knap så god nyhed. En dårlig..

________________________________________________________________________

Ja det her kapitel kan man kalde lidt længere end de andre!! Håber i nyder det!!!

Husk at jeg elsker jer for at i læser min movella!!<33

- MajaLoves1D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...