En drøm eller virkelighed?? ~ One Direction

Asta var Directioner for livet.. Hun havde forlovet sig med Mick, hendes livs kærlighed, troede hun selv. En dag på arbejdet mødte hun fem søde drenge. En af drengene giver hende hans nummmer. De tager så på café sammen men der udvikler deres venskab sig! Men hvad sker der når man afslører store hemligheder? Og kan ny kærlighed lave om på ens liv?

34Likes
65Kommentarer
7664Visninger
AA

24. Emmas livshistorie..

”Min livshistorie er frygtelig” startede hun op.. ”Min far og jeg var ude at køre. Det var mørkt og man kunne næsten ikke se noget. Vi kørte ind i et træ tror jeg det var, jeg har aldrig været der siden ulykken, og vi landede i en grøft. Jeg havde sikkerhedssele på så det gik ikke så galt for mig, jeg brækkede kun min arm og slog mit hoved. Det gik værre for min far. Han røg igennem ruden og døde” sagde hun stille. Nu fældede jeg en tåre igen og trak hende ind til mig..

”En ambulance kom og hentede os, de ringede til Asta og min mor og de stod allerede klar på hospitalet da vi kom. Morgenen efter ville jeg se min far men… men… men” sagde hun. Det sidste kunne hun ikke sige. Hun græd…

 

”Emma du behøver ikke sige det!” sagde Niall..

”Nu hvor jeg er jeres veninde, og Zayns kæreste vil jeg sige det” sagde hun med en rusten stemme.

”Men sygeplejersken sagde at min far ikke havde klaret ulykken og var død. Min mor og Asta viste det heller ikke og de satte sig begge to ned og vi begyndte at græde. Alle sammen. Fra den dag af har mit liv været tomt. Jeg har ikke haft kontakt til min mor i 1 ½ år fordi hun har været på druk lige siden, men Asta har været der for mig. Når jeg græd og når jeg sørgede. Asta har været som en mor for mig.” sagde hun. Glad men alligevel trist. Alle drenge sad og græd. Selv Louis. Deres øjne var røde.

”Da jeg opdagede at min mor var på druk, begyndte jeg at skærer i mig selv, fordi jeg ikke kunne holde det ud. Jeg ville ikke dø men jeg ville gøre mig selv fortræd fordi jeg troede det var min skyld at min mor var på druk, fordi jeg ikke havde været der for hende, fordi jeg slev var i sorg… Men en dag da Asta kom på surprise-besøg og fandt mig ude på badeværelset med en kniv i hånden, fik hun sat en stopper for det, og hun tog mig med til psykolog! Psykologen forklarede mig at det ikke var min skyld at min mor drak, det var fordi hun selv var i sorg sagde han til mig. Og efter det besøg har mit været næsten det samme som før. Jeg har stadig et tomt hul i hjertet, der tilhørte min far. Min mor kan jeg godt leve uden, jeg har aldrig rigtig haft et godt forhold til hende. Men min far var der altid for mig!

”Gruppekram” sagde jeg og en tåre ramte min skosnude. De rejste sig alle og gik over imod mig Zayn og Emma. De omfavnede os og Harry kyssede mit hår og Zayn kyssede Emmas. De drenge var de bedste venner man kunne få.

”Emma søde, du har haft det slemt” sagde Niall med en grødet forgrædt stemme..

Emmas øjne var røde. Jeg ved ikke om det var fordi hun græd fordi hun tænkte på historien eller fordi vi andre græd… Men hun græd!

”Men jeg kunne ikke ha’ klaret det uden Asta” ”Asta er grunden til at jeg stadig er mig, og at jeg stadig lever!”

”Ville du ha’ dræbt dig selv skat?” spurgte Zayn med frygt i stemmen..

”Ja, hvis Asta ikke havde opdaget mig og taget mig med til psykologen så ville jeg ikke være her nu” sagde hun med en rusten klang i stemmen…

Zayn rejste sig og gik over til mig og kyssede min kind…

”Tak fordi du reddede min prinsesse” sagde han og krammede mig…

”Det var så lidt. Hvordan tror du ikke mit liv ville ha’ været uden hende??” sagde jeg ”Ingen kan leve uden den person der betyder noget!”’

”Det passer!!” sagde Emma stille. ”Mit hjerte er tomt, nogle gange føler jeg at han kigger på mig og prøver at finde vejen til mit hjerte men det lykkedes ham aldrig”…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...