Selection - One Direction

Carly skal på lejr. Hun har ventet på dette her i snart et år og nu er tiden endelig kommet. Hendes mor og hendes bror døde i en bil ulykke for et par uger siden og hun er stadig knust men hun viser det ikke.

10Likes
17Kommentarer
2376Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg gik langsomt ind af døren. Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på fem drenge. De så bekendte ud. Er det?- Nej det kan det ikke.. Kan det? Jeg lukkede døren efter mig og den gik hårdt i. Jeg kneb øjnene sammen. Fuck... Hvorfor skete det? Jeg åbnede øjnene og kiggede hen mod de fem drenge der sad der. De kiggede alle på mig. Og så brød den ene ud i et genkendeligt grin. Det var den eneste med lyst hår der grinede. OMG! Det fucking er dem! Jeg bed mig selv i læben så jeg ikke skulle skrige og fangirle. Victoria kom ud fra et lille rum. Hun smilte til mig.

"Hej" Sagde hun. Jeg smilte og nikkede som hej. "Drenge... Det her er Carly. Hun skal bo i hytten ved siden af jer. Og Carly de her er Liam, Louis, Harry, Niall og Zayn bede kendt som One Direction" Sagde hun og peede på dem mens hun sagde deres navne. Vent.... Sagde hun lige hytten ved siden af mig? Jeg får jo aldrig noget søvn så!

"Øhmm... Jeg ved godt hvem de er..." Sagde stile og håbede de ikke vil høre det. Men uden held.

"Er du fan?" Spurgte en nysgerrig Zayn. Jeg kiggede på ham.

"Ehhmm.. JA" Sagde jeg og kiggede genert ned.

"Jamen så skrig!" Lød det fra Louis. Jeg kiggede undrende på ham. Mente han virkelig det? Var den dreng seriøs? 

"Seriøst? I vil ikke høre mit skrig"Sagde jeg og rødmede ned i jorden. 

"JO!! Bare skrig!" Udbrød Louis. Jeg kiggede på ham. 

"Det sker ikke.." Sagde jeg og smilede. Jeg kiggede hen på drengene. Louis grinte, Zayn snakkede med Harry, Liam smilte til mig og Niall spiste.. Stor overraskelse. Jeg gengældte Liams smil. 

"Bare sæt dig over til dem.." Sagde Victoria. Jeg nikkede og satte mig ned ved siden af Louis som sad ved siden af Liam. Overfor mig sad Zayn ved siden af Zayn sad Harry og ved siden af Harry sad Niall. De kiggede allesammen på mig bortset fra Niall som havde lukkede øjne mens han tyggede. Jeg smilte lidt til dem alle. De blev ved med at kigge på mig.

"Hvad?!" Spurgte jeg og grinte hurtigt men tog hænderne op for munden. Jeg hader mit grin men alle bliver ved med at sige at de elsker mit grin, som om. De brød allesammen ud i latter. Hvad grinte de af? Mig?

"Det er ikke noget..." Sagde Louis mens han grinte. Jeg kiggede på ham.

"Men hvad griner i så af?" Spurgte jeg. 

"Ikke noget.. Jeg har bare aldrig set en pige med så meget make'up" Sagde han og stoppede med at grine. Jeg kiggede rundt på de andre. De var også stoppet.

"Godt så.. Væn jer til det... For det her er min hverdags make'up.. I skulle se min make'up tl fester hvsi i syntes det her er vildt" Sagde jeg og rejste mig. Jeg gik udenfor. Luften var ved at blive kølig men det var stadig varmt. Jeg tog mit hår ud af min hestehale og havde ikke rigtig lagt mærke til at drengene kiggede på mig gennem vinduet. Jeg rystede mit hoved så mit hår ikke sad hæsligt.

"THE WAY THAT YOU FLIP YOUR HAIR!!!!!!!!!!!!!!" Lød det inde fra hallen. Ja, mærkeligt nok er det faktisk en hal. Men folk tror det er en sal men der står 'Spisehal' på skiltet så  det er nok en hal.. LOL. Jeg kiggede ind af vinduet og alle drengene var ved at dø af grin. Jeg begyndte også at flække af grin. Jeg lagde mig ned på jorden og grinte. Louis kom ud. Han så bekymret ud.

"Er du okay? Så sjovt var det heller ikke..." Sagde han og grinede. Jeg stoppede med at grine og satte mig op af muren til hallen. 

"Ja jeg har det fint.. Og det var ikke kun det jeg grinte af" Sagde jeg og smilede. Han satte sig ned ved siden af mig. "Og undskyld for mit forfærdelige grin.. Jeg ved godt det er hæsligt" Sagde og kiggede ned. Han løftede mit hoved med sine fingre.

"Dit grin er ikke forfærdeligt eller hæsligt..... Det er et sødt grin.. Jeg kan godt lide det" Nærmest hviskede han. Jeg kunne ikke tro det. En af dem fra mit yndlings band havde lige sagt at han elsker mit grin... Det må være en joke.

"Det mener du ikke... Du siger det bare.." Sagde jeg og kiggede ned igen. 

"Det mener jeg faktisk alvorligt" Sagde han og smilede sit perfekte smil. Jeg himlede stille med øjnene. 

"Hvis du siger det" Sagde og kiggede væk.

"Skal vi gå en tur? Bare os to" Spurgte han og så mod stranden der lå ikke ret langt fra hvor vi var.

"Det kan vi da godt" Sagde jeg og smilede. Han smilede tilbage. Vi rejste os begge to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...