Maybe, maybe not.[One Direction.]

Den sytten, og en halv, årige Angelina Jenhsen er fra Danmark. Hun tager til London i to uger, i en lille ferie med sin bedsteveninde, Christa Stones. Hun ser at de søger nogen skuespillere til at deltage i en ny film. Hun tager til optagelse prøven, og bliver valgt. Hun for en af hovedrollerne, og arbejder sammen med Louis. Hun kender ikke det så kaldte band 'One Direction', så hun skriger ikke ligesom sin bedsteveninde da hun ser de fem drenge.

7Likes
4Kommentarer
1639Visninger
AA

4. This movie.

Så snart vi kom hjem overfaldt Christa mig, og bad mig ringe til drengen. "Men Christaaaa." sagde jeg barnligt. "Du skal bare ringe til ham! Kom så, NU!" sagde hun bestemt. Jeg kiggede bedende på hende, men fik bare et bestemt blik så jeg fandt min mobil frem. "Bib bib bib. Det' Louis." lød det fra den anden ende. "Ehm.. Hej det er eh Angel." sagde jeg nervøst. Chris sendte mig bare et tilfreds blik. "Årh hej Angel. Hvordan går det med panden?" spurgte han grinende. "Hveem er det?" spurgte en dreng, Louis. "En pige.." mumlede han tilbage. "Hende du snakkede om?" spurgte drengen igen. Inden han nåede at svare lagde jeg på. "Hvorfor gjorde du det?" spurgte Chris trist. "Han snakkede med en anden." mumlede jeg. "Hveeeem?" spurgte hun nysgerrig. "Det ved jeg sq da ikke." hvrissede jeg. "Nårnår." mumlede hun. "Jeg er bare træt." mumlede jeg, og gik ind i seng.

 

*

 

"Luuuuuuuuuucifeer." sang Christa. "Mhmm." mumlede jeg. "Du skal oooop." Jeg satte mig op, og gned mig i øjnene. "Hvorfor kaldte du mig Lucifer?" spurgte jeg Chris træt. "Du er jo ikke en engel." mumlede hun, og forsvandt. Jeg trak på skuldrene og fandt noget tøj.

 

"Hvad skal vi lave idag?" mumlede jeg træt. "Du skal til audition." sagde hun hyper. Straks vågnede jeg. "Er det idag?!" spurgte jeg med store øjne. "Mhm." mumlede hun, og tog en bid af sin bolle. Jeg rejste mig hurtigt op, greb min mobil og penge, tog fat i Chris og hev hende med ud til bilen. "Hvad sker der?" spurgte hun. "Jeg skal til audition. Nu!" svarede jeg, og trykkede speederen i bund. 

 

"Navn." sagde en dame, kort. "Hej mit navn er Angelina Jenhsen." sagde jeg pænt til damen. "Du er nummer 186." sagde damen. Jeg nikkede, satte mærket på min trøje og gik hen til Chris. "Nummer?" spurgte hun. "1." svarede jeg flabet. "Jaja." mumlede hun. "Det står på min trøje, din idiot." sagde jeg til hende. Hun nikkede og vendte sig om og kiggede på den andre. Jeg vendte mig om og ville gå hen og tage noget vand, da jeg gik ind i en. "Det er da godt det ikke var en lygtepæl denne gang." sagde en grinende drengestemme. Louis. Jeg glippede med øjnene, og kiggede op. "Jamen hej igen Louis." sagde jeg dumt. "Er du til audition?" spurgte han grinende. Jeg rejste mig op, og børstede støvet af mit tøj. "Ja faktisk. Farvel." sagde jeg og forsvandt hen til Chris.

 

"Jeg snakkede med drengen igen. Han er her. HER!" sagde jeg irriteret. "Hvad hedder drengen?" spurgte Chris, uden at kigge. "Louis." mumlede jeg. "Kan det være? Naarj." sagde hun til sig selv. Jeg rystede på hovedet af hende, og ventede på at mit nummer blev sagt op.

 

"186!" blev der råbt. Jeg skyndte mig hen til damen, og hun viste mig rummet. "Hej." sagde en mand. "Hej." sagde jeg. "Hvad hedder du så?" spurgte han. "Angelina Jenhsen." svarede jeg. "Okay." startede han, og skrev noget ned. "Hvor mange år er du?" "17 et halvt." svarede jeg. "Okay." sagde han og skrev noget ned. "Hvorfor vil du være med?" spurgte han, og kiggede op på mig igen. "Ehm.. Jeg har sådan set aldrig prøvet sådan noget her, så jeg ville gerne prøve noget nyt. Også mente min veninde at jeg ville være god til det." sagde jeg. Og sådan snakkede vi frem og tilbage.

Han snakkede lidt med de andre, og kiggede så på mig. "Du lyder bedre end de andre. Dig vil vi bruge." startede han. "Hvis du bare lige vil skrive dit nummer her, så ringer vi til dig." afsluttede han, og rakte et papir frem. Jeg skrev hurtigt mit nummer ned, takkede og sagde farvel. "Jeg fik det!" hvinede jeg glad, til Christa. "Ej hvor godt. Hvornår begynder I så?" spurgte hun. "Når de ringer." mumlede jeg.

 

"Pas på Lucifer!" sagde Chris hurtigt, og inden jeg havde set mig om gik jeg ind i en lygtepæl igen. "Ej nu stopper det." mumlede jeg, og gned mig i panden. "Hvaa' Angel.. Du bliver vist ved." grinede en. "Og du følger efter mig eller hvad?" spurgte jeg irriteret. Han rakte en hånd ned til mig, men jeg slog den væk og rejste mig selv op. "Næh. Jeg er her bare på de sjove tidspunkter." grinte han. Jeg kiggede irriteret på ham. "Ja. Det er da også bare så sjovt." mumlede jeg surt. Nu kom Chris over til mig. "Hvordan går det med din pande Lucifer?" spurgte hun. "Vildt godt. Nu kan jeg mere matematik." svarede jeg sarkastisk og gik. "Hey Angel. Hold nu op." råbte han efter mig. "Med hvad? Hvad skal jeg holde op med?" råbte jeg vredt tilbage og begyndte at løbe. Jeg endte et sted jeg ikke kendte. "Hey.. Der har vi jo en sød pige." sagde en klam stemme. Jeg fik kuldegysninger. "La.. lad mig være." stammede jeg. "Kom nu. Vi gør dig ikke noget." sagde en anden stemme. Jeg vendte mig om, og ville løbe men de holdte fast i mig. Jeg skreg, indtil alt blev sort. 

 

*

Jeg vågnede op med store smerter i mit underliv, og jeg kunne knap rejse mig. Jeg faldt til jorden med det samme. Jeg hev min mobil op og ringede Chris op. "C..hr..is." gispede jeg. "ANGEL!" råbte hun. "Hvor er du?!" Hun lød meget bekymret. "Drenge. Smerte. Voldtaget." Jeg havde svært ved at sige ordende. "V..v..voldtaget." hun stammede lidt, men mannede sig så op. "Kan du ikke ringe til en, som kan hente dig?" spurgte hun nervøst. Når jaer, hun må jo ikke kører. "Jo." hviskede jeg og lagde på. "Tur jeg nu ringe til ham." mumlede jeg til mig selv, og ringede Louis op. "Deeeeet' Looooouis." lød det grinede i den anden ende. "Det... Det Angel." hviskede jeg. "Jep jep. Hej Angel." sagde han glad. "Er det hende pigen?" råbte nogen drenge bag ham, han tyssede stille på dem. "Eh.. ehm.. jeg ville hører om du ikke kunne gøre mig en lille bitte tjeneste,," hviskede jeg, med tårer i øjnene. "Jo da. Hvad så?" spurgte han. "Jeg har brug for at blive hentet.. Jeg kan ligesom ikke gå." hviskede jeg. "Ehm jo. Okay. Hvad er der sket.." spurgte han bekymret. Hvad svarer man så 'Årh jamen det var bare nogen drenge der lige valgte at voldtage mig'? Jeg rystede på hovedet af mig selv. "Ehm.. Jeg er ligesom blevet.. eh.. vold..taget.." hviskede jeg meget meget stille. Han gispede stille. "Hvor er du?" spurgte han så. "I.. i en gyde.. Ved den der lygtepæl jeg gik ind i sidst vi sås." mumlede jeg, og grinede lavt. Han grinede lidt med, men stoppede. "Vi kommer straks." sagde han og lagde på. "Jamen okay.. I.." jeg stoppede mig selv i sætningen. I.. Sagde han lige VI? Hvem er VI? Jeg blev straks nervøs.. 

Jeg kunne se nogen komme gående herind. Ikke bare en.. eller to. Men fem.. Jeg begyndte at ryste og besvimede så.

 

"Hey Aaangeeel." jeg kunne straks genkende Chris' stemme. Jeg slog hurtigt øjnene op, og kiggede på Louis og Chris. "Godmorgen sovetryne." grinede Louis. Han havde stadig sin normale hættetrøje på, og solbriller. "Er det ikke lidt varmt?" mumlede jeg. Han grinede lavt, og nikkede så. "Var I ikke fem?" mumlede jeg lavt. "Jo.. Men jeg tog alene herover." sagde han glad. Jeg satte mig stille op, og kiggede rundt. Mit værelse. "Okay.. Gå lige ud." mumlede jeg. De vende sig begge om, og forsvandt ud af mit værelse. Jeg sukkede og bankede mit hoved ned i min seng. Dum idé, jeg fik bare mere ondt i hovedet. "Argh.." mumlede jeg og rejste mig. Jeg faldt bare ned igen. Jeg prøvede igen, og kom kun videre ved at støtte mig ved hjælp af ting. Jeg kom stille ud i stuen. "Hvad vil I så lave?" mumlede jeg, og dumpede ned i sofaen. "Vi overvejer at tage hjem til mig." sagde Louis smilende. "Okay.." mumlede jeg. "Kan vi så ikke gå nu?" spurgte jeg. "Skal du ikke have morgenmad?" spurgte Chris. "Ellers tak." mumlede jeg. Hun nikkede, og hjalp mig op og stå. Jeg støttede mig op af hende hele vejen ud til bilen.

 

"Så er vi her." sagde Louis glad. Chris hjalp mig ud, og hen til døren. Louis lavede et tegn til os, som betød at vi skulle være stille. Vi listede os ind i stuen. Chris begyndte at skrige helt vildt. "Så hold dog kæft Christa!" sagde jeg vredt til hende. "Jeg har hovedpine." mumlede jeg. Jeg dumpede ned i en af sofaerne, imens de alle kiggede på mig som om jeg var dum. "Ved du ikke hvem de er?" hvinede hun. "Skulle jeg det?" spurgte jeg dumt. "JAER! Det er like One Direction!" skreg hun. "Hold nu kæft med det skrigeri, eller gå hjem!" mumlede jeg vredt. Drengene kiggede stadig dumt på mig. "Nej jeg er ikke fan. Nej jeg ved ikke hvem I er. Og nej jeg vil hellere ikke vide noget." mumlede jeg, inden en af dem åbnede munden. "Når.." mumlede han bare. "Jo!" sagde jeg pludseligt. "Navne." Louis pegede over på en med krøller. "Harry." sagde han, og Harry vinkede. "Liam." Han pegede over på en med brunt hår, der vinkede. "Zayn." Han pegede på en med mørkt hår der også vinkede. "Og til sidst. Og mindst. Niall." Han mumlede sjovt nok det sidst. Han pegede på en dreng med lyst hår, der sendte en dræberblik til Louis også vinkede til mig. "Okay." mumlede jeg. "Og pigen der hedder Christa. Men vi kalder hende Chris." sagde jeg, og pegede over på Chris. "Og hende tøsen der hedder Angelina, kaldes Angel men da hun ikke er en kalder jeg hende Lucifer." sagde Chris. Jeg sendte et dræberblik til hende, og fik et flabet blik tilbage. "Er det hende du snakkede om?" spurgte Harry nysgerrig. Louis nikkede flovt. Jeg smilede lidt for mig selv, han snakkede om. "Hende der går ind i lygtepæle, og/eller dig når i mødes?" spurgte Liam grinende. Louis nikkede grinende. Jeg havde lyst til at grave mig ned i et hul. Jeg rejste mig op, men det var nok det dummeste jeg kunne gøre for snart blev alt sort. "LUCIFER!" skreg Chris, som det sidste jeg hørte. Nogensinde.. Måske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...