Maybe, maybe not.[One Direction.]

Den sytten, og en halv, årige Angelina Jenhsen er fra Danmark. Hun tager til London i to uger, i en lille ferie med sin bedsteveninde, Christa Stones. Hun ser at de søger nogen skuespillere til at deltage i en ny film. Hun tager til optagelse prøven, og bliver valgt. Hun for en af hovedrollerne, og arbejder sammen med Louis. Hun kender ikke det så kaldte band 'One Direction', så hun skriger ikke ligesom sin bedsteveninde da hun ser de fem drenge.

7Likes
4Kommentarer
1643Visninger
AA

8. Anden prøve.

 

Angels synsvinkel.

 

”Gooodmorgen Chris.” nynnede jeg, da jeg gik ind for at vække hende. Louis ville komme og køre mig til film studiet. Jeg tog et æble, og begyndte at gnave i det. ”Jeg kommer forresten lidt senere hjem, Chris.” råbte jeg til hende. ”Nåh. Hvorfor det?” spurgte hun og kom gående ud til mig. ”Jeg skal med Louis ud.” sagde jeg, og smed æbleskrovet ud. ”Ses.” råbte jeg, og skyndte mig ud af døren inden hun svarede mig. Jeg prustede lettet ud. Jeg svingede hurtigt min jakke over skulderen, og løb så ned af trapperne og nærmest løb ind i døren. Jeg åbnede den hurtigt, og vinkede til dørmanden. Jeg gik hurtigt hen på parkeringspladsen, og spejdede efter bilen. Han kom kørende ind på pladsen, og spejdede selv efter mig. Jeg løb hurtigt derhen, og åbnede døren. ”Hej.” sagde jeg glad. ”Hej.” Han kørte hurtigt hen til film studiet, og inden jeg havde set mig om var vi derinde. Vi gik hurtigt hen til instruktøren, som sagde hvor vi skulle stå.

 

”Oooog action!” sagde manden. Jeg kiggede nervøst over på Louis, der skulle forstille at være hård. Gud hvor spillede han rollen godt. Jeg sad nervøst og rykkede mig frem og tilbage på stolen. Det hørte med til min rolle. ”Er du sikker på at du ikke slog damen ihjel?!” spurgte han hårdt, og satte sig ned foran mig. Jeg nikkede nervøst på hovedet, og kiggede rundt. Vi var i et slags afhøringsrum. ”Vi anholder dig stadig for at stjæle.” sagde han hårdt, og nikkede til en af 'politi' mændene. Jeg blev rejst op, og der blev lagt håndjern på mig. De førte mig ud af rummet, og tog så håndjernene af, men det kunne man ikke se da vi var ude af kulisen. ”Tak!” lød det fra instruktøren. Jeg gik ind af døren igen, og kiggede hen på instruktøren. ”Det var meget godt, og du var god til at spille nervøs Angel.” sagde han rosende. Jeg smilede bare til ham. ”Den scene er i kassen!” sagde han så, og vendte sig om. ”I har ti minutters pause.” sagde han og gik. Jeg gik smilende over til Louis. ”Det gik jo meget godt.” sagde jeg. Han nikkede bare til mig. ”Er der der noget galt?” spurgte jeg nervøst. ”Nej nej. Jeg er bare bange for at hvis jeg siger for meget plapre jeg løs om hvad vi skal i aften.” svarede han smilende. ”Det må du gerne!” sagde jeg hurtigt. ”Haha. Glem det.” sagde han, og rodede mig i håret. ”HEY!” udbrød jeg, og rettede på mit hår. Jeg sprang op på hans ryg, og rodede i hans. Til sidst lå vi nede på gulvet. Han lå nederst, imens jeg sad ovenpå ham og killede ham. ”Mwuhahahah.” sagde jeg, og grinte ondt. Han tog fat i hofterne på mig og skubbede mig væk. Han satte sig nu over mig. Vi fik en øjenkontakt der slog gnister. Ingen af os flyttede os, eller sagde noget. Vi kiggede bare på hinanden. ”Stil jer klar! Vi øver igen!” instruktøren var kommet tilbage. Jeg skubbede stille Louis væk, og rejste mig op. Jeg hev ham med op. Jeg gik ud af døren igen, og Louis blev stående inde i rummet. Jeg lukkede døren efter mig. Jeg ventede to sekunder og løb så ud af en anden dør. Der blev også filmet udenfor, og der skulle jeg løbe ud. Jeg skyndte mig at løbe igennem hoveddøren, og straks blev jeg mødt af andre folk. Jeg skyndte mig at gemme mig i mængden. Man kunne se Louis og andre 'betjente' komme løbene ud af døren. ”Der!” råbte en, og pegede hen i mod mig. Jeg skyndte mig at løbe videre. ”Tak!” blev der råbt. Jeg stoppede op, og prøvede at få pusten. Jeg gik stille, men vaklende, hen i mod dem. ”Hvaaaa'. Er du fuld Angel?” spurgte Louis grinende. Jeg nikkede bare dumt til ham. ”Hvaaaaa'. Er du en idiot Louis?” spurgte jeg sarkastisk. Han gav mig bare et dræberblik, og holdte næsen, fornærmet, i sky. Jeg grinte stille af ham.

 

_____________________________________________________________

Beklager det korte kapitel.^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...