*på pause* Internet girl {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2012
  • Opdateret: 13 sep. 2012
  • Status: Igang
Attenårig Prim Henderson bor i storbyen London i England. Prim prøver at spare op til hendes drømmerejse i Paris. Og da hendes forældre ikke gider at låne hende de sidste penge, så må hun på arbejde. Den eneste plads der var tilbage var en lille cafe. Hun tog arbejdet, for at på sin drømmerejse. En helt almindelig arbejdsdag, sker det helt uvente. Hun støder ind i en af de fem drenge fra One Direction, og sker der noget imellem dem? Men hun har også kørende med en fyr på internettet. Hvad gør hun? Skal hun vælge One Direction fyren, eller en helt almindelig fyr på det store internetunivers?

48Likes
36Kommentarer
2804Visninger
AA

3. A new step

"Hvad gjorde du så efter han havde skældt dig ud?" spurgte min veninde Ashley. Jeg havde brugt min dag på at fortælle hende dét der skete forleden dag. "Jeg var ved at undskylde, men han gik sin vej," sagde jeg til hende. Hun lavede store øjne, og prøvede at få mere ud af mig. "Og så kom hans ven Niall, og undskyldte for hans opførsel. " "Hvad vil du så gøre nu?" spurgte hun nysgerrigt, imens hun tog pink neglelak på sine tæer. "Tjo, jeg ville nok bare glemme det hele," fortalte jeg hende.

"Hvordan så drengen ud?" Skulle jeg beskrive det jeg så på gulvet eller ansigtet som jeg stødte ind i? "Altså han havde brune, små krøller, grønne øjne og så det flotteste tandsæt," sagde jeg. Jeg kiggede ned på magasinets forside, som jeg købte forleden dag, og så at det var den samme fyr som jeg støde ind i. "Han så ud som ham!" råbte jeg nærmest til Ashley, og pegede på drengen. "Er du gal! Ved du overhovedet hvem han er?!" sagde hun højt, og lavede store øjne. ”Det er Harry Styles!” råbte hun stolt. ”Så jeg stødte ind i Harry Styles?” spurgte jeg. ”Ja, det gjorde du Prim,” sagde hun. ”Men hvad skulle en Harry Styles så i den café?” spurgte jeg. Hun gik i stå. Det var der nok ingen som kunne svare på.

”Men for resten, hvordan går det så med fyren på internettet?" spurgte hun, og gav mig et skub på skulderen. Jeg smilede. Det var længe siden vi havde snakket. Måske havde han glemt mig? "Fint, tror jeg nok." "Hvad mener du så med det?" spurgte hun. Hun var altid så nysgerrig, lige meget hvem hun var sammen med. "Han har ikke rigtig skrevet til mig." Hun satte sin ene finger på hagen, og tænkte nok en plan. Ashley havde altid hjulpet mig med drengeproblemer, og det skal jeg takke hende for. "Hvorfor skriver du så ikke til ham?" Nu hvor jeg tænker over det, hvorfor gjorde jeg ikke det? "Hmmm," mumlede jeg, og tog hurtigt min computer frem. Ashley havde nok regnet ud, hvad det er jeg ville. Jeg åbnede Messenger, og fandt ham øverst i kontaktlisten. 

brittish_boy is online

primrosaline: Hey Josh ;P

Hmm, hvorfor svar han mon ikke? Han er da online. Jeg sukkede, og det reagerede Ashley hurtigt på. "Rolig nu. Giv ham tid til at svare," sagde hun beroligende, og gav mig et af sine kram. ”Jamen, hvad hvis han har totalt glemt mig eller sådan noget?” sagde jeg med håb om, at han ville svare mig.

brittish_boy: Hey there

”Øhh.. Prim? Jeg tror han har svaret dig tilbage,” sagde hun, og pegede på computerskærmen.

primrosaline: What are you doing?

brittish_boy: Nothing too much. What about you?

“Prim,  prøv at skrive et hjerte, måske er han også med på ideen?” Kom det fra Ashley. Hun havde limet sine øjne fast til computerskærmen, for at følge med i vores samtale. ”Er du gal? Tænk hvis han bare dropper med at skrive til mig pga. et hjerte?!” sagde jeg surt. ”Prim bare prøv,” sagde hun, og lagde sine hende oven på mine skuldre. ”Jamen, så kan du da bare gøre det.” Hun tog computeren foran sig, og trykkede på tasterne.

primrosaline: I’m with my best friend!<3

Ashley havde sendt beskeden. Nu var jeg rigtig nervøs. Jeg bed mig i underlæben, og ventede på resultatet. Det var som at vente på ens karakter i ens eksamen.

brittish_boy: Does your best friend have a name?<3

Ashley så på mig med sine hvad-sagde-jeg øjne, for at understrege at hun havde ret.

primrosaline: Her name is Ashley<3

***

 

8 timers skole var forbi, og nu skulle jeg bare klare resten af dagen på arbejde. Hele min energi var nærmest brugt op, og det eneste jeg ville, var at tage hjem, og få mig noget søvn. Jeg gik som sædvanligt i parken. Så skulle jeg ikke gå så langt. Jeg så mig omkring. Børn spillede fodbold. Nogle små børn fodrede ænderne. Det plejede jeg også at gøre, da jeg var lille. Og andre sad på bænkede, og læste en bog, eller hørte musik i hørebøffer.

En dreng med lyst hår, hætten ned over sit hoved og sorte solbriller stirrede på mig. Det var ret mærkeligt og uhyggeligt. Han mindede lidt om de to andre drenge fra cafeen. Drengen fik øjenkontakt med mig, og nærmede sig mig. ”Hey, er du pigen fra forleden dag? spurgte han. Jeg så undrende på ham. Snakkede han til mig? ”Hvad mener du?” Han tog sine solbriller af, og viste sine blå øjne. ”Pigen fra Marshall café?” sagde han igen. ”Ja, det er mig. Hvorfor spørger du?” spurgte jeg og studerede ham. Han var ret lav, men ellers var han rigtig pæn. ”Jeg fik bare ikke ordentligt hilst på dig. Jeg er Niall,” sagde han, og rakte sin hånd mod mig. Var det meningen jeg skulle modtage den?

”Prim,” sagde jeg, og modtog hans hånd. ”Du må virkelig undskylde for min vens opførelses forleden dag,” sagde han og smilede. Han viste sine tænder. Godt nok er det første gang jeg har mødt ham, og så er han også kendt, men først nu ligger jeg mærke til hans hvide bøjle. ”Har du tid til en gåtur?” spurgte han. Jeg så på mit ur. Godt nok skulle jeg være på arbejde nu, men hvorfor ikke være sammen med en kendt? ”Ja, hvorfor ikke,” sagde jeg og viste mit tandsæt.

”Bor du her?” spurgte jeg. Vi havde gået sammen i et stykke tid, indtil det begyndte at småregne. ”Ja, jeg bor rigtig i Irland, men jeg har altid en lejlighed i London,” sagde han, og viste sin lejlighed for mig. Der var ikke rigtig noget specielt ved den – altså ingen sindssygt dyre ting. Det var en helt almindelig lejlighed, ligesom min. ”Vil du have noget at drikke eller spise? Kage, noget?” spurgte han. Jeg nikkede. Jeg havde ikke brug for noget lige nu. ”Jamen okay,” sagde han og gik ud i køkkenet, for at lave noget til sig selv. Jeg så mig lidt omkring, og fik øje på fjernbetjeningen til tv’et. Hmm? Hvilken knap tænder mon det? Jeg fik øje på den store røde knap, og tænkte at det var den. Jeg pressede min tommelfinger på knappen, og tv’et klik lavede en lyd. Har jeg ødelagt den? Pludselig gav tv’et en stor lyd fra sig. Jeg fik et chok, og kastede fjernbetjeningen fra mig. ”Hvad laver du?” spurgte Niall fra køkkenet. ”Øh, jeg tændte bare for tv’et,” sagde jeg, og slukkede så hurtigt jeg kunne, og satte mig på sofaen.

Jeg så på døren som begyndte at ruske. Tænk hvis det var en tyv eller noget? ”Niall, er du hjem… Jamen hej! Hvem er du så?” spurgte en fremmed dreng mig. Det måtte være en af Nialls venner. ”Hvem snakker du til Liam?” spurgte en anden stemme. Var der flere? Jeg tror de var tre. ”Bare en pige,” svarede én af drengene. De maste sig på en måde ind af døren, og nu stod de foran mig. ”Kender du Niall?”, spurgte den sorthåret. ”Ja, sådan cirka.” ”Drenge, I glemte at låse bilen,” sagde en stemme ud fra gangen. Jeg kiggede, og ventede deres manager eller noget, men i stedet kom der en dreng. Én velkendt dreng. Drengen med krøllerne, de grønne øjne og det perfekte tandsæt. ”Drenge, hvad laver hun her?” spurgte han. ”Hun er sammen med Niall, hvorfor?” spurgte den anden drenge med selebukser. ”Snakker lige med ham,” sagde han, og gik ud til Niall. ”Hvad sker der?”, spurgte Liam, tror jeg nok det var det han hed. Jeg trak på mine skuldre.

Niall dukkede op, efter en diskussion han og Harry havde i køkkenet. Vi havde siddet stille, og lyttet hvad det var han sagde. Det var måske ikke så pænt gjort, men alt det han sagde handlede om mig, og det jeg gjorde i cafeen. ”Jeg tror bare vi skal lade Harry være. Han er lidt ’tøsesur’,” sagde Niall, og lavede gåseøjne ved tøsesur.

_________________________________________________

Så kom det endelig! I ved ikke hvor glad jeg blev, da jeg kom hjem, og så tallet med likes og farvoritter. I har gjort mig glad. Og så må I virkelig undskylde det kommer så sent. Men jeg jeg har lidt ændret på den, da den ikke lød så god. Husk at like hvis den er god!:D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...