Midt om natten

Da Caroline bliver overfaldt mit om natten trode hun at hun skulle dø men hun endte med at finde ud af at det natlige overgræb bare var starten på noget inu være

4Likes
3Kommentarer
764Visninger
AA

1. overgrebet

Caroline gik med usikre skridt på vejen. Hun var på vej hjem fra en fed fest. Caroline kiggede på hendes ur, klokken var 5 minutter i 12. Hendes forældre havde givet hende besked på at være hjemme klokken 12 og når de sagde den slags, så mente de precis.

Hun følte at der var nogen der iagttog hende. Hun kiggede sig nervøst frem og tilbage "hallo. Er her nogen." Hendes stemme hang i luften, og først lang tid efter var der en der svarede: "Ja. Jeg er her. Jeg ville råde dig til at gemme dig for du kan ikke løbe fra mig, eller de andre." Caroline begyndte på at gå væk fra stemmen. Hun var bange og rystede på hele kroppen, men bevarede roen så godt hun nu kunne, det havde hendes far altid lært hende.

"Nej jeg er her inu du ikke særlig god til dette her, det vil ikke være dig til meget gavn senere." Caroline fik et chok da, stemmen pludselig dukkede op. Hun trode elers at hun efterhånden var gået langt nok væk. 

"Hey vænd dig om. Jeg er her." Caroline vendte sig lynhurtigt om, og omme bag hende stod der en mand. Hun vidste at stemmen måtte tilhøre ham, men hvordan han var kommet over på den anden side af hende, vidste hun ikke. For at komme over på den anden side, skulle han endten være gået forbi hende: hvilket han ikke havde gjort, for så havde hun jo set ham, men der var også en vej der, førte om bag ved på ca. en halv kilometer men dette var heller ikke en mulighed, for der var jo kun gået få cekunder, imellem han sage at hun ikke var god til et eller andet, og indtil han sage hun skulle vænde sig om.

Pludselig gik han over mod hende. "Hvad vil du mig?" Carolines stemme flakkede af frygt. Han svarede ikke, han fortsatte blot mod hende, og da han nåde tæt nok på, sparkede han hende i maven. "Op igen. Det sommer så solen står tidligt op. Jeg har altså ikke så lang tid før... du skal trænes. Du nød til at være noget hurtigere." Han så alvorlidt på hende, hvor efter han sparkede hende over benet. Caroline falt sammen stor tudne, mens tårende trillede ud af øjne på hende. Han kiggede på hende og rystede på hovedet. "Du nød til at PRØVE at gøre modstand. Du har krafterne. Jeg ved du halv." Han løftede benet igen og sigtede direkte mod Carolines ansigt, men hun gjore modstand denne gang. Hun tog fat i benet og skubbede det fra sig, så hordt hun kunde og løb så der efter.

Næste dag sad nattens oplevelser fast i hendes hoved, tanken om det han havde sagt, at hun måtte være hurtig og at hun måtte prøve at gøre modstand, men der var en ting som havde sat sig særligt fast, og det var at han havde sagt, at hun var halv. Hun trænede hele dagen, både styrketræning og i at være hurtig mod ting der kom imod hende

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...