Det kan være nemt og svært.

Den handler om en pige der hedder Mathilde, hun er 14 år gammel og har et helt normalt liv, men hun har det svært mange gange i sit liv.

For at Mathilde har det godt skrive hun sange og der kommer altid nye og nye :-)

0Likes
0Kommentarer
539Visninger

1. Hvorfor.

Hvorfor skal det være mig det altid skal gå ud over? Hvorfor!? Jeg fatter det ikke! Kan de ikke gå efter nogen andre i klassen? Fx. som Mathe, ham blondinen med bumser i hele fjæset, og runde ''find Holger'' briller? Eller Felicia, hende der aldrig går i bad, hende der vejer 79 kg i 8. klasse.

Nej nej det skal være mig, mig Mathilde Jensen 14 år gammel. Har en mor en far og 4 søskende. Bor i et stort hus i hellerup. Lige præcis mig. Jeg fatter det ikke. Jeg gider ikke det her mere. Jeg kan ikke klarer det.

 

Mathilde går op på sit værelse, finder sin gutiar, en blok og begynder at finde på en sang. Et par timer efter er sangen klar og Mathilde begynder at synge sin nye sang ''Kun hjertet slår'' http://www.youtube.com/watch?v=OQGBfOQDcOA&feature=related.

 

Efter Mathilde har sunget sin sang. Sætter hun gutiaren på plads. Sætter sig op i vindueskarmen og kigger ud over byen imens hun tænker ''Fuck, jeg ville da gerne væk her fra. Ikke væk fra livet, men væk fra hellerup. Ud af den her lorte by, med møgforkælet unger som er snot dumme! Ud på landet. Starte på en frisk, i en anden skolen. Men alligevel, det er et stort skridt. Tænk hvis den skolen jeg så kommer på er lige så slem som den jeg går på nu. Og jeg har jo kun 1 år tilbage på den her ondsvage skole og så kommer jeg på et 10. klasses center eller på et gymnasium eller sådan noget ligne.'' Pludselig hører Mathilde døren gå op nede i gangen. Og det strømmer ind med 3 små skrigene børn og hendes storebror som brokker sig over at han ikke må tage i biografen med sin kæreste før i weekenden overfor deres mor og far. Mathilde stikker fingerne i ørerne og lader som om hun er i sin helt ejen verden hvor der ikke var larm, ingen snot unger, ingen uretfærdigheder. Ingen ting andet end dejlige og gode ting. Lidt efter kommer Mathildes far op mod hendes værelse. Banker på.

''Skrid jeg gider ikke snakke med nogen.'' Skynder jeg mig bare at sige. Men min far kommer ind alligevel som han altid plejer at gøre. ''Hvad er der galt, min skat?'' Spørger min far.

''Ingenting. Kan du ikke bare gå ud?'' ''Nej, Mathilde. Jeg kan jo se at der er noget galt. Har det været en dårlig dag i skolen... Igen?'' - Nu kunne jeg ikke klarer  det mere. Jeg brød sammen. Sad og hulkede i min fars arme i en time imens at han spurte ind til hvad der var sket osv. Hvorefter jeg blev nød til at sige alt til ham.   

''Der er mad!'' Råber min mor nede fra køkkent.

Min far skynder sig at rejse sig og tager min hånd og spørger ''Vil du med ned?'' jeg nikker og går med min far ned i køkkent hvor resten af min familie allerede sidder og tager for sig.

Nu sidder jeg der. Med hele min familie. Yngst til ældst. Tilde på 4 år. Oscar på 6 år. Victor på 11 år. Valentin på 18 år. Og så min mor og far. Anja og Peter.   

''Hvad er der galt søde?'' Spørger min mor da hun ser at jeg har grædt.  ''Ingenting...'' Mumler jeg og tager en mundfuld kartoffelmos mere.

''Den tager vi på et andet tidspunkt skat.'' Skynder min far at sige til min mor.

 

Efter aftensmaden, tager jeg et hurtigt bad siger godnat til min mor, min far og alle mine søskende. Og så løber op i seng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...