Amber eyes

Bare et lille stykke tekst jeg fandt :)

3Likes
0Kommentarer
1031Visninger

1. ...

Mine øjne kunne ikke fokusere. Alting var uklart i et sekunds tid og blev så meget skarpt og klart. Mere klart end normalt. Hver gang jeg kikkede væk, gjorde de det igen. Jeg kunne mærke, at det var på vej. Kunne mærke, at mine øjne langsomt mistede sin ravgyldne farve. At de begyndte at blive mælkehvide. Selv om alle godt viste hvad jeg var, blev jeg altid nervøs, når det skete. Jeg kastede et kort blik på min sidemakker, men han så ikke ud til at lægge mærke til noget. Han sad bare på kanten af stolen, så langt væk fra mig som muligt. Det gjorde de altid, men jeg kunne jo ikke bebrejde dem. Det var ikke deres skyld, at jeg ikke er normal. Jeg blev pludselig meget glad for at jeg sad bagerst i klassen. Så ville alle andre ikke kunne se hvad der skete. Men der tog jeg helt fejl. Mine hænder begyndte at ryste svagt. Det var ikke normalt. Jeg tabte min blyant og min sidemakker skævede til mig. Rystelserne bredte sig til mine arme og jeg så forfærdet på dem. Min sidemakker gloede nu på mig, mildt sagt. Jeg forsøgte at samle al min koncentration, men det lykkedes desværre ikke. Rystelserne forplantede sig i hele min krop og lige pludselig gik alting meget hurtigt. Før jeg vidste af det, lå jeg på gulvet. Mit hoved var et virvar af tanker. Jeg hørte brudstykker af sætninger:

” Hvad sker der?" ” Hvad er det hun laver?” ” Ring efter en ambulance!” Det sidste jeg kan huske var min egen tanke: ” Lort!” og så gik alting i sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...