Julie og .. hvor er min Romeo? | 1D fan fiction

Anne og Louis er et lykkeligt par... eller, det var de. Efter at have været kærester i fem år, begynder det hele at gå ned. Louis melder sig til X-Factor, hvor han til sidst ender med i gruppen "One Direction" og får millionere af fans. Men kan man både have tid til at være kendis og at have en kæreste? Og hvad skal Louis gøre, når han både elsker Harry og Anne?

4Likes
3Kommentarer
991Visninger

4. 2

Jeg vågnede op til lyden af fuglenes sang, hvor solens stråler skinnede på mit ansigt, som ikke var særligt kønt i øjeblikket. Men jeg var trods alt lige stået op, ikke sandt? Jeg skulle nok gøre mig selv lækker og det hele, når tiden var inde til min date med Louis! Ihh, jeg kunne slet ikke vente. Vi havde ikke haft en date i flere år!

 

Da jeg endelig havde taget mig sammen til at stå op i min seng, åbnede jeg mit tøjskab - eller ja, en af mine mange tøjskabe, for jeg havde så meget tøj. Og dog .. jeg kunne ikke finde noget tøj, som jeg skulle have på til min date med Louis! Men, det er jo det, man har veninder til, ikke sandt?

Derfor tog jeg straks på café med Anne.

"Hvad er det, der haster sådan?" spurgte Anne forpustet, da vi endeligt havde sat os ved cafeen.

"Anne, du vil ikke tro det!" skreg jeg, som enhver anden fangirl.

"Hvad er det da?" spurgte Anne, imens hun betragtede menukortet.

"Jeg .. jeg skal på date med LOUIIIS!" råbte jeg højt og tiltrækkede meget opmærksomhed, men helt ærligt - jeg kunne ikke styre mig.

Anne begyndte at skrige med mig. Indtil en af tjenestepigerne bad os om at holde mund.

 

Anne og jeg havde en virkelig hyggelig tid i byen. Indtil jeg opdagede, at det nu var tid til min date. Selvom jeg kom en time for sent, stod Louis stadig dér, hvor vi aftalte vi skulle mødes. Havde han virkeligt stået i en time og ventet på mig?

"Jeg kom en time for sent, men det så ud til at du også gjorde det, så jeg håber vel, at det er okay."

Ja, okay, jeg kunne vel heller ikke forvente så meget af ham. Jeg var alligevel dog lidt skuffet.

"Uhm, ja.. selvfølgeligt er det okay," sagde jeg, en smule nervøst.

"Ja, men så er det jo fint. Skal vi ikke bestille noget mad?" sagde Louis med hans charmerende smil, som gjorde mig helt blød i knæene.

Vi satte os ved et bord og så undersøgte vi ellers, hvad de havde.

 

Vi sagde egentligt ikke meget. Vi sad kun og spiste vores mad. Vi havde ikke engang øjenkontakt. Hvorfor var det, at vores forhold var blevet sådan? Hvorfor kunne det ikke være ligesom før? Hvorfor skulle Louis absolut deltage i X-Factor? Jeg savnede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...